Et tilbageskridt for den globale dagsorden
Commission on Population and Development (CPD) er overstået og roen har sænket sig. Frem til kl. 6.00 lørdag morgen gik bølgerne højt og det virkede til at forhandlingerne ingen ende ville tage. Omkring kl. 21.00 fredag aften cirkulerede, hvad mange troede ville være det endelige dokument. Hvis dette dokument ville have været det endelige resultat, ville vi kunne have været stolte. Her var der nemlig stærkt og tydeligt sprog om seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder (SRSR). Det er henvisningen til seksuelle rettigheder, der her er vigtigt, da det indebærer, at man selv vælger hvem men har sex med, uden nogen form for diskrimination. Men det skulle vise sig at være for meget for visse grupper. Derfor fortsatte forhandlingerne bag lukkede døre, hvor referencen til seksuelle rettigheder blev pillet ud igen.
Seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder er blandt det allermest kontroversielle indenfor udviklingsarbejde, netop fordi sex er i centrum, og derfor er seksuelle rettigheder lige nu uopnåelige i mange udviklingslande. Vatikanet og andre religiøse bevægelser er meget dygtige til at træne udviklingslandenes ledere og forhandlere inden de træder ind i forhandlingslokalerne, hvilket kunne mærkes til CPD. Dette er yderst problematisk eftersom usikre aborter og fødselskomplikationer stadig er den hyppigste dødsårsag blandt unge kvinder og piger i Afrika.
NGO´ernes tilstedeværelse under CPD
Det er svært at få regeringer til at iværksætte tiltag indenfor seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og der skal derfor en stærk stemme fra civilsamfundene til. Derfor var det også godt at mange progressive NGO´er, her i blandt flere regionale og globale ungdomsnetværk, var mødt op. Men der var også mange NGO´er med et andet formål, at ulovliggøre abort, der kom til orde. Disse stridigheder kunne især mærkes over Twitter, hvor hashtagget #CPD47 blev en varm kartoffel om abort of seksuelle minoriteter.
Resultat
Trods stor opposition mod SRSR og et ikke så progressivt resultat, er der stadig grund til at fejre visse ting. For det første, var det første gang at mange delegationer havde NGO´er med som tekniske eksperter på området. Og ikke blot NGO´er, men også ungdomsrepræsentanter, her i blandt Holland, som gjorde det klart, at unge må være i centrum for en bæredygtig udvikling. For det andet, så er det succesfuldt at SRHR blev til sidste time, da det viser tydligt, at vi nærmer os en tid, hvor SRHR er en del af den globale dagsorden. Og for det tredje, set fra et ungdomsperspektiv, kom der klare henvisninger til meningsfuld inddragelse af unge i alle beslutningsprocesser omkring post 2015-målene. Lad dette være en opfordring til at få alle de unges stemmer hørt om hvad de ønsker for deres fremtid.