FN 75 | Sammen skaber vi fremtiden

Det er værd at fejre, for som global institution har FN i stort omfang løftet sin opgave. Et omfattende system af internationale traktater er opbygget for at sikre såvel det enkelte individs som de enkelte landes rettigheder; afvikling af kolonisystemet, udviklingsbistand og fokus på bæredygtig udvikling har skabt store sociale forbedringer. Dialogen og aftalerne mellem stormagterne i FN-regi har bidraget afgørende til at forhindre en ny storkrig, som kunne være endt i et A-våben skrækscenarie. Folkeretten og accepten af en regelbaseret international verdensorden har gavnet almindelige mennesker og såvel store som små lande. En monumental succes for forpligtende internationalt samarbejde sammenlignet med tiden imellem de to verdenskrige.

Alligevel er det ikke den erkendelse, som præger de internationale relationer i FN’s jubilæumsår. Nationalisme – grænsende til xenofobi – og varetagelse af snævre indenrigspolitiske interesser får alt for ofte lov til at dominere den udenrigspolitiske dagsorden. Selv i en tid, hvor klimakrise og global pandemi i den grad kalder på fælles internationalt ansvar og handlekraft. Og det er ikke kun ‘America First’ og andre eksempler på stormagtschauvinisme, der er tale om.

Selv i mindre lande, herunder Danmark, er der en klar tendens til at lade kortsigtede indenrigspolitiske hensyn fortrænge behovet for samarbejde med andre lande. Og det er netop her, Danmarks ‘både/og’ forhold til FN viser sig. Der er ingen tvivl om, at Danmark bakker op om FN, men der er plads til forbedringer. 

På fredsområdet er det værd at bemærke den store indsats Danmark yder i forhold til FN-princippet ’Responsibility to Protect’, men samtidig er vi nået til et absolut lavpunkt med hensyn til at bidrage konkret til FN’s fredsbevarende indsats, med udsendelse af kun 22 militærpersoner i 2019.

På menneskerettighedsområdet fremmer Danmark gennem medlemskabet af FN’s menneskerettighedsråd en række vigtige dagsordener, men herhjemme formår vi end ikke at modtage kvoteflygtninge.

Når det kommer til bæredygtig udvikling, så fortsætter regeringens finanslovsudspil for 2021 den grønne kurs for den danske udviklingsbistand, men en national handlingsplan for Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling lader vente på sig. 

Heldigvis er der stor folkelig opbakning til det globale ansvar, og gennem vedholdende indsats fra borgere og civilsamfundsorganisationer er afgørende spørgsmål trods modstand kommet højt på den politiske dagsorden.

Sikringen af Verdens fremtid er for vigtig til at blive overladt til regeringer alene, hvilket er baggrunden for at FN-forbundet findes. Og i 50 år har vi arbejdet for en bedre verden ved at arbejde for et bedre FN; for at engagere borgere – unge som ældre i hele landet i det globale ansvar. Vi er den folkelige bevægelse for FN – og hvis du vil være med, så kan du melde dig ind lige her. 

***

FN-dagen blev markeret i hele FN-forbundet over hele landet - på trods af sidste øjebliks aflysninger pga. de nye Coronarestriktioner. 

Hør eller se 'den korte version af den store fortælling' (webinar), hvor generalsekretær Torleif Jonasson tager dig med på en tour de force igennem FN-systemet. Du kan også genopleve vores online studietur til FN, hvor du bliver klogere sammen med Martin Bille Hermann og Morten Jespersen fra Danmarks FN-missioner i hhv. New York og Geneve, Camilla Brückner fra UNDP, Rasmus Egendal fra WFP og Henrik Nordentoft fra UNHCR - sammen med Finn Reske-Nielsen fra FN-forbundet og journalist Kirsten Larsen.

Læs med, når Kurt Nielsen, der er aktiv i vores netværk i Aarhus, kalder for et ‘FN FØRST’ i sit debatindlæg i Aarhus Stifttidende. Og i Nordjyske, hvor formand for FN-forbundet Nordjylland, Finn Reske-Nielsen opfordrer til at lade Danmark bruge sin store stemme i FN. 

Atlantsammenslutningen markerede dagen med en konference på Frederiksberg Slot, hvor bl.a. generalsekretær Torleif Jonasson holdt talen til FN og generalmajor Kurt Mosgaard deltog i panelet -- og på Kastellet hyldede Danmarks Veteraner de udsendtes indsats; blandt talerne var forsvarsminister Trine Bramsen og hærchef Michael Lollesgaard.  

Podcasten '75 år med FN' debaterede live med bl.a. forhenværende landsformand Jørgen Estrup i panelet - med skåltale af vores nye landsformand, Jens Christian Wandel. Og på Altinget kan du finde FN-forbundets quiz. FN-forbundet København fejrede også dagen - først i Vanløse og så med deres 'virusvenlige', virtuelle fejring: Fødselsdagsfest for FN (75 år) og FN-forbundet (50 år), hvor Inger Olesen holdt skåltalen. Se de herlige billeder på deres Facebookside. 

Også i anledning af FN-dagen lyste flere hundrede bygninger op i blåt igennem hele Europa. Fra koncerthuset Harpa i Reykjavik, Tromsø Universitet i Norge, Øresundsbroen, Københavns Rådhus, Udenrigsministeriet, Nordisk Råd og FN Byen i København over Rådhuset i Bonn, EU-bygningerne i Bruxelles og Palais Justice de Lyon i Frankrig til broerne, der krydser Po i Italien, Madrids Rådhus og Rua Augusta-buen i Lissabon.  

Bag initiativet var bl.a. FN’s Regionale Informationskontor for Vesteuropa, UNRIC. Du kan se de mange flotte billeder her eller søg på #EuropeTurnsUNBlue på Instagram eller Twitter. Herhjemme blev der flere steder over hele landet flaget med FN-flaget på rådhuse og borgmesterkontorer, ligesom landets busser var pyntet med Dannebrog i anledning af dagen.  

UN Photo/ Roberta Politi