Danmark skal vedkende sig rollen som foregangsland
>> Læs hele rapporten
med dens anbefalinger til et mere bæredygtigt Danmark i Verden
Foto: Charles Fox/ActionAid
Af Jørgen Estrup,
landsformand for FN-forbundet
Danmark har siden 1978 opfyldt FN's målsætning om en udviklingsbistand på mindst 0,7pct. af BNI. dansk udviklingsbistand er aldrig kommet på samme niveau som før den dramatiske beskæring for 12 år siden, hvor den faldt fra 0,93 pct. i 2002 til 0,84 pct. i 2003. Trods den nuværende regerings erklærede mål om igen at nå 1 pct. af BNI udgør udviklingsbistanden i dag 0,85 pct. af BNI. Udviklingsbistanden er opdelt i en 'fattigdomsorienteret' og en 'global' ramme i forholdet cirka 4:1. den fattigdomsorienterede bistand omfatter med enkelte undtagelser samarbejde med lavindkomstlande og lavere middelindkomstlande (maks. BNI på 3.268 US dollar). grupper af fattige i lande med højere gennemsnitsindkomst ('fattigdomslommer') kan således ikke nås via denne del af dansk bistand. den globale ramme omfatter bistand til alle lande, som ifølge OECD kan modtage udviklingsbistand, samt en række andre tværgående initiativer.
Danmark har traditionelt givet multilateral bistand til FN og andre organisationer høj prioritet og tilstræbte i 1990'erne en 50/50-fordeling mellem bi- og multilateral indsats. Multilateral bistand anses for at være mere ubunden, ressourcebesparende, lavere transaktionsomkostninger, og den baseres på et bredere ekspertisegrundlag og kan opnå større legitimitet og effekt ved grænseoverskridende problemer end gennem bilateral bistand. Siden 2000 har den multilaterale andel dog været støt faldende, og fordelingen opgøres nu til 74/26 ifølge nugældende opgørelsesmetode. Faldet er sket på trods af en erklæret målsætning om stigende multilateral andel i DANIDA's strategi fra 2012 og klare behov for øget multilateral bistand til realisering af 2015-mål og nu til de nye Verdensmål. i efteråret 2014 besluttede regeringen at beskære udviklingsbistanden med 2,5 mia. kroner for at finansiere en forventet stigning i udgifterne til modtagelse af flygtninge i Danmark. det frygtes, at denne midlertidige reduktion i bistanden på længere sigt gøres permanent. dette vil uundgåeligt medføre en afgørende reduktion i Danmarks muligheder for at bekæmpe fattigdom.
FN-forbundet foreslår at:
- der udarbejdes en handlingsplan for DANIDA's bidrag til realisering af målet om afskaffelse af ekstrem fattigdom i 2030, og en årlig rapportering om planens gennemførelse, og at Danmark fastholder og øger sin udviklings- bistand og således vedkender sig sin internationale rolle som foregangsland i kampen for at fjerne ekstrem fattigdom i 2030.
- øge den multilaterale bistands andel af samlet dansk udviklingsbistand, således at FN's ansvar for at realisere de nye Verdensmål støttes maksimalt fra dansk side.
- sikre, at den private sektors medvirken i dansk udviklingsbistand respekterer de krav,som er nødvendige for at fremme kampen imod fattigdom, specielt afskaffelsen af ekstrem fattigdom i 2030.
>> Læs hele rapporten
med dens anbefalinger til et mere bæredygtigt Danmark i Verden