Frihedsrettigheder – fortsat en vigtig global kamp
Af Ole Olsen, formand for FN-forbundets menneskeretsudvalg
»Frihed er det bedste guld«. Sådan lyder det ofte, når politisk/demokratiske mærkedage skal fejres, eller når diktaturer skal have nogle kritiske ord med på vejen. Den Kolde Krig endte lykkeligvis med, at mange af de meget kontrollerende stater opgav deres forehavende.
Jeg bliver dog oftere og oftere i tvivl, om friheden har reel politisk opbakning i Danmark og ligesindede lande, eller om vi er på vej til nye samfund, hvor borgernes rettigheder i meget høj grad underordnes regeringernes interesser. Vi har i den seneste tid set flere og flere indskrænkninger i ytrings- og mediefrihed, og vores frihed for overvågning synes forsvundet.
Alle er under mistanke
Jeg blev ærlig talt forskrækket, da jeg erfarede, at NSA, en amerikansk overvågningstjeneste, systematisk scanner al mailkommunikation hos en række internetudbydere og tilmed overvåger intern kommunikation i regeringer, EU og FN-systemet. Min bekymring blev ikke mindre af, at den danske regerings reaktion nærmest var opbakning til at fortsætte med den massive overvågning.
Alle FN's 193 medlemslande har skrevet under på, at myndighederne ikke vilkårligt vil overvåge korrespondance, medmindre der foreligger konkret mistanke om ulovligheder.
Begivenhederne tyder derfor på, at vi alle er under mistanke for undergravende virksomhed, og den generelle tillid hos myndigheder til borgerne er langt mindre end før.
Ytrings- og mediefrihed er stadfæstet i FN's verdenserklæring om menneskerettigheder, artikel 19, og er der noget, som vestlige lande især anbefaler andre lande, så er det plads til en kritisk presse og meget vide rammer for ytringsfrihed.
En blankocheck til PET og FET
Dette princip blev bestemt ikke fulgt, da britiske sikkerhedsfolk for et par måneder siden tilbageholdt en bekendt til en Guardian-journalist i timevis for at få viden om journalistens materiale - og senere troppede op på redaktionen og gennemtvang destruktion af dokumentation på en harddisk. Sagen handlede om afsløringen af NSA-overvågning.
Også i Danmark er der eksempler på, at der er blevet mindre plads til frihedsrettigheder og normal retsbeskyttelse. Den nylige lov om efterretningsvirksomhed er en blankocheck til PET og FET, og "anti-terrorlovgivningen" betyder eksempelvis, at udlændinge kan risikere udvisning uden dom og begrundelse.
Paranoide af terrorfrygt
Man får det indtryk, at lovgivere i den vestlige verden er blevet paranoide af terrorfrygt og af bekymring for journalistisk og anden indsigt i magtens korridorer. Mange lande, som normalt kalder sig "frihedselskende", er vendt på en tallerken og har indført kontrol og sikkerhedsforanstaltninger af hidtil uset omfang - selv om det er svært at få øje på større terrortrusler.
Det værste er næsten, at FN's Sikkerhedsråds beslutninger i forlængelse af 11. september 2001 er og bliver brugt som begrundelse for de mange "terrorpakker" og andre begrænsninger af frihedsrettighederne.
Det er mindst 90 pct. usagligt, og fra FN-hold er det mange gange beklaget, at frihedsrettigheder er blevet ofret i kampen mod terrorisme. Jeg deler fuldt ud denne beklagelse. Jeg ønsker ikke et "Big Brother"-samfund, hverken i Danmark eller i andre lande.
FN-dagen i dag må være en oplagt dag til at give dette spørgsmål en tanke.