Den næste grænse

Pressemeddelelse fra UNDP: 

COVID-19 pandemien er den seneste krise, som verden står overfor, og medmindre mennesker slipper deres greb om naturen, bliver det ikke den sidste, ifølge en ny rapport fra FN's Udviklingsprogram (UNDP).

Rapporten, ‘The Next Frontier: Human Development and the Anthropocene’, indeholder et nyt eksperimentelt indeks om menneskelige udvikling, der tager højde for landenes kuldioxidudledning og materielle fodaftryk.

Rapporten udlægger et knivskarpt valg for verdens ledere - der skal gøres drastiske tiltag for at reducere det enorme pres på miljø og klima, ellers vil fremskridt i menneskelig udvikling ophører. 

”Mennesker udøver mere magt over jordkloden end nogensinde før. I kølvandet på COVID-19, rekordhøje temperaturer og stigende ulighed, er det blevet tid til at bruge den magt til at omdefinere, hvad vi mener med fremskridt og indregne vores kuldioxidudledning og materielle fodaftryk i den forståelse” sagde Achim Steiner, UNDP's chef.

”Som denne rapport viser, er der ikke noget land i verden, der indtil nu har opnået en meget høj menneskelig udvikling uden at lægge et enormt pres på jordkloden. Men vi kan blive den første generation til at rette op på det. Det er den næste grænse for menneskelig udvikling”, sagde Steiner.

Rapporten argumenterer, at når mennesker og vores planet går ind i en helt ny geologisk epoke, den antropocæne - eller menneskets tidsalder - er det tid til, at alle lande gentænker deres tilgang til udvikling og tager højde for det farlige pres, vi mennesker lægger på jordkloden, og tackler de store ubalancer mellem magt og muligheder, der står i vejen for forandring.

For at illustrere pointen introducerer 30-års jubilæumsudgaven af UNDP’s Human Development Report - The Next Frontier: Human Development and the Anthropocene, et ny eksperimentel indeks til justering af det årlige ‘Human Development Index’ (HDI).

Ved at justere HDI, der måler et lands sundhed, uddannelse og levestandard, og inddrage to yderligere komponenter: et lands kuldioxidudledning og dets materielle fodaftryk, viser indekset, hvordan det globale udviklingslandskab vil ændre sig, hvis både menneskers og planetens trivsel var i centrum for definitionen af menneskelig udvikling.

Med et klimajusteret HDI indeks (Planetary-Pressures Adjusted HDI –or PHDI) - opstår et nyt globalt billede, der tegner en mindre rosenrød, men klarere vurdering af menneskelig udvikling. For eksempel falder mere end 50 lande ud af den meget høje menneskelige udviklingsgruppe, hvilket afspejler deres afhængighed af fossile brændstoffer og materielt forbrug.

På trods af disse tilpasninger bevæger lande som Costa Rica, Moldova og Panama sig mindst 30 pladser opad og viser dermed, at menneskelig udvikling og mindre pres på jordkloden er muligt.

”Danmarks flotte placering på FN’s nye klimajusterede indeks er positiv. Indekset stiller skarpt på en central udfordring i den traditionelle måde at tænke på udvikling: Ud over økonomiske og sociale faktorer, stiller det også skarpt på, hvilken effekt øget velstand og vejen dertil i form af miljømæssig belastning eller grøn omstilling har for vores planet. Vi står ved en korsvej, hvor alle lande må vælge side. Vi er nødt til at fokusere på at skabe en bæredygtig og ikke mindst grøn udvikling”, siger Klimaambassadør Tomas Anker Christensen.

Den næste grænse for menneskelig udvikling vil kræve, at vi arbejder med og ikke mod naturen, og at sociale normer, værdier og regerings- og økonomiske incitamenter ændres, hævder rapporten.

For eksempel viser nye skøn, at de fattigste lande i verden inden 2100 risikerer at opleve op til 100 dage hvert år med mere ekstremt vejr på grund af klimaforandringer - et tal, der kunne halveres, hvis Parisaftalen om klimaforandringer implementeres fuldt ud.

Og alligevel bliver fossile brændstoffer stadig subsidieret: samfundets omkostninger ved offentligt finansierede subsidier til fossile brændstoffer - inklusive indirekte omkostninger - anslås til over 5 billioner US dollars om året eller 6,5 procent af det globale BNP, ifølge tal fra Den Internationale Valutafond, som indgår i rapporten.

Genplantning, og bedre forvaltning af skove, kunne alene udgøre ca. en fjerdedel af de tiltag, vi må tage før 2030 for at stoppe den globale opvarmning fra at nå to grader Celsius.

”Mens menneskeheden har opnået utrolige ting, er det også tydeligt, at vi har taget vores planet for givet,” sagde Jayathma Wickramanayake, FN’s Youth Envoy. ”Over hele verden har unge taget ordet og sagt, at disse handlinger sætter vores kollektive fremtid i fare. Som det fremgår af rapporten er vi nødt til at ændre vores forhold til jordkloden - gøre vores energi og materielle forbrug bæredygtigt og sikre, at enhver ung person er uddannet og i stand til at værdsætte de vidundere, som en sund verden har at tilbyde.”

”Hvordan folk oplever miljøødelæggelser og klimaforandringer er afhængigt af, hvordan samfund fungerer”, siger Pedro Conceição, der er direktør for UNDP’s Human Development Report kontor og hovedforfatter til rapporten, ”og i dag er ulige samfund, mennesker og jordkloden på kollisionskurs.”

Uligheder inden for og mellem lande med dybe rødder i kolonialisme og racisme betyder, at folk, der har mere, oplever fordelene ved naturen og eksporterer omkostningerne, viser rapporten. Det ødelægger mulighederne for mennesker, der har mindre og begrænser deres evne til at gøre noget ved det.

For eksempel absorberer land, der er forvaltet af oprindelige folk i Amazonas, den samme mængde kuldioxid som det, der udledes af den rigeste 1 procent af mennesker i verden. Alligevel bliver oprindelig folk ved med at møde modgang, forfølgelse og diskrimination, alt imens de stort set ingen stemme har i beslutningsprocessen, ifølge rapporten.

Samtidig rammer forskelsbehandling på grund af etnicitet samfund hårdt, og gør dem udsat for store miljømæssige risici såsom giftigt affald eller overdreven forurening - en tendens, der går igen i byområder på tværs af kontinenter, hævder forfatterne.

Hvis vi skal lempe presset på jordkloden på en måde, der gør det muligt for alle mennesker at trives i denne nye tidsalder, kræver det, ifølge rapporten, at vi takler de store ubalancer mellem magt og muligheder, der står i vejen for omstillingen.

Rapporten hævder, at målrettet offentlige tiltag kan reducere ulighed; fra progressiv beskatning til beskyttelse af kystsamfund gennem forebyggende investeringer og forsikring, der kan beskytte livet for 840 millioner mennesker, der bor langs verdens kystlinjer. Det vil kræve en fælles indsats at sikre, at vores handlinger og politikker ikke bliver en kamp mellem mennesker og jordkloden.

”Den næste grænse for menneskelig udvikling handler ikke om at vælge mellem mennesker eller træer; det handler om at erkende, at løbet er kørt for menneskelig udvikling drevet af en ulige og kulstofintensiv-drevet vækst”, sagde Pedro Conceição.

”Ved at tackle ulighed, udnytte innovation og samarbejde med naturen, kan menneskelig udvikling skabe den nødvendige omstilling til gavn for både samfund og vores planet”, sagde han.

Læs mere om rapporten og det nye PHDI her