Veloverstået repræsentantskabsmøde
Et velbesøgt repræsentantskabsmøde i FN-forbundet løb af stablen i VerdensKulturCenteret i weekenden. Mødet var som altid genstand for stor debatlyst blandt deltagerne og repræsentantskabet udsendte to udtalelser: Afviste asylansøgere skal sikres basale rettigheder og Danmark tilbage på FN-sporet. Her kan begge udtalelser læses:
Danmark tilbage på FN-sporet
- ingen militære interventioner uden FN-mandat
Danmarks nuværende regering har ligesom den tidligere regering åbnet for, at vi kan bryde FN-pagten og deltage i militære interventioner[1], selvom der ikke foreligger et FN-mandat. Men hvis stater selv kan påberåbe sig retten til at intervenere militært, risikerer vi at være på vej mod en global junglelov. Alternativet til militære interventioner udenom FN er ikke passivitet, men at styrke FN's handlemuligheder i forhold til konflikter.
Udenrigsminister Villy Søvndal slog i september til lyd for, at et nyt sæt af regler skal regulere, hvornår det er i orden at foretage militær indgriben uden mandat fra FN. Tre kriterier er foreslået: 1) de politiske muligheder i FN skal være udtømte; 2) det militære indgreb skal være proportionelt med dét problem, man vil løse; og 3) de lande, der deltager i operationen, må ikke have nogen selvstændige interesser i det land, hvor man vil gribe ind.
Spørgsmålet er, hvem der skal kunne afgøre, hvornår de tre kriterier er opfyldt. Hvis man ender med, at de intervenerende stater selv skal afgøre, om kriterierne er opfyldt, vil det svække respekten for FN-pagten. Det vil udvande folkeretten og gøre mere skade end gavn.
I stedet bør Danmark tage initiativer, der styrker FN's muligheder for at handle - både før, under og efter konflikter. I den aktuelle konflikt i Syrien kan Danmark arbejde for mere humanitær støtte, bedre forhold for FN-observatører og mere fokus på fredsforhandlinger. Desuden bør der tages initiativ til at genoprette en permanent og hurtigudrykkende FN-styrke, der kan forhindre at konflikter eskalerer og holde parterne fra hinanden i igangværende konflikter. En sådan FN-styrke, SHIRBRIG, blev oprettet på dansk initiativ i 1996, men blev desværre også lukket på dansk initiativ i 2009.
Det er på tide, at Danmark kommer tilbage på FN-sporet.
For spørgsmål, kontakt venligst:
Jørgen Estrup, FN-forbundets landsformand: 3070 3325
Lave Broch, formand for FN-forbundets fred og konfliktløsningsudvalg: 28 92 21 27
Med militære interventioner menes alene militær magtanvendelse uden for en stats eller alliances område. Selvforsvar er tilladt ifølge FN-pagten.
-------------------------------------------------------------------------
Afviste asylansøgere skal sikres basale rettigheder
Der er i øjeblikket godt 1.800 afviste asylansøgere i Danmark. De har brugt deres ret til at søge asyl, men har ikke fået deres ansøgning imødekommet. En stor del af disse asylansøgere har ikke kunnet udsendes, eller har ikke villet udrejse. Mange har befundet sig i dette tomrum i årevis.
FN-forbundet anerkender, at den logiske konsekvens af en afvisning af asyl er, at ansøgeren skal rejse tilbage til hjemland eller tidligere opholdsland. Omvendt kan det konstateres, at denne logik ikke altid modsvares af de reelle muligheder
FN-forbundet mener klart, at danske myndigheder har et ansvar for at afviste asylsøgere, som opholder sig i Danmark, sikres deres basale rettigheder. FN-forbundet finder, bl.a. på baggrund af en oplysende konference 12. september i år (afholdt af Helsinki-komiteen, Røde Kors og FN-forbundet), at indsatsen ikke på alle områder er på et tilfredsstillende niveau.
Afviste asylansøgere har rettigheder, og de er som alle andre mennesker i Danmark retssubjekter. Der bør være en grænse for længden af ventetid, og de skal have acceptable livsvilkår i ventetiden.
FN-forbundet erkender, at der kan herske nogen tvivl om, hvilke rettigheder, der præcist gælder for afviste asylsøgere, og opfordrer regeringen til at tage initiativ til afklaring heraf med støtte i gældende konventioner, herunder Børnekonventionen.
Konkret og umiddelbart opfordrer FN-forbundet til følgende initiativer:
- Etablering af en ankemulighed for afviste asylansøgere, sådan at politiets beslutninger om såkaldt "motiverende foranstaltninger" også kan bedømmes af anden instans.
- Gennemsigtighed i politiets administration af regelsættet, f.eks. om 18-måneders reglen om afvistes samarbejde med politiet om udrejse.
- Lempelser af praksis med hensyn til meldepligt o.lign. for personer på såkaldt tålt ophold, jf. Højesteretsdom fra 2012 (Elias-sagen).
- Bevilling af midlertidig opholdstilladelse til afviste asylsøgere fra Syrien, hvor sikkerhedssituationen ikke har udsigt til at bedres inden for den nærmeste tid.
Afviste asylsøgere, som ikke har kunnet udrejse, er ofte mennesker med tunge oplevelser i bagagen før ankomsten, og dertil kommer psykisk belastning under asylproceduren. Der er derfor tale om sårbare mennesker, som har brug for støtte til at komme videre med livet. Deres børn er i en dobbelt sårbar position. Det skal den individuelle indsats for børn og voksne tage højde for.
For spørgsmål, kontakt venligst:
Ole Olsen, formand for FN-forbundets menneskerettighedsudvalg: 3059 2688
Jørgen Estrup, FN-forbundets landsformand: 3070 3325