Vi kan – hvis vi vil
Denne fordanskede version af Obama's kampråb - 'yes, we can' - fra præsidentvalget i 2008 er højaktuel: Vi kan løfte udfordringerne i fællesskab. Ikke bare de danske, selv om politikerne her og nu svigter, når de skal se vælgerne i øjnene. Men også - og især - de globale, som synes overvældende for det enkelte land.
Det gælder strømmen af krigsflygtninge og mennesker uden eksistensgrundlag. Og det gælder klimatruslen og vor klodes overlevelse trods fattigdom, ulighed og misbrug af naturressourcer. Det afgørende er den folkelige mobilisering - overvindelsen af den naturlige frygt for det truende og ukendte. Forståelsen af og tilliden til, at vi i fællesskab kan udrette det, som den enkelte borger og det enkelte land ikke kan klare alene.
Det er den type global mobilisering - 'det globale forsamlingshus' - som har båret 3 års arbejde med at skabe de nye 'verdensmål for bæredygtig udvikling' - SDG'erne. De er nu med akklamation vedtaget i New York på FN's 70'ende generalforsamling. For første gang i FN's historie er det lykkedes at forene regeringer og civilsamfund - 'nations' og 'peoples' - i en målrettet indsats for at sikre vores fælles fremtid.
Det er nødvendigvis en ambitiøs dagsorden:17 hovedmål og 169 delmål, der sammenfatter de krav til bæredygtig udvikling, som alle FN's 193 medlemslande forpligter sig til at nå inden 2030. Men som statsministeren påpegede i sin tale ved vedtagelsen i New York: Det er ikke kun visioner. Det er samtidig 'new concrete and realistic goals', som gør det klart, at 'our leadership and direction is needed'.
Derfor bliver spørgsmålet om politisk lederskab afgørende. Visioner og mål skal omsættes til handling og resultater i de næste 15 år. Og i den rige verden skal vi vænne os til, at det er en universel dagsorden. Alle lande er forpligtede samtidig med, at der skal tages højde for, at ikke alle kan bidrage i samme omfang.
Det gælder også Danmark. Vi kan ikke læne os selvtilfredst tilbage, fordi vi er nået langt på en række områder. Den danske livsform og samfundsindretning mangler meget i at være bæredygtig. Og sammen med andre rige lande skal vi sikre, at bæredygtig udvikling også kan realiseres i fattige lande.
En række af FN's medlemslande har allerede klart meldt ud, at de ønsker at gå foran i realiseringen af dagsordenen for bæredygtig udvikling. På svensk initiativ har så forskellige lande som Brasilien, Columbia, Indonesien, Mexico, Tyskland samt Sverige påtaget sig politisk lederskab.
Danmark er ikke med, selv om vi har været en drivende kraft bag vedtagelsen af de nye mål for bæredygtig udvikling. Hvorfor ikke? Statsministeren har jo netop understreget, at der er brug for politisk lederskab nu, hvor ord skal blive til handling,.
Er regeringen ved at ændre Danmarks internationale profil fra foregangsland til fodslæbende land?
Jørgen Estrup
Landsformand