Danskerne og FN
Her har vi samlet et overblik over nogle af de mest iøjnefaldende resultater — eller du kan læse hele undersøgelsen her.
Danskerne er de mest positive overfor FN
Det positive syn på FN har været, og er stadig, en generel tendens blandt mange lande. Blandt de gennemførte undersøgelser i år, ser vi at størstedelen har et positivt syn på FN, med en median på 63%, hvorimod 33% har et negativt syn på organisationen.
Særligt de europæiske lande er positivt indstillet overfor FN, rangerende fra 59% i Belgien til 80% i Danmark. Det betyder også, at danskerne er dem, som er mest positive overfor FN blandt alle de undersøgte lande.
Kun i Japan er der flere som har et negativt syn på FN, med 55%, hvorimod kun 29% ser positivt på organisationen.
De yngre generationer er de mest positive overfor FN
Mere end halvdelen af alle aldersgrupper ser positivt på FN, med undtagelse af Japan. Dog er der en generel tendens til at de 18-29-årige er mere positive end de ældre generationer, og særligt de 50+ årige.
I Italien, for eksempel, har 80% af de 18-29-årige et positivt syn på FN, sammenlignet med 56% af de 50+ årige. Denne dobbelt-cifrede difference mellem de to aldersgrupper gør sig også gældende i Spanien, Australien, USA, Belgien, Frankrig, Holland, Storbritannien og Tyskland.
Her skiller danskerne sig dog ud igen, da alle aldersgrupper ser meget positivt på FN, rangerende fra hhv. 78% og 79% blandt de 30-49 og 50+ årige, til 86% blandt de 18-29-årige.
Egne interesser eller internationale kompromisser?
Blandt de undersøgte lande er der udbredt velvilje til at samarbejde med andre, selvom det betyder at man må gå på kompromis med egne nationale interesser.
Med en median på 58%, er de fleste enige om at man bør have andre landes interesser med i sine overvejelser, når der skal diskuteres internationale problemstillinger, hvorimod 40% mener at man bør følge egne interesser, selvom andre lande er stærkt imod. Dette er tydeligst i 10 ud af de 14 lande, USA inkluderet, hvorimod meningerne er mere delte i Danmark og der er mindst støtte til internationale kompromisser i Australien (41%) og Japan (39), hvor mere end halvdelen mener at man bør varetage egne interesser. Ser man på de Europæiske lande som er med i undersøgelsen, hænger holdningen om at følge egne interesser også i høj grad sammen med hvor positive landet er overfor den yderste højrefløj.
Ser man på danskernes svar alene, så mener 48% at man bør følge egne interesser, hvorimod 50% mener at man bør gå på kompromis. Dem der i højest grad mener at man bør finde kompromisser er Storbritannien, hvor hele 69% er overbevist om at det er vejen frem. Kun 30% mener at man udelukkende bør vægte egne interesser.
Du kan læse meget mere om holdningerne til FN blandt de udvalgte lande her.