1. januar 0001

Fælles nordisk opråb - nedskæringer til FN kan koste menneskeliv

12. november 2015

11-06-2015Lesvos_Greece
UN Photo/ Achilleas Zavallis

 

Til regeringerne i Sverige, Norge, Danmark, Finland og Island

 

FN-bistanden er nødvendig for at stoppe flygtningekrisen

Vi, FN-forbund i de 4 nordiske lande, udtrykker hermed vores bekymring for følgerne af de varslede og allerede gennemførte nedskæringer bistanden, der bl.a. fordeles gennem FN.

Krig og naturkatastrofer har ført til et rekordstort antal flygtninge. Hele det humanitære system er under stort pres. FN-organisationerne advarer om, at nedskæringer i bistanden fører til mere lidelse og endnu flere flygtninge.

De nordiske lande har en stolt historie inden for humanitært engagement og støtte via FN. Det langsigtede og multilaterale udviklingsarbejde bygger på stabile og demokratiske fælleskaber og er nødvendig for, at de nordiske landes prioritetsområder som uddannelse, sundhed og ligestilling kan blive virkelighed i alle verdens lande.

Derfor understreger vi vigtigheden af, at bistanden fortsætter, og at FN også fremover gives mulighed for at hjælpe millioner af mennesker og derigennem forhindre, at endnu flere tvinges på flugt.

 

 

signatures

 

logos