UN75 Peoples Forum
19. maj 2020

'We the Peoples'

Mere end 2.000 deltagere fra hele verden mødtes i sidste uge online til ‘UN75 People’s Forum’. Over to dage blev der sat fokus på, hvordan man sikrer civilsamfundets stemmer i FN-systemet og en retfærdig og ligelig repræsentation - for at sikre dét FN, vi har brug for.

Bag forummet står de to civilsamfundsnetværk UN2020 og Together First, og målet var at engagere så mange stakeholdere fra så mange hjørner af verden som muligt i en global dialog om en bedre fremtid gennem det multilaterale samarbejde. Et multilateralt samarbejde hvori civilsamfundet samfundet ikke alene bliver inddraget, men lyttet til. 

Som formand for FN’s Generalforsamling, nigerianske Tijjani Muhammad-Bande slog fast: “Vi kan opnå større indflydelse ved at kombinere vores ressourcer end ved at arbejde alene.”

Du kan læse hele Muhammad-Bandes tale her.

Forummet bød på en række interessante paneldebatter om civilsamfundets rolle i det multilaterale samarbejde, hvor nogle af de, der arbejder med de problematikker til daglig delte og debaterede udfordringerne og mulighederne. Du kan se dele af eller hele paneldebatterne her og her. 

Blandt paneldeltagerne var også Gro Harlem Brundtland, forhenværende norsk statsminister og generaldirektør for WHO, der ikke kunne dy sig for en slet skjult stikpille til den kritik, der har lydt fra bl.a. den amerikanske præsident af Verdenssundhedsorganistionen: 

”I dag står verden ansigt til ansigt med en trussel, der er lige så dødelig som enhver form for arsenal, og som håner enhver forestilling om national storhed eller overlegenhed. COVID-19 kender ingen grænser og respekterer ikke national suverænitet.” 

Forummet er nu slut - og slutdokumentet kan læses her. Men dialogen er kun begyndt. Du kan deltage her: UN75.online

#MultilateralismMatters