Den største samlede indsats for kvinders rettigheder foregår netop nu
I FN's hovedkvarter i New York er over 6.000 delegater, civilsamfundsrepræsentanter og aktivister netop nu samlet for at gøre status på kvinders rettigheder verden over, og Danmark er stærkt repræsenteret.
Det såkaldte Commission on the Status of Women (CSW) foregår i New York netop nu, og fra dansk side er vi stærkt repræsenteret af både udviklingsminister Ulla Tørnæs og ligestillingsminister Karen Ellemann. Derudover er både Ligestillingsudvalget og Udenrigsudvalget til stede, sammen en række repræsentanter fra det danske civilsamfund.
CSW temaet i år handler om vold mod kvinder, ligestilling og kvinders reproduktive rettigheder i såkaldte rural areas, dvs. områder uden for byerne hvor landbrug er den primære indkomstkilde. Review priority ligger i at gennemse og lave status over kvinders adgang til medier og teknologiske redskaber der kan fremme "the empowerment of Women". Det kan være adgang til internet og dermed viden og uddannelse.
Årets CSW er den 62. udgave af begivenheden, og har tidligere gange været beæret af besøg fra højtstående kvinder i alle afskygninger. I år deltager skuespillere såsom Reese Witherspoon og Danai Gurira, UN Women direktør Phumzile Mlambo-Ngcuka, og altså vores egne repræsentanter Karen Ellemann og Ulla Tørnæs.
Du kan finde alt info om de næste 2 ugers begivenheder i New York lige her
Følg også vores Twitter profil for løbende dækning og retweets af relevant info fra møderne i New York lige her