Aldrig igen
2015 markerer ikke blot 20-året Srebrenica-massakren, men også 10-året for vedtagelsen af princippet om Responsibility to Protect. I anledning af årsdagene har FN-forbundet udgivet "Ti år med Responsibility to Protect", der kan læses hér.
Grundet sin placering nær grænsen til Serbien, var området omkring Srebrenica af vigtig strategisk betydning for de involverede parter i krigen i Bosnien, der varede fra 1992-1995. En hastigt forværrende humanitær situation i Srebrenica, og voksende etniske spændinger imellem muslimske bosniakere og bosniske serbere, fik i 1993 FN's Sikkerhedsråd til at erklære området for en "sikker zone" under beskyttelse af fredsbevarende FN-styrker.
En bataljon af hollandske FN-soldater fik til opgave at afvæbne militante bosniakere og sikre området omkring Srebrenica imod angreb fra den bosnisk-serbiske hær. Da den bosnisk-serbiske hær i begyndelsen af juli 1995 indledte en offensiv imod Srebrenica, var den letbevæbnede FN-styrke dog ude af stand til at standse avancementet. Seks dage senere, d. 11. juli 1995, overtog den bosnisk-serbiske hær kontrollen over Srebrenica.
Adskillige beretninger om voldtægt af kvinder og tilfældige henrettelser af mænd, skabte en stemning af frygt og panik blandt de omkring 25.000 bosniakere, der havde søgt tilflugt ved FN-styrkens hovedkvarter i Srebrenica. Op imod 10.000 bosniakiske mænd vurderede, at de havde en bedre chance for at overleve ved at forsøge at bryde igennem den bosnisk-serbiske hærs linjer og nå muslimsk kontrollerede områder 55 km væk, end ved at overlade deres skæbne til den bosnisk-serbiske hær.
De dannede derfor en kolonne og forlod Srebrenica om natten imellem d. 11. og 12. juli. Frygten viste sig at være velbegrundet, da den bosnisk-serbiske hær den efterfølgende morgen påbegyndte en etnisk udrensning af Srebrenica. Kvinder, børn og ældre blev deporteret til andre muslimsk-kontrollerede områder, mens de tilbageværende mænd i alderen fra 16 til 65 år blev ført til afsides lokationer, hvor de senere blev henrettet og smidt i massegrave.
I de efterfølgende dage blev kolonnen af bosniakiske mænd, der havde forladt FN-styrkens hovedkvarter, jagtet af den bosnisk-serbiske hær i det skov- og bjergrige terræn omkring Srebrenica. Nogle døde af mangel på vand, andre valgte at begå selvmord. Langt størstedelen af de 10.000 bosniakiske mænd, der forlod Srebrenica, blev dog taget til fange og systematisk henrettet af de bosnisk-serbiske styrker.
Det anslås det, at kun 3.000 nåede deres destination. Som dommer Fouad Riad udtrykte det, da de politiske og militære ledere, Radovan Karadzic og Ratko Mladic, blev tiltalt ved det internationale krigsforbrydertribunal for deres rolle i Srebrenica-massakren:
"Thousands of men executed and buried in mass graves, hundreds of men buried alive, men and women mutilated and slaughtered, children killed before their mothers' eyes, a grandfather forced to eat the liver of his own grandson. These are truly scenes from hell, written on the darkest pages of human history."
Læs desuden FN-rapporten "The Fall of Srebrenica"