Verdensmålene samler i en splittet tid
Af Ole Olsen, medlem af FN-forbundet
Det er nemt at være pessimist. Klimakrise, diktatorer, flygtninge, oprustning, fjendskab, fundamentalisme og andre fænomener kan gøre det let at miste modet, her forud for valg til henholdsvis Folketinget og Europa-Parlamentet. Splittelse præger den politiske debat, mens viljen til at finde fælles løsninger, især sammen med andre lande, kan være svær at få øje på.
Verdensmålene
Jeg vover alligevel at være optimist, for trods splittelsen findes der en fælles og international dagsorden. Dette i kraft af de 17 Verdensmål, der blev vedtaget i enighed blandt FN’s 193 verdenslande i 2015. Målene udgør en fælles og bred forståelse af bæredygtighed og har som hovedbudskab, at ingen skal lades i stikken, lande eller mennesker. Grundtvigs ord om et godt samfund, hvor ”få har for meget og færre har for lidt”, kan genkendes i målene.
Det handler dog langt fra kun om penge og fordelingen heraf. Det handler også om miljø, energi, jobs, vækst, uddannelse, retssamfund, menneskerettigheder og partnerskaber på tværs af lande. Verdensmålene angiver en retning, mens der er frihed til at vælge de politiske værktøjer, man nationalt finder rigtige.
Ramme for politisk debat
Verdensmålene forpligter ikke formelt en eneste aktør i valgkampene i Danmark, men politisk gav regeringen Verdensmålene håndslag i FN og de fleste (andre) partier bakker om målene – også om at Danmark er forpligtiget på retningen.
Det betyder på ingen måde, at det er slut med, at forskellige partier har forskellige løsninger, for partier vægter de 17 mål forskelligt, og der er som altid forskel på, om man især tror på markedskræfterne eller om man mener stærkere offentlig styring er løsningen.
Det er imidlertid blevet politisk vanskeligere at komme med forslag, som øger uligheden, som øger forureningen, som diskriminerer særlige samfundsgrupper eller om mindre udviklingsbistand. Her vil forslagsstillere blive udfordret med afsæt i Verdensmålene, hvilket enkelte politikere muligvis vil opleve som irriterende.
Men nu handler valgene jo primært om det, vi vil gøre i fællesskab, både i det nationale fællesskab, det europæiske fællesskab og det globale fællesskab. Verdensmålene med deres opskrift på bæredygtighed kan hjælpe med at gøre den politiske debat mere konkret og bidrage til, at politiske modstandere trods alt finder fælles løsninger. Det er nyttigt og glædeligt.
Indlægget er også bragt i Sjællandske Medier den 26. april 2019