Det danske bidrag til FN’s fredsoperationer svinder

Af Finn Reske-Nielsen, tidligere assisterende generalsekretær i FN og aktiv i FN-forbundet både nationalt og i Nordjylland, hvor han er formand for Forbundets lokale kreds.

Danmark har altid været og er stadig varm fortaler for og aktør i FN, hvilket vi ser reflekteret i et betydeligt engagement i FN’s debatter, hvad enten det drejer sig om FN’s verdensmål, menneskerettighederne eller klima og miljø. Og Danmark tager også i betydeligt omfang tegnebogen frem, når det gælder frivillige bidrag til finansiering af f.eks. FN’s Børnefond (UNICEF), Verdensfødevareprogrammet (WFP) eller FN’s Udviklingsprogram (UNDP).

Derimod har det i de seneste år knebet gevaldigt med at bidrage med personel til FN’s fredsbevarende operationer, som er afgørende fred of stabilitet i mange dele af verden. Der er for øjeblikket 13 sådanne operationer, fortrinsvis i Afrika og Mellemøsten, hvor omkring 95.000 fredsbevarende FN-tropper, FN-politi og civilt personale dagligt befinder sig i frontlinjen, ikke blot for at sikre freden på kort sigt, men også for at yde betydelige bidrag til opbygning af nationale institutioner, træne og rådgive, så freden kan konsolideres på længere sigt. Samlet set koster det omkring 40 milliarder kroner om året – en lille brøkdel af hvad ’regulære’ krige koster. De fredsbevarende operationer er både billige og effektive.

Danmark har historisk ydet meget betydelige bidrag til FN’s fredsoperationer i form af soldater og politi, ikke mindst i Mellemøsten, men også i det tidligere Jugoslavien og forskellige steder i Afrika, ligesom Danmark aktivt har deltaget i støtten til genopbygningsarbejdet i post-konfliktlande. 

Gennem de seneste år og til dels som resultat af politiske beslutninger om aktiv støtte til krigene i Afghanistan, Irak og Libyen, har de danske bidrag været beskedne. Per 31. oktober 2020 indtog Danmark en lidet prangende plads som nummer 87 (ud af 120) på listen over såkaldte ’troop contributing countries’ (TCCs) med i alt 22 personer (Mali: 11; Mellemøsten: 11). Finland var nummer 53 med 229, Sverige nummer 56 med 213 og Norge nummer 72 med 60 personer. 

På politiområdet er det endnu mere beskæmmende, idet Danmark for øjeblikket overhovedet ikke bidrager til FN’s politi.

I disse dage forhandler de politiske partier i Folketinget om et nyt politiforlig, og der tales i politiske kredse om en ’nærhedsreform’ – politiet skal bringes tættere på borgerne. Det kan mange af os godt være med til, tror jeg. Men der er også en lidt ’fjernere’ dimension, som bør overvejes i forhold til det ønskværdige i et større dansk engagement i FN’s fredsbevarende arbejde, inklusive de nationale interesser som taler for dette.

Som tidligere chef for FN’s fredsbevarende mission i Østtimor, ved jeg, hvor vigtig en rolle FN-politi spiller ikke blot ved at bidrage til at opretholde ro og orden, men – måske vigtigere – ved at være med til at styrke det nationale politi og træne lokale politifolk, så de selv bliver i stand til at opretholde stabilitet efter konflikt i overensstemmelse med internationale standarder. Som vi alle ved, fører ustabilitet og brud på freden ikke blot til yderligere forværring af befolkningens levevilkår, ofte ser vi voldsomme flygtningestrømme, som lægger pres på ikke blot nabolandene, men også Europa. Tænk blot på Syrien og Afghanistan. Vi har således som land også en egeninteresse i, at freden opretholdes og konsolideres. 

Udstationering som FN-politi giver en række muligheder for danske politifolk for at hjælpe de uroplagede lande, og samtidig styrker og videreudvikler de deres allerede betydelige faglige kompetencer ved at arbejde sammen med andre politifolk fra en bred vifte af lande andre omstændigheder end det, de kender hjemmefra.

Der er naturligvis pres på det danske politis begrænsede ressourcer, og det ville da heller ikke være realistisk at forestille sig udstationering af hundredvis af danske politifolk, men man kunne måske forestille sig, at folketinget under de igangværende forhandlinger om politireform kunne overveje en årlig ramme på, f.eks., op til 50, som kunne stilles til rådighed for det internationale samarbejde på dette område. 

Med den høje kvalitet i dansk politi ville det ikke kun være med til at styrke FN-politiet generelt, det ville også styrke Danmarks omdømme internationalt. Det kunne umiddelbart gøre det nemmere at have succes med det forventede danske kandidatur til medlemskab af FN’s sikkerhedsråd for perioden 2025-26. Kandidaturet vil afgjort blive set som mere seriøst, hvis Danmark allerede nu opgraderer sit konkrete engagement i FN’s vigtige arbejde med at opretholde fred og stabilitet i verden. 

Indlægget er bragt i Nordjyske Stiftstidende den 3. december 2020. På billedet ses en dansk soldat fra FN's operation i Mali (MINUSMA) i 2014. UN Photo/ Marco Dormino.