FN-reformer nødvendige – men glem Sikkerhedsrådet

UN Photo/ Kim Haughton

Det er opmuntrende at gense et FN-hovedkvarter i New York, som arbejder i højeste gear. Ikke blot er den 39 etager høje sekretariatsbygning på bredden af Manhattans East River næsten færdigrestaureret. Men den har også fået en ny generalsekretær på øverste etage, som med et udtryk fra en tidligere dansk statsminister er gået 'reform-amok'.

Antonio Guterres tiltrådte i januar, men fremlagde allerede under de åbne kandidathøringer for et år siden et visionært og ambitiøst reformprogram. Det er det program, som nu fremlægges skridt for skridt i FN's besluttende organer.

For Guterres er det afgørende, at FN gennemfører de reformer, som kan sikre, at organisationen arbejder på et holistisk grundlag. FN hviler på tre grundpiller - fred og sikkerhed, bæredygtig udvikling og menneskerettigheder - og organisationen kan kun løfte sit ansvar for 'effektiv multilateralisme', hvis de tre 'søjler' gensidigt støtter og forstærker hinanden. Det er præcis denne holistiske tilgang, som også ligger bag FN's 17 verdensmål og dagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030.

Hidtil har Guterres spillet ud på tre områder: Omfattende reform af planlægning og udførelse af humanitær- og udviklingsbistand, som sikrer at alle FN's involverede organisationer samarbejder under fælles mål og styring. Forenkling og effektivisering af FN's indsats for fred og sikkerhed, så den politiske analyse af konflikter er i fokus på et tidligt tidspunkt og dermed kan sikre, at konfliktløsning baseres på andet og mere end militær intervention og samtidig åbner for forebyggende indsats. Endelig for det tredje en omlægning af arbejdet i FN's sekretariatsfunktion, som fører til bedre og billigere management.

Det er en dagsorden med mange - en hel karavane - af svært fordøjelige 'kameler'. Ikke alle FN's bistandsorganisationer bryder sig om topstyring, hvad enten det er fra New York eller på landeniveau. Og mange medlemslande vil vogte nidkært om deres interesser, herunder de permanente medlemmer i Sikkerhedsrådet. Men alle ved at reformer er nødvendige - ikke mindst for at klare den økonomiske udfordring. På det punkt har generalsekretæren skabt sig en stærk alliance. For budgetdisciplin er et afgørende argument, når USA's FN-ambassadør Nikki Haley skal sikre fortsat opbakning fra Washington.

Derfor er odds for Guterres's reformprojekt ikke så ringe. Men på et punkt peger tommelfingeren fra den samlede diplomatiske ekspertise utvetydigt nedad: Der kommer ingen reform af Sikkerhedsrådet inden for overskuelig tid. Efter 72 år er tiden løbet fra Rådets sammensætning og dermed legitimitet. Og resultaterne af Rådets arbejde er langt fra tilfredsstillende. Men ingen af de 5 permanente medlemmer er parat til ændringer - og slet ikke af vetoretten.

Så glem det - og det gjorde Guterres sikkert allerede før, han søgte jobbet som generalsekretær.

Jørgen Estrup

November, 2017