Beskyttelsen af flygtninge i og uden for EU må og skal forbedres

Af journalist Kirsten Larsen

Det er anbefalinger til, hvordan EU kan forbedre beskyttelsen af flygtninge i EU og udenfor. For, som det fremgår af papiret, så er EU-landene hverken i mål med at implementere egne regler, eller med at tilpasse sig de nye globale aftaler på flygtninge- og migrationsområdet.

Det er et godt tidspunkt at gøre en ekstra indsats for at overkomme splittelsen mellem EU-landene på flygtninge- og migrationsområdet, vurderer UNHCR. Nye ansigter i parlamentet og kommissionen, EU-kommissionens ønske om at få lavet en ny aftale mellem staterne, årets to formandsskaber. Det er lige nu, der skal trækkes på alle de erfaringer og den viden, der er samlet de senere år.

Men samtidigt er UNHCR bekymret over, nogle af de forslag, organisationen har set fra medlemsstater, der for eksempel vil begrænse adgangen til asyl og international beskyttelse for mennesker, der har behov for det.

“En tilgang, der snarere flytter end deler ansvaret, risikerer at underminere lang tids forsøg på at opbygge asylsystemer i lande uden for EU,” hedder det i anbefalingen, som UNHCR har offentliggjort.

Fem hovedprincipper for EU

En ny bæredygtig reform af EU’s asylprincip bør bygge på fem hovedprincipper.

1) For det første skal den styrke ansvarsfordelingen og solidariteten inden for EU. Lande der modtager særligt mange flygtninge og migranter skal have støtte på forskellig måde. UNHCR ser blandt andet en fornyelse af Dublin-forordningen med et fordelingssystem, med en effektiv og retfærdig asylbehandling, fulgt af en integrationsindsats eller en værdig hjemsendelse. EU’s medlemsstater bør sikre, at familier kan være sammen.

Der bør også udvikles en praksis for en midlertidig, men forudsigelig håndtering af mennesker, der bliver reddet i Middelhavet. UNHCR ser gerne redningsaktionerne genoptaget, kriminaliseringen af NGO’ers redningsindsats afsluttet, og understreger, at UNHCR ikke ser tilbagesendelser til Libyen som en legal mulighed.

2) For det andet skal EU behandle flygtninge- og migrantionssager på egen jord med hurtige og retfærdige procedurer. Dels er der meget store problemer, set med UNHCR’s øjne, med brugen af begrebet “sikre tredjelande”, typisk et transitland, asylansøgeren bliver sendt tilbage til. Dels er det et spørgsmål om at dele ansvaret i nødsituationer, ikke bare flytte det over på andre. Mennesker har ret til at søge asyl, EU skal derfor give asylsøgere adgang, også selv om de kommer ad irregulære ruter.

Børn skal ikke i fængsel

FN’s flygtningeorganisation hjælper gerne til at etablere en hurtig og effektiv asylbehandling. Og understreger, at man ikke tilbageholder asylansøgere rutinemæssigt på noget tidspunkt i processen, hverken ved ankomst eller inde i EU. Tilbageholdelse af asylansøgere er en sidste udvej, som kun skal bruges, når der er legitime grunde til det og ingen andre muligheder. Børn og andre sårbare mennesker hører ikke til på detentionscentre.

3) For det tredje skal EU støtte integration og effektive og rettighedsbaserede tilbagesendelsessystemer. Der skal bruges penge på integration af de mennesker, der opnår beskyttelse i EU. Der skal være forudsigelige og ensartede serviceydelser. Borgere og civilsamfundsgrupper skal engageres i modtagelsen af flygtninge.

Hvad angår hjemsendelser, ja så skal EU-landene arbejde for en accept af systemet hos asylansøgerne og for så vidt muligt søge frivillige ordninger. Hvis asylbehandlingen er hurtig og retfærdig, vil det gavne accepten af afgørelsen. Men hvis ikke, kan det blive nødvendigt at hjemsende afviste, men det skal ske under hensyn til humanitære forhold og eventuel statsløshed.

4) For det fjerde skal EU-landene investere i genbosættelse og andre løsninger og familiesammenføringer. I år skønner UNHCR at omkring 1,4 millioner mennesker har brug for at blive genbosat - altså det vi i Danmark kalder kvoteflygtninge. EU-landene har lovet at finde plads til 30.000. Herudover anbefaler UNHCR komplementære løsninger, som for eksempel uddannelsesophold og sponsorprogrammer. Familiesammenføring er en ret ifølge både international og europæisk lov og det bør EU’s medlemsstater arbejde for.

5) For det femte skal EU aktivt arbejde for at sikre, at alle mennesker har et statsborgerskab. Det er en menneskeret, og der findes omfattende retningslinjer for, hvordan man gør det.

Støtte til nærområderne

Det er de færreste flygtninge og andre, der føler sig tvunget fra hus og hjem, der rejser til EU. Langt de fleste bliver i nærområderne, og verdens allerfattigste lande huser en tredjedel af dem. EU støtter flygtninge og fordrevne og de lande og samfund, hvor de opholder sig. Men EU’s støtte er endnu ikke lagt an på systematisk at takle fordrivelse som et udviklingsproblem. UNHCR skriver i anbefalingerne, at EU har en betydelig indflydelse og evner at koble øget udviklingssamarbejde med politisk arbejde og derigennem at støtte både værtslande og hjælpe de fordrevne til at opnå flere rettigheder. EU har også en vigtig samlende kraft, som Unionen kan bruge til fredsopbyggende initiativer.

Så anbefalingen i nærområderne er - send flere penge, og sørg for at opbygge både finansielle systemer og politisk vilje til fremme af flygtninges forhold og rettigheder, lokalbefolkningens ve og vel og en fredelig fremtid.

Du kan læse alle anbefalingerne her. Billedet er fra flygtningelejren Zaatari i Jordan. UN Photo/ Mark Garten