4. februar 2020
Udkast til klimaloven lever ikke op til den politiske aftale bag
Det var 92-gruppen, der sidste år tog initiativ til det borgerforslag, der startede processen frem mod klimaloven. Nu har 21 af forummets organisationer – herunder FN-forbundet – indgivet et høringssvar til lovudkastet, der ”har mangler.”
De skriver:
”Vi har fulgt processen tæt, herunder deltaget i dialogen med Folketinget, regeringen og de politiske partier om sagen.
Vi anser den aftale, der blev indgået mellem regeringen og 7 andre partier i Folketinget den 6. december, som et godt grundlag for en klimalov, selvom ikke alle væsentlige elementer fra borgerforslaget er reflekteret i aftalen.
Derfor har vi i dette høringssvar tilstræbt at fokusere vore kommentarer på områder, hvor lovforslaget har mangler i forhold til indholdet i den politiske aftale om en ny klimalov fra 6. december.”