Norden i FN's Sikkerhedsråd

Af Jørgen Estrup, FN-forbundet Danmark, Helga Hjetland, FN-sambandet Norge, Aleksander Gabelic, FN-förbundet Sverige, Sofia Vikman, Suomen YK-liitto Finland og Throstur Freyr Gylfason, Félags Sameinuðu þjóðanna Island

De nordiske lande har meget at bidrage til i FN-samarbejdet. De er vigtige bidragydere til FN's humanitære arbejde, de er drivende i fremme af menneskerettighederne, og de har et godt ry. Mange fra Norden har været at finde på fremtrædende positioner i FN-systemet, først og fremmest Norges Trygve Lie og siden Sveriges Dag Hammarskjöld som FN's generalsekretær. Finlands Martti Ahtisaari har ydet store bidrag til verdensfreden som FN-mægler, Islands tidligere præsident Vigdís Finnbogadóttir er goodwill ambassadør for UNESCO, og fra Danmark har bl.a. Ellen Margrethe Løj ydet en stor indsats som FN's særlige repræsentant i Liberia.

De nordiske lande har organisatoriske evner og sans for effektivitet, hvilket er nødvendigt i bestræbelserne på at reformere og styrke FN. Det er derfor uheldigt, at de nordiske lande i de seneste år har glimret ved sit fravær i FN's mest magtfulde forsamling: Sikkerhedsrådet. Efter Danmarks medlemskab 2005 til 2006, så tabte Island til Østrig og Tyrkiet i valget til Rådet i 2008, og Finland kom sidste efterår til kort mod Australien og Luxembourg. Sverige mislykkedes på samme tid med at opnå valg til FN's Menneskerettighedsråd .

International Peace Institute, IPI, har evalueret Finlands Sikkerhedsrådskandidatur. IPI-rapporten bekræfter, at de nordiske lande har et godt ry og er respekteret i FN. Dette dels på grund af deres gode samarbejdsevner, dels at de ikke agerer med skjulte dagsordener. Den nordiske model er yderst relevant, men når flere lande og flere modeller konkurrerer om opmærksomhed, så kræves både politisk selvtillid, såvel som vilje og strategier til at markedsføre sig selv, skriver IPI.

De nordiske lande optræder undertiden forskelligt i det internationale samarbejde, men mange spørgsmål forener dem. Disse omfatter konfliktforebyggelse, udvikling af retsstater og ligestilling mellem kønnene. Andre stærke nordiske værdier er forsvaret af menneskerettighederne, bæredygtig udvikling, effektivisering af FN-bistanden samt reformer for en mere effektiv og gennemsigtig verdensorganisation. Norden kan også bidrage til en tidssvarende udvikling af Sikkerhedsrådet og dets arbejdsmetoder.

IPI råder Finland til ikke at nedprioritere sit FN-engagement efter nederlaget i Sikkerhedsrådsvalget. Tværtimod skal man fortsat engagere sig i f.eks. mægling og konfliktløsning. Samme holdning bør præge alle de nordiske lande. IPI understreger også behovet for bedre at formidle sit engagement og sine succeser i det internationale samarbejde, til at opstille klarere prioriteter i udviklingssamarbejdet, til at starte sine FN-valgkampagner tidligt og være vedholdende.

Ved at bidrage til FN's fredsbevarende militære arbejde kan medlemsstaterne styrke deres position i FN-systemet, anføres det i rapporten. Norden har i dag i alt kun 288 personer i de FN-ledede militære fredsbestræbelser, trods sit ry som fredsmægler. IPI foreslår, at Finland giver mere støtte til konfliktløsning i Afrika. Den samme opgave påhviler den danske regering, der i øjeblikket kun har 31 danske soldater udsendt for FN.

Det tales ofte om behovet for at styrke det nordiske samarbejde. Derfor er signalerne fra den svenske udenrigsminister Carl Bildt foruroligende, når han udtaler, at den nordiske FN-koordinering, når det kommer til valg til Sikkerhedsrådet, helt skal erstattes af EU-koordinering. Ved at samarbejde i FN-anliggender viser Norden, at man ønsker at tage ansvar for verdensorganisationen. Det er især vigtigt for Norge og Island, der ikke er medlemmer af EU.

IPI-rapporten er et 'wake up call' for de nordiske lande og en opfordring til fornyet FN-engagement. Den svenske regering meddelte sit kandidatur til en plads i FN's sikkerhedsråd for perioden 2017-2018 allerede for ni år siden. At drive en sikkerhedsrådskampagne kræver finansielle og operationelle ressourcer og frem for alt politisk vilje. Med udtrykt vilje, en hurtig kampagnestart samt koordinering med og støtte fra nabolandene kan det tredje nordiske forsøg måske igen betyde plads i FN's sikkerhedsråd.