Betydningen af WHO’s arbejde

Verdenssundhedsorganisationen WHO er kommet under skarp kritik for sin indsats under corona-pandemien. Kritikere har særligt anklaget FN-organet for at have for tætte bånd til det kinesiske styre, og kritikken eskalerede, da den amerikanske præsident, Donald Trump, trak USA’s støtte til WHO på omtrent 3 milliarder kroner om året (10-15 procent af organisationens indtægter). 

Denne markante beslutning har imidlertid fået hård kritik af en lang række prominente WHO-tilhængere inklusive Bill Gates og Trumps forgænger Jimmy Carter – og med god grund. For hvilken betydning kan det få for den globale sundhed, hvis WHO mister styrke og stemmekraft? Hvilken rolle spiller WHO i det daglige globale sundhedssamarbejde og ikke mindst i forbindelse med bekæmpelsen af den aktuelle pandemi? Og hvordan ser fremtidsudsigterne ud for det nu ret så udskældte FN-organ?

WHO’s rolle i det globale sundhedssamarbejde

Den aktuelle pandemi har på bedste vis eksemplificeret, at WHO’s rolle i det globale sundhedssamarbejde er yderst kompleks. Først og fremmest kan der ikke sås tvivl om, at organisationen er enormt aktiv på en lang række områder. Herunder kan eksempel nævnes følgende roller:

• Forske og samle sundhedseksperter med henblik på at udveksle information og ultimativt bekæmpe COVID-19.
• Monitorere udviklinger verden over med henblik på at afgøre, hvilke tiltag der fungerer.
• Rådgive myndigheder og verdens befolkninger om bedste praksisser.
• Oplære sundhedspersonale og eksportere medicinsk udstyr til lande i nød.

Derudover har den forgangne måned budt på gode, konkrete eksempler på WHO’s evne til at indgå i samarbejde med andre FN-organer og internationale aktører. Først fastslog organisationen i samarbejde med UNICEF et behov for at fokusere på de mere end 115 millioner børn, der som følge af COVID-19 står til at gå glip af livsvigtige mæslingevacciner. Det kan du læse mere om her. 

Dernæst offentliggjorde EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen et samarbejde med WHO om at samle ind til udviklingen af en vaccine ved en onlinekonference i starten af maj. Det kan du få et kort overblik over her.

Og senest styrkede WHO sit samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) med det formål at støtte udsatte lande under den igangværende pandemi. Den første fase består i at assistere en række afrikanske lande. Læs mere om samarbejdet mellem WHO og EIB her.

Med det sagt, er WHO’s rolle i det globale sundhedssamarbejde som sagt kompleks. For organisationen med hovedsæde i Genève har ingen direkte autoritet over dets medlemslande og dermed intet reelt mandat til at sætte alskens former for operationer i værks. WHO er på mange måder, som Christian Friis Bach beskrev det i Altinget for nogle uger siden, ”ofte blot summen af medlemslandenes eget engagement.”

Således har vi set klare signaler fra lande såsom USA, Storbritannien og Australien, der generelt har forholdt sig kritiske til WHO’s rolle som koordinator og rådgivende organ. Og USA's beslutning om at trække støtten til WHO er dermed kulminationen på den problematik, som Clare Wenham, forsker i Global Health Policy ved London School of Economics, beskriver i The Guardian: ”Ingen tænker på at reducere de globale smittetal, kun deres egne. WHO er en global magt, men folk tænker ikke globalt (i øjeblikket, red.).

Budgetskæringer, offentlig kritik og manglende mandat

Det er utvivlsomt vanskeligt at spå om, hvad de aktuelle budgetskæringer, den markante kritik og de gentagne ignoreringer af WHO’s anbefalinger kommer til at betyde for WHO’s aktuelle og fremtidige rolle i det globale sundhedssamarbejde. Men vi kan formentlig allerede udlede nogle generelle konklusioner. 

Først og fremmest kommer det naturligvis til at betyde en stor rolle for WHO, at den i første omgang midlertidigt – men muligvis permanent – skal klare sig uden USA’s økonomiske støtte. Verdenssundhedsorganisationen består på nuværende tidspunkt af mere end 7.000 medarbejdere fordelt på 150 nationale kontorer i hele verden foruden hovedkvarteret i Gèneve, og disse tal skal sandsynligvis til at reduceres. Dette vil uundgåeligt gå udover organisationens nationale indsatser samt svække WHO’s evne til at koordinere globalt sundhedssamarbejde. FN-forbundet vil følge denne udvikling nøje.

Med hensyn til den offentlige kritik er det hverken nyt for WHO - eller FN generelt for den sags skyld - at blive udsat for omfattende kritik fra nationale aktører. Som Niels Brimnes, forsker ved Aarhus Universitet i international sygdomsbekæmpelse i historisk perspektiv, blev citeret for at sige på dr.dk: ”WHO har været scene for politiske kampe lige siden, den blev grundlagt i 1948, og der er blevet skåret og trukket i bidrag til organisationen flere gange.”

Farlige løgne 

Ikke desto mindre er USA’s beslutning en skelsættende udvikling i organisationens historie – særligt hvis tilbageholdelsen at støtte viser sig at være permanent fremfor midlertidig. Dertil er det fra et globalt perspektiv bekymrende at se store nationale aktører verden over ignorere WHO’s anbefalinger i en krisetid som denne. Ikke kun men også når det sker på et falsk grundlag; Trumps hovedargument for at trække den økonomiske støtte var, at WHO - bevidst - ikke delte information om COVID-19 i tide. Men som en klumme beskriver det i Washington Post, så er det simpelthen ikke rigtigt. Højstående amerikanske forskere og embedsmænd, der arbejdede i WHO’s hovedkvarter i Geneve har haft delt informationer om spredningen af COVID-19 med Trump-administrationen lige fra begyndelsen.  

Som Christian Friis Bach i førnævnte kommentar påpeger, kan WHO potentielt få brug for en omfattende omstrukturering og finansieringsreformering for at løse de udfordringer, Verdenssundhedsorganisationen står overfor. Dette må tiden vise. Under alle omstændigheder er det af afgørende betydning at følge med i udviklingen af WHO – både under og efter den aktuelle pandemikrise. 

UN Photo/ Evan Schneider