Kvoteflygtninge

Kvoteflygtninge er et begreb for flygtninge, der bliver fordelt af UNHCR og FN's medlemslande i samarbejde. Der foretages interviews af flygtningene på deres midlertidige opholdssted, for derefter at vurdere hvem der bliver fordelt hvor.

I Danmark blev det i 1978 fastslået, at der hvert år skulle nedsættes et beløb i finanspakken til modtagelse af kvoteflygtninge. Danmarks kvote har indtil 2005 lydt på 500 flygtninge om året.

Fra 2005 blev kvoten hævet til 1500 flygtninge over en treårig periode, sådan at det blev mere fleksibelt. Dermed var det ikke længere 500 om året, men 1500 der kunne fordeles over de 3 år alt efter hvornår der var brug for det. I 2015 nedsatte den danske regering et fuldt stop for modtagelsen af kvoteflygtninge, og Danmark modtog derfor ikke nogle kvoteflygtninge i 2016 og 2017 med reference til presset på grænserne fra flygtninge, der kom hertil gennem Europa, for at søge asyl i Danmark.

I december fastslog regeringen en lovændring, så det er nu ene og alene Udlændingeministerens ansvar at fastsætte, hvor mange kvoteflygtninge Danmark i fremtiden skal tage imod. Det er en bekymrende udvikling, hvad også FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har givet udtryk for.

FN har på nuværende tidspunkt mulighed for at genbosætte 1% af flygtninge verden over, men op mod 10% har akut behov for genbosættelse. Her er tale om meget sårbare mennesker, oftest med sygdomme eller andre mén der kun kan kureres i lande med kapaciteten til det. Der er tale om mennesker på flugt, ofre for krig, tortur og folkemord.

I år forhandler medlemslandene i FN om 2 internationale, politiske aftaler om flygtninge og migranter . Disse 2 aftaler skal nedsætte et omfattende, global ramme for at sikre beskyttelsen af flygtninge og en bedre håndtering af migration mellem landene.

>> Læs også vores artikel om statsløshed