Under pres: FN’s fredsoperationer

Hvordan ser fremtiden ud for FN's fredsoperationer efter COVID-19, og hvordan skal små medlemslande som Danmark agere? En række nye DIIS policy briefs giver svar.

Det første brief fokuserer på Generalsekretærens reforminitiativ ”Action for Peacekeeping” og spørger, hvad mindre medlemslande som Danmark kan gøre inden for den ramme for at styrke FN’s eksisterende operationer.

Det andet brief belyser konsekvenserne af COVID-19. Fra den ene dag til den anden forandrede pandemien de daglige arbejdsvilkår for det udsendte FN-personale. De langsigtede økonomiske og politiske konsekvenser for FNs fredsoperationer kan dog være langt alvorligere. Krisen i verdensøkonomien og det forventede fald i udviklingsbistanden kan skabe ustabilitet og konflikt i mange lande, når arbejdsløsheden stiger, og uroen og mistilliden blandt befolkningen øges. Blandt eftervirkningerne af COVID-19 risikerer at være et øget behov for internationale fredsoperationer men samtidig et reduceret økonomisk og politisk råderum for FN til at levere løsninger.

På den baggrund argumenterer det tredje brief for, at når den ”gamle model” med store FN-missioner bliver endnu sværere at opretholde både økonomisk og politisk, så tvinges FN til at ”tænke småt”. Alting tyder på, at FN’s globale krisehåndtering i fremtiden vil skulle ske på en måde, der er både billigere og i mindre skala. Det giver mulighed for nye og mere fleksible indsatser. Det internationale samfund og især medlemmerne af Sikkerhedsrådet bør dog ikke overvurdere potentialet ved mindre FN-missioner. I nogle tilfælde vil kun betydelige operationer have en effekt, fastslår forskerne.

Find de tre Policy Briefs på DIIS’ hjemmeside.

På billedet ses fredsbevarende tropper fra MINUSMA (United Nations Multidimensional Integrated Stabilization Mission in Mali) på patrulje i Menaka. UN Photo/ Marco Dormino