Politisk vilje til globalt ansvar savnes

»Vi er ikke enige om alt, men vi er drevet af de samme ambitioner på Danmarks vegne.«

Sådan sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen om den nye trekløverregering, der blev dannet for ikke mere end 4 måneder siden. Men desværre synes det, at regeringens ambitioner ikke rækker langt ud over Danmarks grænser.

Det seneste eksempel er beslutningen om at udsætte de nationale CO₂reduktionsmål for 2030, på ubestemt tid, hvad der har modtaget bred kritik fra såvel oppositionen som de danske miljøorganisationer - og ikke mindst går imod FN's Verdensmål, der udløber i 2030.

I forrige uge deltog forhenværende formand for FN's generalforsamling og nuværende MF, Mogens Lykketoft, i et samråd omkring regeringsgrundlaget og regeringens ambitioner om at reformere FN.

Lykketoft udtalte i et forudgående interview med Altinget at der er god grund til en reformering af FN, men at det er for nemt, at regeringen blot fremlægger en ambition om en reformering, uden at det involverer løsningsforslag til, hvordan en sådan gentænkning skulle foregå. Lykketoft påpeger, at der er åbenlyse årsager til, at det ikke er uden besvær at reformere en organisation med 193 medlemslande, og hentyder til at det på den måde minder om symbolpolitik, når sådanne ønsker ikke ledsages af konkrete handlingsforslag.

På samme måde kan regeringens håndtering af klimapolitik kritiseres for at være for ubesindig. Den nylige annullering af reduktionsmålene for 2030 sker til trods for at EU-kommissionen i juni sidste år fremsatte forslag til medlemslandenes respektive reduktionsmål for 2030 ift. niveauet af udledninger i 2005, hvor Danmark som ventet fik en relativt høj sats på 39%, grundet landets status som et af de rigeste i EU.

I et nyligt §20 spørgsmål fra Alternativets Christian Poll påpeger Poll dén holdningsændring der øjensynligt har fundet sted siden december 2015, hvor Lars Chr. Lilleholt gav udtryk for at dele Konservatives ambitioner om at fastlægge et samlet reduktionsmål for 2030, når Kommissionen kom med deres endelige forslag til nationale forpligtelser. Poll fremhæver uoverensstemmelsen i at vi nu har modtaget Danmarks non-ETS-mål (39% reduktion ift. 2005), men at regeringen imidlertid stadig ikke ønsker at danne ambitioner om samlede nationale reduktioner.

Illustration af de ikke-kvoteomfattede udledninger i Danmark frem mod 2030.

Kilde: Klimarådet, 2016.

I den danske ikke-kvotesektor (non-ETS) er landbrug og transport de dominerende faktorer, med 80% af de samlede udledninger. Begge disse områder har stort internationalt grundlag, og er fundamentale i Danmarks import og eksport aktiviteter.

Modviljen til at fastlægge de nationale reduktionsmål kan på den måde sende et uambitiøst signal om Danmarks ansvar for global klimabelastning; indenfor Danmarks grænser udledes der på et relativt lavt niveau, og landet ligger på en global 45. plads ift. Co₂ udledninger.

Men ser man på danskernes forbrugsvaner tegner der sig et andet billede: danske forbrugere ligger nemlig på en global 5. plads ift. emissionsskabende forbrug udenfor Danmarks grænser, altså i form af varer som produceres andre steder i verden, og transporteres til landet. Samtidigt har dansk landbrug en stor eksportsektor, som ligeledes forårsager transportrelaterede udledninger udenlands.