Omfattende reform af FN’s udviklingsorganisation, UNDP, på trapperne

Ifølge Guterres vil reformen bringe store ændringer til ledelse, ansvarsmekanismer, kapaciteter og set-uppet generelt i FN's udviklingssystem. Motivationen er et mere strømlinet og effektivt udviklingssystem, der er målrettet opnåelsen af Verdensmålene og Paris-aftalen fra 2015.

Mere specifikt betyder reformen, at stillingen som 'Resident Coordinator' vil blive mere separeret fra repræsentanter fra UNDP (FN's Udviklingsprogram) på landeplan. De 129 Resident Coordinators, der i øjeblikket dækker 165 lande, arbejder tæt sammen med de enkelte landes UNDP-programmer. De 2 ting vil blive separeret med reformen, og det skal medvirke til at Resident Coordinators i højere grad skal have Generalforsamlingens interesser for øje. Deres stilling vil sikre et langt højere ansvalighedsniveau for udviklingsprogrammerne i de individuelle lande, og hvorvidt ressourcerne bliver brugt effektivt og til de rigtige ting. Ifølge Amina Mohammed, Vicegeneralsekretær i FN, giver reformen en langt mere uafhængig og upartisk ledelse på landeplan, der bedre kan samle et hold om FN's målsætninger.

Det kan umiddelbart beskrives som en centralisering af de regionale oversight pligter hos Resident Coordinators, der nu i højere grad får beføjelserne over lokale og regionale projekter. En sådan reformation kunne, sammenlignet med kritikken af FN systemet tidligere på året, ligne et forsøg på at gøre FN's udviklingssystem mere dynamisk og beslutningsdygtigt. Ifølge Amina Mohammed betyder reformen i hvert fald at FN's udviklingssystem bliver mere enstemmigt. Hun kalder det for overgangen fra en kakofoni til en symfoni. Prisen på reformen vil løbe op i 255 millioner dollars årligt.

Formanden for Generalforsamlingen, Miroslav Lajčák, takkede efter afstemningen hans medfacilitatorere, den ene af dem Ib Petersen, den danske FN-ambassadør i New York, for deres utrættelige arbejde for at opnå enighed omkring reformen.

Men arbejdet med reformen er langt fra slut. Foran venter flere faser: først skal Generalsekretær Guterres' implementeringsplan overvejes, dernæst skal der mobiliseres ressourcer mellem medlemslandene og sidst skal de andre 2 grundpiller i reformen drøftes: management og fred og sikkerhed. Dog er enigheden i Generalforsamlingen vidne om 1 ting: det multilaterale forhandlingssystem lever i bedste velgående, og FN som organisation kan rykkes fremad ved hjælp af samarbejde og kompromisser.