17 globale mål er ikke ét for meget

>> Følg debatten på Altingets hjemmeside her

Af Torleif Jonasson, generalsekretær i FN-forbundet

Mere aktuelt end nogensinde: bæredygtig udvikling. I FN's Brundtlandkommissions rapport fra 1987 defineres det som "… en udvikling, der opfylder de nuværende behov, uden at fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov bringes i fare". En definition anerkendt af FN's medlemslande, men ikke helt forstået af alle, og slet ikke efterlevet.

For nogle er det bare noget med noget miljø-noget, og fuldt efterlevet kræver det en omstilling af vores levevis. Bæredygtig udvikling er en samlet varetagelse af økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer, hvor menneskerettighederne overholdes og som kræver fredelige og sikre samfund.

På FN's forhandlingsbord ligger forslag om 17 overordnede bæredygtighedsmål (SDG'er), der spænder vidt. Bare for at nævne to af de mål som blev præsenteret på Altinget den 11. december 2014:

Mål 8: Promovere en vedvarende og bæredygtig økonomisk vækst, samt i den forbindelse en fuld og produktiv beskæftigelse med anstændigt arbejde til alle. Mål 16: Promovere fredfyldte og solidariske samfund for en fortsat udvikling af disse, sikre alle lige adgang til et retfærdigt retssystem og bygge effektive, ansvarlige, troværdige og vidtspændende institutioner på alle niveauer.

SDG'erne er ikke det fulde svar, hvilket også de andre deltagere i debatpanelet har påpeget - i sidste uge diskuterede Christian Juhl bl.a. de strukturelle magtforhold. Er vækst overhovedet foreneligt med bæredygtighed? Hvad med de udfordringer og temaer, der ikke er inkluderet? Og på den anden side: er 17 mål ikke alt for mange?

Men skridtet fra 2015 Målene til SDG'erne er stort. FN's Millennium Development Goals - på dansk 2015 Målene - tog fat på en del af udfordringerne med at nå et bæredygtigt samfund. Indenfor 8 overskrifter var fastsat en række mål og delmål, som udløber i år, og som kun delvist er nået. Derfor har vi brug for at blive enige om en række nye mål, der dels kan opfylde de gamle, dels omfatte hele bæredygtighedsdagsordenen - og dermed også gå fra delløsningsmål til forsøget på en samlet global løsning på behovet for en mere bæredygtig og retfærdig verden. Samtidig skal de nye mål ikke kun være målrettet udviklingslandene, men omfatte alle verdens lande. Og til forskel fra 2015 Målene, så har der været en helt anden inkluderende og længerevarende proces omkring SDG'erne, bl.a. med tematiske landehøringer, hvor Danmark og Ghana var vært for høring om ulighed for to år siden i København.

En så stor dagsorden kræver mange konkrete mål, som der sommeren 2014 blev formuleret 17 af, og til hvert mål en række delmål, i alt 169. I den efterfølgende debat er bl.a. antallet af mål kritiseret, med argumenter om at 17 mål er svære at kommunikere og mobilisere omkring, eller svære at implementere med begrænsede økonomiske ressourcer til rådighed.

Frygten er, at hvis SDG-pakken åbnes, og de enkelte målforslag tages op til forhandling, så vil de positive ting kunne forsvinde: Vi mister nok ikke de fundamentale frihedsrettigheder, bare fordi henvisningen til dem i delmål 16.10 bliver væk (de fundamentale frihedsrettigheder inkluderer bl.a. presse-, ytrings-, religions-, forsamlings- og foreningsfrihed); mere alvorligt er det, hvis en hårdt tilkæmpet henvisning i delmål 5.6 fjernes: "Sikre universal adgang til seksuel og reproduktive sundhed og reproduktive rettigheder". Det vil bl.a. sige, at alle har ret til at tage egne beslutninger, herunder retten til at vælge abort, uden at risikere diskrimination, tvang og vold. Netop den formulering er faktisk fraværende i generalsekretærens s.k. synteserapport, Vejen til Værdighed.

Forslaget til globale bæredygtighedsmål er én samlet pakke, der risikerer at falde fra hinanden, hvis knuden løsnes. Når man tænker på, hvor svært det var for arbejdsgruppen at nå frem til forslaget til 17 bæredygtighedsmål, er det overvejende sandsynligt, at FN's generalforsamling slet ikke når til enighed om noget, hvis de man skal genforhandle pakken dér. Det ville være et katastrofalt resultat af post-2015 Måls-processen, med ødelæggende effekt på det globale, multilaterale samarbejde. Og slet ikke en værdig måde at fejre FN's 70-års fødselsdag på.