FN har bekræftet sin fortsatte relevans

Peter Brückner, Jørgen Estrup og Peter Taksøe-Jensen   Foto: Torleif Jonasson

Et godt baggrundsbillede af Danmarks udenrigspolitiske situation og et vigtigt bidrag til debatten om, hvordan Danmark skal prioritere ressourcerne. Derfor en stor anerkendelse fra FN-forbundet til Taksøe-Jensens rapport 'Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid', der blev fremlagt den 2. maj 2016.

Vi kan kun være enige i det femte 'pejlemærke' for dansk udenrigspolitik, som rapporten fremhæver: "Fremme globale løsninger og håndtering af fremtidens klimaudfordringer ved med afsæt i danske styrkepositioner, værdier og interesser at gå allerforrest i udmøntningen af FN's 2030-dagsorden og klimaaftalen fra Paris og støtte op om et regelbaseret internationalt samarbejde, hvor både gamle og nye magter også i fremtiden vil se FN som den primære globale ramme for balancering af interesser."

FN får i rapporten stor anerkendelse for sin betydning for udviklingen de sidste 70 år: "Det internationale system har generelt udvist stor stabilitet og robusthed siden Anden Verdenskrig. Det multilaterale diplomati har medvirket til at forhindre direkte væbnet konflikt mellem stormagter. Antallet af krige mellem lande har været historisk lavt. Samtidig er Kinas og Indiens fredelige opstigning indtil nu i vid udstrækning foregået inden for de eksisterende internationale strukturer. Økonomisk vækst, voksende gensidig afhængighed, sociale fremskridt og et stadigt mere forgrenet netværk af internationale organisationer vil fortsat øge incitamentet til samarbejde og dæmpe risikoen for konflikt mellem stater."

På den baggrund er det ikke underligt, at rapporten mener, at "FN-systemet udgør det primære globale forum for international fred og sikkerhed, retsorden og menneskerettigheder samt global udvikling. Med vedtagelsen af 2030-dagsordenen med de 17 verdensmål om bæredygtig udvikling og klimaaftalen i Paris har FN bekræftet sin fortsatte relevans som forum for internationale svar på verdens udfordringer".

Vi er også enige i påpegningen af behov for reformer: "… det står samtidig klart, at der er behov for at reformere FN's Sikkerhedsråd og dets øvrige organer som tidssvarende og repræsentative rammer i lyset af de globale magtforskydninger. Danmark bør støtte reformer og arbejde for, at såvel FN som Verdensbanken og IMF moderniseres og kan bidrage yderligere til at løfte den nye globale dagsorden i partnerskab med en bred række af aktører." Dog er vi betænkelige ved anbefalingen om kun at fokusere på udvalgte dele af Verdensmålene, da de skal ses som en sammenhængende målsætning, ligesom rapporten heller ikke anerkender målenes betydning og krav til Danmark (som f.eks. mål 12 om ansvarligt forbrug).

Desværre har Taksøe-Jensen været meget loyal mod sit 'don't rock the boat'-mandat. Rapporten anbefaler ikke øgede ressourcer til det multilaterale område. I stedet for det diplomatiske spor, så skal militæret oprustes. Men ikke en militær oprustning, der ser ud til at støtte FN's R2P-principper (om at forebygge konflikter ved etablering af 'early warning'-mekanismer; og hvis konflikter bryder ud, at tillade det internationale samfund at gribe ind for at beskytte civilbefolkningen mod massive overgreb), eller at opbygge strukturer og mandskab til hurtig indsats, i stil med den tidligere SHIRBRIG-brigade, som havde hovedkvarter i Danmark.

Rapporten udkommer ikke i et vakuum. I løbet af det seneste år har vi set store besparelser i forhold til Danmarks internationale engagement. Med Finansloven for 2016 har vi været vidner til en knap halvering af Danmarks bidrag til FN-organisationerne (for eksempel beskæres UNFPA, UNDP og UNICEF med hhv. 55%,  54%  og 64% i forhold til 2015-finansloven - mens Danmark melder sig helt ud af FN's Industriudviklingsorganisation, UNIDO). I begyndelsen af marts kunne vi læse om en spareplan, der rammer 25 politikske områder i Udenrigsminisiteriet. Indsatsen for nedrustning bortprioriteres, den mellemøstlige fredsproces i Israel og Palæstina nedprioriteres, det nordiske samarbejde reduceres - er bare tre af punkterne.

Samtidig går Danmark til grænsen, når det handler om bogføringen af udgifterne til at hjælpe nødstedte flygtninge, der formår at komme til Danmark: Indenrigsministeriet får refunderet så mange penge fra danske bistandsmidler, at vi forventes at nå ned på ca. 0,5% af vores BNI i udviklingsbistand.

Tak til Taksøe-Jensen for at sige, at en krone anvendt i Thy ikke er nær så effektiv, som den er i Jordan, og for at skrive, at "det kan overvejes at sætte et loft for anvendelse af udviklingsbistanden til asyl- og flygtningemodtagelse".

Som vi tidligere har skrevet, så giver det god mening, at Arktis og Grønland får en fremtrædende plads i udredningen - også set i lyset af Danmarks krav på Nordpolen, som et resultat af Rigsfællesskabets Kontinentalsokkelprojekt, rejst i henhold til FN's Havretskonvention i 2014. Danmark nyder godt af en international retsorden (hvor det var via den Internationale Domstol i Haag, at Danmarks suverænitet over Østgrønland blev anerkendt) - og det er ikke bare godt for verden men også for Danmark, at vi bestræber os på at skabe og opretholde en international retsorden gennem FN.

Derfor også stor tak til Taksøe-Jensen for at skrive, at "Danmark skal fortsat fremme den internationale retsorden og universelle menneskerettigheder", også selvom det for nogen kan være politisk og ideologisk irriterende. Det havde selvfølgelig styrket rapporten, hvis den havde peget på gode eksempler på f.eks. eksisterende mekanismer for kontrol med overholdelsen af menneskerettighederne - hvor vi ikke skal undlade at pege på FN's Menneskerettighedsråds 'Universal Periodic Review'-processen, hvor landene med jævne mellemrum evalueres.

Hermed er bolden givet op fra Statsministeriets side, selvom det måske ikke lige var den bold, man have håbet på. Det bliver spændende at se returbolden fra Udenrigsministeriet, når Kristian Jensen til Folkemødet fremlægger en ny udviklingspolitisk strategi.

Torleif Jonasson, generalsekretær, FN-forbundet, den 3. maj 2016