Regeringen vil skære tredjedel af FN-bidrag

UN Photo/JC McIlwaine

For halvanden uge siden bankede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med hammeren på FN's generalforsamling i New York og erklærede FN's 17 nye verdensmål for vedtaget. Nu skulle alle medlemslande med FN i spidsen arbejde for blandt andet at udrydde fattigdom og sult.

Men kun få dage efter præsenterede regeringen sit finanslovforslag, der lægger op til at spare en ca. en halv mia. eller ca. 30 procent på sine bidrag til FN's mange organisationer, der blandt andet skulle have hjulpet børn og bekæmpet overbefolkning.

>> Se beskæringen for hver organisation her

Og det er ifølge tidligere udenrigsminister og udenrigsordfører for Radikale Martin Lidegaard et "hykleri i verdensklasse". "Det er trist, trist, trist. Det sender et helt forkert signal at sende på det helt forkerte tidspunkt. FN har aldrig mere brug for støtte til at hjælpe flygtninge og ustabile stater," siger han og fortsætter:

"Først siger man, at man vil støtte FN, og så skærer man i FN. Og så siger man, at man gerne hjælper flygtninge i nærområder, og så skærer man i ulandsbistanden."

Regeringen præsenterede i sidste uge samlede besparelser på udviklingsbistanden på knap tre mia. kr., som svarer til et fald på ca. 17 procent.

V: Ingen betydning

Men Venstres udviklingsordfører, Michael Aastrup, mener ikke, at besparelserne får nogen skadelig effekt for FN eller den nye FN-dagsorden. "Vi gik til valg på at sikre, at der kommer flere milliarder til ældre og sundhed, og at det skal blandt andet finansieres af udviklingsbistanden, når vi jo ikke har opfundet et pengetræ," siger han.

Hvordan hænger det sammen med, at Danmark med din formand og statsminister i spidsen netop har erklæret sig enig i de nye verdensmål?

"Folk glemmer, at vi med 0,7 procent af BNI til udviklingsbistand er i den mest eksklusive klub i FN. Og mit indtryk, at der fortsat er stor opbakning til Danmark, også selvom vi har sparet lidt. Hvis vi bare kunne få andre lande med, så ville vi komme langt," lyder det.

Men det fremmer vel ikke ligefrem FN's nye dagsorden, at Danmark sparer? "Jo, for det er ikke det, som folk kigger på. Det har ingen skadelig effekt. De kigger på, hvor vi ligger."

FN anbefaler 0,7 procent

Så det får ingen praktisk betydning? "FN har en anbefaling på 0,7 procent i bistand. Og det vil vi meget stringent holde os på." Men de anbefaler ikke, at man sænker bistanden for at komme tættere på 0,7 procent? "De anbefaler, at den er på 0,7. Og derfor er FN meget glade for os."

Derimod vil Dansk Folkeparti ikke afvise, at besparelserne kan gå ud over over den nye FN-dagsorden. "Nogle steder skal der spares. Der kan være mange eksempler på, at bidragene gør gavn - og det er givetvis rigtigt. Det er jo ingen stor fornøjelse at spare. Vi skal ned på det niveau, vi skal ned på. Sådan er det," siger udviklingsordfører Claus Kvist Hansen og fortsætter:

"Men når man kigger på de danske bidrag over årene og vores loyalitet, så er der intet at komme efter." Regeringen har allerede skåret i FN-bidrag, som den tidligere SR-regering havde afsat i 2015. Det drejer sig om 42 mio. kr. til FN's fond for kriseforebyggelse og genopretning og 50 mio. kr. til FN's Fredsopbygningsfond.

Skader FN-dagsorden

Helle Munk Ravnborg, der er forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke og seniorforsker ved DIIS, mener, at besparelser er skadelige for den nye FN-dagsorden.

"Der er brug for et stærkt FN til at gå foran ved at sætte barren højt og trække lande, kommuner, byer og virksomheder med i indsatsen for at realisere de 17 mål for bæredygtig udvikling," siger hun og fortsætter:

"FN spiller en afgørende rolle, fordi organisationen som få andre på legitim vis være med til at fastsætte normer og reguleringer. Det skal sikre, at ikke alene offentlig finansiering, men også privat finansiering bidrager til at fremme de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling og får bremset de tiltag og investeringer, der trækker i den gale retning."

Udenrigspolitik nedprioriteres

Lars Engberg-Petersen, der er seniorforsker ved DIIS, kalder besparelserne på FN "meget bekymrende".

For det første går det ud over FN's organisationer, der ifølge ham oplever dalende økonomisk opbakning fra FN-medlemslandene generelt.

Og for det andet har et lille land som Danmark brug for FN i en verden i hastig forandring. Han noterer sig, at man skærer hårdere her end generelt på udviklingsbistanden.

"Det viser, at FN-systemet ikke er en væsentlig brik i deres udenrigspolitik. Man kan sagtens være kritisk over for FN-systemets manglende effektivitet. Men vi har ikke andre organisationer, der er velfungerende til at løse globale udfordringer," siger han.

Lars Engberg-Pedersen kalder udviklingsbistanden for "udenrigspolitikkens finansielle arm".

"I fremtiden kan vi ikke bare lægge os op af en magtpol, fordi magten spredes ud på mange forskellige magtpoler. Og her er FN-systemet et sted, hvor et lille land som Danmark kan få indflydelse og skabe globale løsninger på globale udfordringer."

"Men når vi skærer i FN-bidragene, risikerer vi simpelthen at miste indflydelse. Og det kan på langt sigt skade Danmark, ikke kun udenrigspolitisk, men også indenrigspolitisk," siger han.

Regeringen er i fuld gang med at forhandle om besparelserne på ulandsbistanden.