Gang i forhandlingerne – udsigt til en svag traktat?

Dette er Maj Rørdam Nielsens anden beretning om de igangværende forhandlinger i New York. Den første kan læses her, hvor du også kan finde bagrundsinformationer. Mandag var Maj i P1 Orientering og indslaget kan genhøres her.

Efter en uges intense forhandlinger i FN i New York udkom fredag aften et nyt udkast til våbenhandelstraktaten. Traktaten er - som tidligere nævnt her på siden - en historisk mulighed for at sætte nye, bindende regler for den internationale våbenhandel: Våbenhandel kan forbydes, hvis der er stor sandsynlighed for, at våbnene bruges til at begå krigsforbrydelser og grove menneskerettighedskrænkelser.

Fredagens traktatudkast kom halvvejs gennem forhandlingskonferencen og har været længe ventet af både stater og NGOer som det første reelle skridt mod en traktat siden forhandlingerne i juli. Udkastet indeholder små forbedringer i forhold til, hvordan stater skal sikre sig imod at våben bliver afledt til kriminalitet eller uautoriseret brug. Men overordnet set er udkastet desværre slemt skuffende - det indeholder samtlige af de store "huller", som fandtes i traktatudkastet fra i sommer. Det betyder, at traktaten stadig ser ud til kun at skulle omfatte en begrænset liste af våben - nemlig våben, der brugtes i koldkrigstiden. Droner og andre højteknologiske våben er ikke omfattet af traktatudkastet.

Derudover er der problemer i forhold til at sikre, at staterne overholder de ting, de forpligter sig til under traktaten. Den eneste kontrolmekanisme, der etableres, er årlige nationale rapporter, hvor staterne angiver, hvilken våbenhandel, de har været engageret i i det forløbne år. Men i følge traktatudkastet skal rapporterne ikke være offentligt tilgængelige, og de må gerne udelade "sensitiv information". Det gør det svært for civilsamfund og parlamenter at kigge regeringer efter i kortene.

Endelig er det ligesom i det forrige traktatudkast muligt for stater at overføre våben i form af gaver, lån og udlejning, og bilaterale forsvarssamarbejder har forrang for traktaten. Hvis traktaten vedtages i den aktuelle form, betyder det, at stater kan handle med våben, velvidende at de bruges til krigsforbrydelser og grove krænkelser af menneskerettighederne.

Alt i alt er traktatudkastet ikke bedre, end det var før konferencens start - og det bærer tydeligt præg af ønskerne fra en meget lille gruppe af stater, nemlig verdens største våbeneksportører. Selvom en våbenhandelstraktat er hårdt tiltrængt, så ligger udkastet på grænsen af, hvad der giver mening at vedtage. Nogle ville tværtimod sige, at det til forveksling ligner det, som et stort flertal af lande, inklusiv Danmark, advarede imod ved konferencens åbning sidste mandag - nemlig "en svag traktat, som vil legitimere den uansvarlige og ulovlige våbenhandel" i stedet for at stoppe den.

Control Arms, som er navnet på den brede koalition af NGOer, der arbejder for en stærk traktat, har i dag reageret på udkastet med denne kommentar: "Et valg skal tages for det endelige traktatudkast: Skal traktaten forhandles af 193 lande - eller kun af en håndful? Hvem laver reglerne, de påvirkede og bekymrede - eller dem, som profiterer mest på våbenhandlen?"

Forhandlingerne af det nye traktatudkast går i gang i dag mandag, efter at delegationerne har haft tid til at vende udkastet med deres hjemlande i weekenden. Den endelige traktattekst forventes at ligge færdig onsdag aften New York-tid, før konferencens sidste dag Skærtorsdag.