Den Internationale Straffedomstol og Ansvaret for at beskytte

Sådan skriver medlem af FN-forbundet, Ole Olsen i Sjællandske Medier fredag den 18. november.

En af nyhederne den forgangne uge var, at Den Internationale Straffedomstol, ICC, afsagde en dom på 30 års fængsel til en krigsherre i Congo for grove forbrydelser begået i 2002 og 2003. Det var også en del af nyheden, at det kun var den femte domfældelse i Domstolens nu 17-årige levetid. Der har dog været flere end de 5 sager, herunder frifindelser og anklagede, som er afgået ved døden, før retten blev færdig.

Mange praktiske vanskeligheder

Domstolen blev til i kølvandet på voldsomme overgreb i Ex-Jugoslavien og især i Afrika i 90’erne og i starten af dette årtusinde – hvor der i øvrigt blev nedsat særlige domstole ift. Rwanda og Ex-Jugoslavien. Ideen var, at personer med ansvar for krigsforbrydelser og (andre) forbrydelser mod menneskeheden ikke skulle kunne slippe for straf.

Arbejdet er ikke spor nemt for domstolen, som ikke har det samme magtapparat som en national domstol. Det første skridt er at få taget en mistænkt til fange og ikke alle er villige til at hjælpe, da der ofte kun er sympatien til forskel på en krigsforbryder og en krigshelt. ICC kan heller ikke efterforske uden hjælp i de relevante områder, og det kan være meget svært at finde vidner som tør at stå frem.

Domstolen synes også at have lagt en forsigtig linje, så der kun dømmes, hvis beviserne er meget stærke: Den ønsker ikke at blive beskyldt for at være en politisk domstol, da det er velkendt, at international retspleje er et følsomt område. Konkret ses det ved, at en del lande - især stormagter – er lodret imod, at fx deres generaler kan blive retsforfulgt internationalt.

Vigtig forebyggende indsats

Den internationale straffedomstols rolle er mere end domfældelser, da alene frygten for at blive stillet for den, gør, at nogle voldelige aktører modererer sig. Domstolen har aktuelt efterforskning og sager i gang i 10 lande, og i 10 andre lande/områder er der indledende undersøgelser. I nogle tilfælde er opmærksomheden rettet mod regeringer, i andre mod oprørsgrupper. I den sidste ende er det enkeltpersoner, der kan blive sigtet og eventuelt dømt.

Det er vigtigt at huske formålet med domstolen. Den skal medvirke til at beskytte civile mod overgreb, en fortsat meget vigtig opgave, når man ser omfanget af vold mod civile. Domstolens virke hænger sammen med FN-doktrinen om ”Ansvaret for at beskytte” (Responsibility to Protect), som påhviler alle FN’s medlemslande og på tværs af grænserne. Princippet må ikke må ofres i denne tid, hvor nationalisme er en drivende politisk kraft.

UN Photo/ Sylvain Liechte