1% af menneskeheden er på flugt
Af FN-forbundet København i anledning af FN's Flygtningedag den 20. juni.
Regeringen og de danske myndigheder hyldes i disse tider for deres handlekraftighed og evne til at skabe tryghed i en tid, hvor frygten for covid-19-pandemiens globale indtog på mange måder har lagt verden, som vi kender den, ned.
Vi danskere bliver rost for at følge myndighedernes anvisninger; vi spritter, holder afstand og er blevet hjemme i så stort et omfang, det har været muligt. Det går godt i Danmark på trods af covid-19-pandemiens indtog, og den offentlige debat går i disse tider mest på, hvordan samfundet skal genåbnes. Så vi kan leve et normalt liv igen.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har flere gange med en løftet pegefinger fortalt os, at især ældre og kronikere er særligt udsatte, og at vi skal passe på hinanden ved at blive hjemme og holde afstand. Nuvel. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan man derudover læse, at også personer uden fast bopæl og med lille eller ingen adgang til hygiejnefaciliteter ligeledes har en øget risiko for smitte og et mere alvorligt sygdomsforløb.
Global krise, global løsning
I den forbindelse skal regeringen da også have ros for at have iværksat forskellige indsatser for hjemløse udlændinge uden lovligt ophold i Danmark. Men ser man bare en smule ud over de danske grænser, bliver det tydeligt, hvordan den store gruppe af flygtninge og migranter passer særligt ind under Sundhedsstyrelsens kategori af 'personer uden fast bopæl', som dermed er i særlig risiko for smitte og begrænset adgang til passende behandlingsmuligheder.
Det handler ikke om at underkende vigtigheden af at passe ekstra godt på de udsatte grupper i Danmark, men om at få sat krisen i perspektiv; for når krisen er global, fordrer det en global løsning. I forlængelse heraf opfordrede FN's Flygtningehøjkommissær Filippo Grandi blandt andet i en pressemeddelelse 20. marts 2020 verdenssamfundet til at udvise solidaritet med mennesker på flugt i lyset af covid-19-krisen:
”Alle medlemslande kontrollerer deres landegrænser ud fra de forholdsregler, de synes, passer til den helt ekstraordinære situation, vi befinder os i. Men foranstaltningerne må ikke betyde, at adgangen til at søge asyl fjernes, eller at mennesker tvinges til at vende tilbage til farlige situationer. Løsninger eksisterer. Hvis sundhedsrisici bliver identificeret, kan grundig screening iværksættes sammen med tests, karantæne og andre initiativer.
På den måde kan myndighederne håndtere ankomsten af asylansøgere og flygtninge på en sikker måde, mens de samtidigt overholder de internationale retsprincipper for beskyttelse af flygtninge, der er etableret for at beskytte liv. I disse udfordrende tider må vi ikke glemme dem, der flygter fra krig og forfølgelse. De har brug for – vi har alle brug for – solidaritet og medfølelse nu mere end nogensinde før."
Mennesker på flugt
Den seneste Global Trends rapport fra UNHCR taler sit tydelige sprog: 79,5 millioner mennesker på flugt i verden. Mennesker, som enten er flygtet over grænsen til et nærtliggende land eller lever som internt fordrevne, og dermed er flygtninge i deres eget land. I 2013 viste Global Trends rapporten, at sammenlagt 51,2 millioner mennesker var på flugt globalt. Der er altså desværre intet, der tyder på, at denne triste trend skulle vende. Tværtimod.
Kigger man i stedet på Danmark, ser tallene dog noget anderledes ud. Ifølge de officielle tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet var der i 2015, hvor den såkaldte 'flygtningekrise' var på sit højeste, hele 21.316 mennesker, der søgte om asyl i Danmark. Tre år senere i 2018 var tallet af asylansøgere nede på 3.559. Den foreløbige opgørelse fra UIM viser, at 539 havde søgt om asyl i Danmark i årets første kvartal. Der er således tale om et historisk lavt indrejsetal i Danmark.
Danmark skal tage imod flere kvoteflygtninge
Der er med andre ord et øget globalt behov for, at FN's medlemslande tænker mere solidarisk og eksempelvis tager imod et højere antal kvoteflygtninge, som er ekstra udsatte flygtninge, der via UNHCR's genbosættelsesprogram flyttes fra deres eget land, hvor de ikke er i sikkerhed, og overføres til et tredjeland, der har accepteret at modtage dem.
Selvom det må betragtes som et skridt i den rigtige retning, at Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) 11. juli 2019 meldte ud, at vi i Danmark igen ville tage imod op til 500 kvoteflygtninge årligt, er det ikke godt nok. Vi kan gøre det bedre. Selvfølgelig kan Danmark rumme mere end 500 kvoteflygtninge årligt.
Man fristes derfor til at spørge, om ikke vi i Danmark har et ansvar for at tænke ud over vores egne grænser. Har vi ikke ambitionerne til at tænke mere langsigtet og solidarisk? I FN-forbundet København er vi ikke i tvivl om, at svaret burde være et rungende ja!
Ikke kun til at gentænke det overordnede paradigmeskifte i dansk udlændingepolitik, men også til at tage et større ansvar globalt ved at tage imod flere kvoteflygtninge og styrke det internationale samarbejde i retning af langsigtede løsninger.
Tendens til at tro, at truslen kommer udefra
Covid-19 har vist os, at vi ikke bare kan lukke grænser og ignorere udviklingen uden for Danmark. Lukkede grænser holdt ikke pandemien ude. Ønsker vi at opnå et bæredygtigt og trygt Danmark, så bliver vi også nødt til at arbejde for en bæredygtig og tryg verden. Vores flygtninge- og immigrationspolitik er en central del af dette arbejde.
Ifølge seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Ninna Nyberg Sørensen i en kommentar, udgivet på DIIS's hjemmeside 20. marts 2020, ses der en klar tendens til, at nogle politikere i højere grad kæder covid-19-pandemien sammen med migration. Billedet af, at truslen kommer ”udefra”, og at vi må passe på os selv ved at lukke for grænserne, så tilstrømningen stopper.
Det er blandt andet tilfældet med den ungarske premierminister Viktor Orban, der helt åbent har pålagt flygtninge og migranter at være de primære bærere af covid-19, selvom de aktuelle tal viser noget helt andet. Dette er også tilfældet i andre lande, som eksempelvis Serbien, Kroatien, Cypern og Grækenland, udtaler Ninna Nyberg Sørensen. Om nationale grænselukninger som middel for at begrænse spredningen af covid-19, udtaler Ninna Nyberg Sørensen yderligere, at det "at koncentrere smittefare i naboområderne, mens vi bekæmper den i vores egne samfund, er en alt for kortsigtet løsning".
Strandet i transitland
Og netop de langsigtede løsninger er helt centrale. I Bosnien, som blandt andet grænser geografisk op til Kroatien og ligger tæt på Ungarn, hvor diskursen omkring flygtninge og migranter ofte er fjendtlig, har FN igangsat flere langsigtede initiativer for at yde assistance til flygtninge og migranter set i lyset af covid-19-pandemien. Bosnien er desuden et såkaldt 'transitland' på Balkan-ruten, hvor migranter i stor stil passerer igennem med henblik på at søge om asyl i et andet land.
FN-forbundet København har blandt andet talt med en medarbejder udsendt for FN's flygtninge- og migrationsorganisation (IOM) i Bosnien, som fortæller, at Bosnien siden januar 2018 har fungeret som en vigtig rute for migranter, der rejser ud af Grækenland og forsøger at komme ind i EU ad andre veje. IOM estimerer, at tæt på 8.000 migranter er strandet i Bosnien på grund af mange europæiske landes lukkede grænser. Derudover er retorikken over for flygtninge og migranter i landene omkring Bosnien alt andet end positiv.
IOM i Bosnien arbejder på flere niveauer for at hjælpe flygtninge og migranter i lyset af covid-19-pandemien, blandt andet ved 30. april 2020 at udvide lejren i byen Sarajevo med yderligere 1000 sengepladser for hjemløse migranter, således at faciliteterne i Sarajevo nu kan huse 2.400. Ved ankomst til IOM-lejrene i Bosnien vil folk modtage et hygiejnesæt og vil blive screenet for covid-19.
FN arbejder langsigtet, og det bør Danmark også gøre
FN's tilstedeværelse i Bosnien er bare ét eksempel på, hvordan FN arbejder på langsigtede og stabile løsninger. FN-forbundet København opfordrer derfor den danske regering til at bruge danskernes skattekroner dér, hvor de virkelig batter, nemlig på langsigtede og stabiliserende løsninger – også uden for Danmarks grænser.
Derfor skal der investeres i FN's forebyggende og afhjælpende indsatser for flygtninge og migranter på globalt plan.
Global Trends rapporten fra UNHCR udkom den 18. juni. Læs den her. Debatindlægget er bragt på Altinget Udvikling den 19. juni 2020. Foto: James Beheshti på Unsplash