Hvor blev medmenneskeligheden af?

UN Photo/ Kibae Park

Spørgsmålet er ikke mindre relevant nu, hvor vi går rundt og venter på valgkampen.  Nu får du muligheden for at komme med og høre Barikan Ishmailis egen beretninger om sine 9 år i flygtningelejre og sit efterfølgende liv i Danmark, som ung, kurdisk kvinde. Herefter, vil der blive lagt op til politisk/humanitær debat omkring flygtninge, hvor vi vil få eksperter ind som har sit sigen indenfor det meget omtalte emne.

Spørgsmålet er ikke mindre relevant nu, hvor vi går rundt og venter på valgkampen. Nu får du muligheden for at komme med og høre Barikan Ishmailis egen beretninger om sine 9 år i flygtningelejre og sit efterfølgende liv i Danmark, som ung, kurdisk kvinde.

Herefter, vil der blive lagt op til politisk/humanitær debat omkring flygtninge, hvor vi vil få eksperter ind som har sit sigen indenfor det meget omtalte emne.

Det er den 28. april 2015 i Huset, Aalborg. Læs mere og tilmeld dig HER

UDTALELSE: Hvor blev medmenneskeligheden af?

I artikel nr.1 i Verdenserklæringen om menneskerettigheder, der blev vedtaget af FN's generalforsamling i december 1948, står der, at alle mennesker er født frie med lige værdighed og rettigheder. Erklæringen har dannet grundlag for flere senere konventioner, men selve denne bør være en, danskerne ønsker at respektere og leve op til. Spørgsmålet er så bare, om vi gør det, og om vi er et forbillede for andre lande i den henseende.

I oppositionspartiet Venstres partiprogram står der følgende i afsnittet om 'Internationalt fællesskab': " De grundlæggende menneskerettigheder må ikke tilsidesættes hverken ved diktatoriske dekreter eller demokratiske afstemninger. Derfor må Danmark fordømme krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder overalt, hvor de foregår."

I udenrigsministeriets vision for den danske udenrigspolitik fra december 2014 står der i den afsluttende sammenfatning om, hvilke værdier der skal fremmes via den danske udenrigspolitik at: "Det gælder først og fremmest om at fremme menneskerettigheder, demokrati, fattigdomsbekæmpelse" og at "… i det normative arbejde i de multilaterale organisationer skal vi aktivt presse på for at beskytte og fremme menneskerettigheder."

Sådanne visionære udmeldinger er positive, og bør også gælde kampen for grundlæggende menneskerettigheder i Danmark.

FN-forbundet Nordjylland er enig med udtalelserne fra Venstre og udenrigsministeriet. Derfor ønsker vi at råbe vagt i gevær i forhold til tonen i den offentlige og den politiske debat. Den måde, hvorpå indvandrere og flygtninge samt deres situationer omtales, er alt for ofte i konflikt med det grundlæggende princip om menneskelig værdighed, der af FN blev fundet så vigtigt, at det skulle fremhæves i den indledende artikel i den universelle menneskerettighedserklæring.

Tonen i store dele af pressen har i flere år til tider været ubehagelig. I løbet af de seneste par år, er der desværre sket en yderligere normalisering af den ubehagelige tone og tendensen til, i varierende grad, at problematisere eksempelvis udførelsen af terror i Syrien, Afghanistan og Irak som en slags kulturel eller religiøs sygdom, som flygtninge fra disse områder angiveligt bærer med sig til Danmark. Det er jo  netop terroren i disse menneskers hjemlande, som de flygter fra. FN-forbundet Nordjylland vil arbejde på at forhindre, at denne sammenkobling af terror og flygtninge bliver stadfæstet. Det er ikke værdigt for et menneske på flugt fra brutale forhold at skulle mistænkeliggøres for at være en del af det, som dette menneske er på flugt fra.

I den politiske debat er tonen også blevet mere hård. Når der diskuteres indvandring, tales der oftest om hvilke krav Danmark kan stille til indvandrere, frem for hvilke krav (eksempelvis menneskerettighedsorienterede) de foreslåede politikker bør leve op til. I Statsministerens nytårstale hed det sig, at flygtninge skal (ikke bør) arbejde, når de opholder sig i Danmark. De fleste flygtninge vil gerne arbejde, og kravet derom fra Danmark til flygtninge, er ikke som sådan urimeligt. Når vi taler om de flygtninge, der kan. Ifølge Dansk Flygtningehjælp og Amnesty Internationals' danske lægegruppe lider mellem 34-50 % af flygtninge, der opholder sig i Danmark af Posttraumatisk Stressforstyrrelse. Det er sådanne forhold, der risikerer at blive glemt, når tonen i debatten skærpes. Generelt objektiviseres flygtninge i den politiske debat som et problem, der skal løses med mindst mulig økonomiske omkostninger. FN-forbundet Nordjylland erkender selvfølgelig, at mennesker, der ankommer som flygtninge til Danmark giver anledning til, at forskellige udfordringer dukker op, eksempelvis anskaffelse af boliger og forskellige juridiske spørgsmål vedrørende flygtningenes ophold eller fremtidig immigration til Danmark.

FN-forbundet Nordjylland ønsker at advare imod en tendens i den politiske debat til, at umenneskeliggøre flygtninge, ved at konstruere disse som hovedsageligt et økonomisk og juridisk problem. Mennesker på flugt er hovedsageligt et menneskeligt problem, og FN-forbundet Nordjylland mener, at de danske politikere bør værdsætte artikel 1 i FN's menneskerettighedserklæring, ved i højere grad at påtale den menneskelige værdi, som flygtninge der ankommer til Danmark besidder. Desuden opfordrer vi til, at danske politikere sørger for at tonen i debatten ikke bliver hård, hvilket eksempelvis kan gøres ved at sige fra over for fremstillinger i pressen, der forbinder flygtninge med terror.

Den politiske debat i Danmark bør behandle de nævnte strukturelle udfordringer, men med udgangspunkt i vores moralske forpligtelse til at hjælpe mennesker på flugt fra krigens rædsler. Politikerne, pressen og alle danskere bør huske på, at bagved tallene der viser hvor mange flygtninge der ankommer, og bagved tallene der viser de kortsigtede udgifter til at tage sig af disse flygtninge, er der mennesker med forfærdelige oplevelser. Det danske samfund kan og bør stille rimelige krav til de flygtninge, der ankommer, men hvis vi tillader at tonen i debatten bliver for hård, så risikerer vi at glemme eller formindske hensynet til menneskelig værdighed.

Udtalelsen blev vedtaget på generalforsamlingen for FN-forbundet Nordjylland den 28. januar 2015