Er et stærkere FN vejen til en bedre Verden?
Tomas Anker Christensen på talerstolen og Nanna Hvidt i et muntert øjeblik. Yderst til højre ses Lone Loklindt og Christian Juhl.
Efter en veloplagt introduktion af DIIS-direktør, Nanna Hvidt og formand for FN-forbundets Folketingsgruppe, Jakob Ellemann-Jensen (V) var rammerne sat for debatten om, hvordan FN kan - og må - reformeres for bedre at løse de fælles globale udfordringer, vi står overfor i dag, 70 år efter verdensorganisationen blev dannet.
Sammen med Jakob Ellemann-Jensen sad Lone Loklindt (B), Trine Pertou Mach (SF) og Christian Juhl (Ø) også i panelet til at kommentere og perspektivere debatten til den danske sammenhæng.
>> Hør P1reportage fra konferencen
(fra kl. 16:51 i udsendelsen)
>> Hør Louise Riis Andersen i P1Morgen
(fra kl. 07.08 i udsendelsen)
FN i en ny global orden
Som første mand på talerstolen tog professor Georg Sørensenudgangspunkt i Dag Hammarskjölds så velkendte citat om FN: "The UN was not created to take humanity to heaven but to save it from hell". Den mission er lykkedes, påpegede Sørensen - der kom aldrig nogen 3. Verdenskrig og krig mellem stater er et svindende fænomen. Men så er der mange andre problemer; ikke mindst, når det kommer til intern konflikt i svage stater. Dertil kommer, at ambitionerne for og forventningerne fra medlemslandene til FN er steget - uden at geare organisationen til at løse opgaven.
Undergeneralsekretær og assisterende generaldirektør for FN i Geneve, Michael Møller fortsatte: "Hvis FN skal spille en stærk - eller i hvert fald bedre - rolle i fremtiden, så skal vi blive bedre på det præventive plan. Vi skal tilbage til vores rødder. (…) Og det kan vi kun blive, hvis vi bliver bedre til at sætte ind mod uligheder, mod manglende retfærdighed og manglende respekt for menneskerettigheder. Derfor bliver det arbejde, der foregår i Menneskerettighedsrådet i Geneve, mere og mere vigtigt. Det vil med tiden gøre Sikkerhedsrådet rangen stridig som det fremmeste organ i systemet, mener jeg.
(…) Der er et totalt misforhold mellem denne forståelse på et analytisk plan af, hvordan udfordringerne hænger sammen og så de institutioner, vi har at reagere med. Vores institutioner - først og fremmest Sikkerhedsrådet - er blevet skabt i en helt anden æra og udspringer af en bestemt historisk virkelighed, som slet ikke passer til vore dages realiteter."
Samarbejde om værdierne
Netop menneskerettighedsarbejdet blev fremhævet af den danske FN-ambassadør i Geneve, Carsten Staur, som intet mindre end en succes… "Menneskerettighederne er 'klassisk FN' - helt efter bogen," som de tager udgangspunkt i det normative arbejde, følges op af et overvågningssystem (at medlemslandene til stadighed holdes til ansvar for deres overholdelse af de normer og standarder, de selv har været med til at vedtage), og tilbyder den institutionelle kapacitet til at yde faglig viden og teknisk bistand til at styrke menneskerettighedsarbejdet i de enkelte lande.
På godt og ondt er Menneskerettighedsrådet blevet der, hvor værdierne brydes. "(…) At den værdipolitiske kamp er skærpet de seneste år, betyder at der nok skal arbejdes hårdere og mere strategisk for at skabe og fastholde alliancer med de mere midtsøgende udviklingslande. Der skal også gøres mere for at styrke samarbejdet med civilsamfundsorganisationer og NGO'er verden over. Men først og fremmest må vi gøre det klart for os selv, at kampen for menneskerettighederne er en fortsat kamp - og at der altid vil være modsatrettede interesser. Det gælder i det små, som i det store. Her er FN også en unik platform. FN er det eneste forum for den globale menneskerettighedsdebat. FN har legitimitet - og FN har menneskerettigheder i sit DNA."
>> Læs Carsten Staurs talepapir
>> Se Carsten Stuers powerpoints
Louise Riis Andersen, senioranalytiker ved DIIS pegede på, hvordan FN gennem de sidste 10-15 år har vist sig som en 'lærende organisation', men også hvordan f.eks. FN's blå hjelme bliver bedt om langt mere, end de er i stand til at levere, hvad der uomtvisteligt kaster skygger.
"Det springende punkt, og det der virkelig skiller vandene både mellem medlemsstaterne og internt i FN-systemet, er derfor spørgsmålet om hvordan og hvor langt FN's fredsoperationer skal gå for at beskytte civile." Og når dét skal besvares, må vi i Danmark og Vesten også være indstillede på at besvare spørgsmålet - ærligt - hvor meget er vi villige til at bidrage med?
>> Læs Louise Riis Andersens talepapir
Samarbejde om ressourcerne
På rigtig mange måder er 2015 et skelsættende år, når der tales reform og FN's fremtid, pointerede Tomas Anker Christensen, der er centralt placeret som seniorådgiver i FN's generalsekretærs kabinet. Først er der den tredje Finance for Development konference i Addis Ababa før sommer, dernæst vedtagelsen af de nye globale bæredygtighedsmål i september, og sidst en klimaaftale.
>> Se Tomas Anker Christensens powerpoints
I lyset af de globale og de institutionelle udfordringer, der blev skitseret i løbet eftermiddagen, gjorde Camilla Brückner, direktør for UNDP's Nordiske kontor opgaven klar: "For at løfte opgaven kræver det mere end nogensinde før den nødvendige finansielle støtte. Bidragene til FN er vokset, men primært med øremærkede midler. Det giver begrænset fleksibilitet, risikerer at skævvride det strategiske fokus og er dyrt i transaktionsomkostninger. Den nye dagsorden kræver, at vi er strategiske, langsigtede og fleksible. Derfor er det helt afgørende, at tendensen i højere grad vendes mod forudsigelige kernebidrag, der også yderligere styrker FNs ansvarlighed og transparens."
>> Læs Camilla Brückners talepapir
FN-forbundets landsformand, Jørgen Estrup rundede eftermiddagens debat af: "Der er brug for ny handlekraft og legitimitet til FN's Sikkerhedsråd gennem ændret sammensætning og hjælp fra en passende ʽdomptør' til "adfærdsregulering" og "resultatorientering" af de 5 permanente medlemmer, som ikke længere har samme føjelighed som i 1945 - ikke mindst i forhold til vetoretten.
Heldigvis har flere af indlederne peget på, at der trods alt er ʽgradvise ændringer' på vej i FN-systemet, som i sidste ende også vil påvirke Sikkerhedsrådet. Det drejer sig især om den langsommelige transformation fra "suverænitet" mod "rettigheder".
Derfor er den succes, som Menneskerettighedsrådet i Genève har, af afgørende betydning; og det er nødvendigt, at FN's ʽoutreach' til NGO'er og mobilisering i de enkelte lande, styrkes.
Der er brug for en transformation af FN's virke fra fuld "national suverænitet" til respekt for "globale rettigheder" - det er "folkenes" ikke "regeringernes" FN, som det allerede slås fast i FN-pagtens indledning."
>> Læs Jørgen Estrups talepapir
Fra FN-forbundets side skal vi nok sikre, at debatten ikke forstummer.
