Danmarks fremtidige rolle i FN’s fredsarbejde
***Aalborg Universitet har besluttet, at det desværre ikke er muligt at gennemføre konferencen om FN’s fredsbevarende arbejde, der skulle have været afholdt fredag d. 13/3. Konferencen udsættes derfor til senere på året, og vi vil arbejde på at finde en ny dato for arrangementet så snart det er realistisk at gennemføre det.***
I samarbejde med Aalborg Universitet inviterer vi til konference, der sætter fokus på Danmarks bidrag til FN’s fredsarbejde. Konferencen vil bringe politikere, forskere og praktikere fra både den militære og den civile indsats sammen for at diskutere udfordringer og muligheder i forhold til en fremtidig styrkelse af Danmarks bidrag til FN’s fredsarbejde.
Konferencen afholdes på baggrund af FN’s Verdensmål 5 og 16: Ligestilling mellem kønnene samt Fred og retfærdighed.
Med i panelet vil være
- Udviklingsminister Rasmus Prehn
- Generalmajor Michael Lollesgaard
- tidligere chefpolitiinspektør Kai Vittrup
- tidligere assisterende generalsekretær i FN Finn Reske-Nielsen
- Danmarks faste repræsentant ved FN i New York, ambassadør Martin Bille Hermann
- udsendte soldater
- forskere fra Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
BAGGRUND
FN’s fredsbevarende operationer udgør en af de mest centrale dele af de Forenede Nationers kernemandat: at opretholde fred og stabilitet i verden. I øjeblikket er der 13 aktive missioner med et samlet årligt budget på omkring US$ 6,5 milliarder som involverer 110.000 civile og uniformerede peacekeepers.
Med tiden er de fredsbevarende operationer blevet mere og mere komplekse. De har udviklet sig fra simple posteringer af FN-tropper mellem de stridende parter over mere komplekse operationer med både uniformerede og civile indsatser til de nyeste fredsoperationer, hvor der ikke er nogen fred at opretholde, og hvor konflikterne er ’asymmetriske’ og ofte relaterede til terrorisme. FN’s behov for støtte i form af politisk opbakning og menneskelige og andre ressourcer fra medlemslandene har dermed ændret sig markant over tid.
Danmark har historisk set ydet betydelige bidrag til FN’s fredsoperationer i Mellemøsten, i det tidligere Jugoslavien og forskellige steder i Afrika. Gennem de seneste år har de danske bidrag dog været beskedne.
I 2019 indtog Danmark en lidet prangende plads som nummer 88 (ud af 120) på listen over såkaldte ’troop contributing countries’ (TCCs) med et bidrag på i alt 24 personer. På det seneste synes der dog igen at være åbnet for en politisk prioritering af det bredere multilaterale arbejde, ikke mindst på grund af præsident Trumps ’America first’ politik. Samtidig forventes det, at Danmark vil kandidere til medlemskab af Sikkerhedsrådet for perioden 2025-26.
Selvom behovet for FN’s fredsarbejde har været stigende gennem de seneste ti år, har der også været velbegrundet kritik af indsatsen: mangelfuld koordination, langsommelige arbejdsgange, utilstrækkelige ressourcer i forhold til de givne mandater, mangel på avanceret udstyr, så vel som tilfælde af seksuelt misbrug af lokalbefolkningen, osv.
I forlængelse af sidstnævnte markerer vi derfor ligeledes i 2020 20-året for Sikkerhedsrådets vedtagelse af resolution 1325 om Kvinder, Fred og Sikkerhed, som for første gang anerkendte vigtigheden af at indtænke kønsperspektivet i fredsarbejdet. På trods af denne resolution ser vi stadig et utilstrækkeligt fokus på, hvordan globale og lokale kønsdynamikker ofte skævvrides yderligere i forlængelse af konflikterne, ligesom FN-enhedernes tilstedeværelse kan militarisere lokalbefolkningens hverdag og føre til en forværring af seksuelt misbrug, sortbørshandel mv.
Konferencen er støttet af Hermod Lannungs Fond.
Foto: MINUSMA/Marco Dormino