Hvor længe kan man sove i timen?

Af Kurt Mosgaard,
UN Force Commander i Vestsahara 2005-2007 og medlem af FN-forbundets Fred og konfliktløsningsudvalg

Den internationale Domstol i Haag har for længst slået fast, at der bør gennemføres en folkeafstemning om Vestsaharas tilhørsforhold. Alligevel har Marokko besat hovedparten af området, hvilket er årsagen til krigen mellem Marokko og saharawiernes befrielsesorganisation, Polisario. Krigen varede 16 år fra 1975 til 1991 med tusinder af dræbte og store flygtningestrømme. Hovedparten af flygtningene har i alle årene boet i fem store flygtningelejre i en gudsforladt krog af Algeriet ikke langt fra grænsen til Vestsahara. I 1991 blev der med FN’s mellemkomst indgået en våbenhvileaftale, som skulle overvåges af FN-styrken MINURSO, medens der blev gennemført forberedelser til en folkeafstemning.

De politiske forhandlinger har taget alt for lang tid, og der er ikke udsigt til nogen løsning  nu snart tre årtier efter våbenhvilens indgåelse. De permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, ikke mindst Frankrig, samt den tidligere kolonimagt Spanien, følger kortsigtede nationale økonomiske interesser frem for FN-pagten og folkeretten. Tilmed har stillingen som FN’s generalsekretærs personlige udsending og politisk mægler har været ubesat i 1 1/2 år. Konflikten i Vestsahara er blevet glemt af de fleste, og der er ikke længere håb om en fredelig løsning.

>> LÆS OGSÅ åbent brev til udenrigsministeren: Konflikten i Vestsahara eskalerer 

Frustrationerne blandt saharawierne har været støt stigende på grund af de manglende fremskridt i forhandlingerne. I flygtningelejrene og i den besatte del af Vestsahara har de unge fået nok af at vente uden udsigt til nogen fredelig løsning. Man føler tilmed, at EU med Frankrig og den tidligere kolonimagt Spanien i spidsen sælger ud af saharawiernes grundlæggende menneskerettigheder og naturressourcer. I FN’s Sikkerhedsråd blokerer Frankrig for løsninger pga. de nære bånd med Marokko. Den seneste resolution fra Sikkerhedsrådet, der fornyr mandatet for FN’s fredsbevarende styrke i området, MINURSO, var stort set en kopi af tidligere resolutioner. Resolutionen indeholder fortsat ikke et mandat for MINURSO til at overvåge krænkelser af menneskerettigheder i den del af Vestsahara, som er besat af Marokko, eller i flygtningelejrene og resolutionen gav heller ikke noget håb om en folkeafstemning.

Krigen er netop startet igen. Ikke uventet, det var desværre bare et spørgsmål om tid. Krigen vil medføre dræbte og sårede blandt krigens to parter - Marokko og Polisario. Der er tilmed en risiko for, at krigen kan brede sig til nabolandene Mauretanien og Algeriet, så Nordafrika vil kunne blive slynget ind i en altomfattende krig. Det vil sætte den allerede skrantende sociale og økonomiske udvikling helt i stå i regionen og kunne medføre store flygtninge- og emigrantstrømme mod bl.a. Europa.

Krigen vil ikke have vindere, kun tabere. Løsningen må findes ved forhandlingsbordet med folkeretten som et styrende princip. Sikkerhedsrådets faste medlemmer må sætte kortsigtede, nationale interesser til side til fordel for en langsigtet løsning baseret på god moral og etik. Danmark bør ikke længere dække sig ind under, at man blot bakker op om FN og EU. Derimod bør vi erkende, at der skal lægges pres på stormagterne i Sikkerhedsrådet, så saharawierne kan få mulighed for selv at vælge deres fremtid.

“The World will not be destroyed by those who do evil, but by those who watch them without doing anything”

Albert Einstein

Håndteringen af konflikten i Vestsahara har også betydning for andre aktuelle og kommende konflikter. Når tilliden til FN og organisationens evne til at forhandle og gennemføre fredelige løsninger på konflikter undergraves, så vil andre befolkningsgrupper være mindre villige til at søge et fredeligt forhandlingsspor med FN som mægler og garant. Dermed vil vi kunne opleve endnu flere og længere væbnede konflikter med tab af menneskeliv og store flygtningestrømme.

Danskerne  ville forvente det samme af FN og verdenssamfundet, hvis vi kom i klemme, meget lig Sønderjylland for 100 år siden. Et mindre land som Danmark har brug for international retsorden. Hvis vi ikke bakker op om det samme i andre regioner, så undergraver vi den internationale retsorden med risiko for, at det går ud over os næste gang, en overmagt vil trumfe sin vilje igennem.

Der er brug for handling nu med folkeretten, moral og etik som de bærende principper. Danmark og ligesindede lande har sovet længe nok.

UN Photo/ Martine Perret