Terror eller kurdernes Al Jazeera?

Terror eller kurdernes Al Jazeera?

Ole Olsen i Information, den 14. august 2011:

Det arabiske forår, betegnelsen på folkelige protester i en række arabiske lande, har i høj grad fået næring fra frie arabiske tv-kanaler, med al-Jazeera som den mest kendte. Debat og information uden snærende statslig kontrol har sat et nødvendigt lys på magthaveres udygtighed.

En knap så kendt tv-kanal er ROJ-TV en overvejende kurdisksproget kanal, der anvendes som en meget vigtig nyhedskilde og kulturbærer for de kurdiske mindretal i Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien, i alt over 25 millioner mennesker, som lever som etniske og sproglige mindretal i de respektive lande. ROJ-TV er for kurderne, hvad DR var for danskerne, før æteren blev givet fri. Alligevel er ROJ-TV fra i dag på anklagebænken i Københavns Byret.

Hvor den danske regering formentligt ser meget positivt på al-Jazeeras rolle, er situationen helt modsat for ROJ-TV. Her har anklagemyndigheden i Danmark rejst en sag med påstand om, at ROJ-TV på forskellig vis har forbindelse til terrorisme, nærmere bestemt til PKK, en militant kurdisk organisation. Det er en offentlig hemmelighed, at sagen er rejst efter pres fra den tyrkiske regering.

Anklagerne går primært på, at ROJ-TV gennem sine udsendelser støtter PKK og fungerer som et talerør for organisationen. Der har allerede været retssag med påstand om beslaglæggelse af tv-stationens penge (en sag anklagemyndigheden tabte), og nu skal ROJ-TV så for retten anklaget for støtte til terror. Anklageren ønsker bl.a., at Byretten fratager kanalen retten til at sende fra Danmark.

Øget censur

Jeg kender ikke nærmere til, hvad anklagemyndigheden baserer sin sag på, men jeg er overbevist om, at en lukning af ROJ-TV vil have mange negative konsekvenser for millioner af kurdere. Tv-kanalen er ofte det eneste frie medie i de respektive lande. Mange overgreb på menneskerettighederne ville aldrig komme for dagens lys uden ROJ-TV i luften.

Eksempelvis er Tyrkiet et ufrit land for journalister. Der er fængslet så mange, at Tyrkiet ligger helt nede på en 138-plads i pressefrihed, iflg. Journalister Uden Grænser. På et nyligt møde i FN-forbundet bekræftede formanden for den tyrkiske menneskeretsorganisation IHD, at myndighederne nøje overvåger pressen og jævnligt lukker medier, som regeringen ikke er tilfreds med. Jeg har ikke nøjere indblik i pressefriheden i Iran, Syrien og Irak, men mon ikke det står skidt til?

Begivenhederne, senest i den arabiske verden, har vist, at verden har brug for en fri presse og ytringsfrihed, hvis der skal ske forandringer i retning af (mere) demokrati og bedre menneskerettigheder. I den forbindelse må der nødvendigvis være brede rammer for, hvad der må formidles. Det er jo er selve meningen med en fri presse. Censur er aldrig en vej frem - læs blot den danske grundlov.

Tue Magnussen, der bl.a. sidder i FN-forbundets bestyrelse, fulgte op med et indlæg i Politiken den 20. august under overskriften: Ytringsfriheden er under angreb.

Anklageskriftet mod ROJ TV angriber ytringsfriheden

Tue Magnussen i Politiken den 20. august 2011:

Pressedækningen af retssagen mod Roj TV har ukritisk slugt et upræcist anklageskrifts påstande om, at en tv-station kan være 'terroristisk'. Anklageren ønsker, at retten fratager kanalen ret til at sende fra Danmark. Der er god grund til at tage til genmæle til forsvar for ytringsfriheden.

Dels for at støtte kurdernes nationale rettigheder, herunder retten til en kurdisk tv-station, dels for at protestere mod det seneste skræmmende eksempel på, hvad terrorlovgivningen indebærer.

30 millioner kurdere har i årtier levet som en undertrykt national minoritet under nogle af verdens mest modbydelige diktaturer i Mellemøsten. Kun i Irak har kurderne i de sidste tyve år under FNbeskyttelse nydt en vis frihed. Det er ikke kun diktaturer som Iran og senest Syrien, der undertrykker og tilbageholder kurderne.

Tyrkiet lader ikke diktaturstaterne noget efter. Selv om Tyrkiet er både kandidat til EU og medlem af Nato, som angiveligt skal beskytte vestlige demokratiske værdier, har skiftende regeringer i Ankara i mange år undertrykt kurdernes nationale, kulturelle og sociale rettigheder.

30 år efter kuppet, hvor militæret indførte en grundlov, der stort set gælder den dag i dag, fastholdes fanatisk nationalisme og konsekvent undertrykkes etniske mindretal, især kurderne. Den ny grundlov, som er undervejs, giver fortsat ikke kurderne anerkendelse.

Den kurdiske region med over 15 millioner etniske kurdere er fortsat i undtagelsestilstand, de kurdiske medier forbydes, politikere og journalister idømmes langvarige fængselsstraffe. Ifølge Journalister uden Grænser ligger Tyrkiet nede på 138.- pladsen i pressefrihed. Det er ikke mærkeligt, at nogle kurdere vælger væbnet modstand mod den massive tyrkiske undertrykkelse.

Andre, mere fredelige kurdere har valgt at tage kampen op ved at etablere kurdisk satellit-tv, nemlig Roj TV. Det er - som DR eller TV 2 - en tv-station med underholdning, kultur osv., men også nyhedsmæssig dækning af konflikterne mellem kurderne og de lande, de lever i.

Radio-og TV-nævnet har tre gange afvist beskyldningerne om, at Roj TV står for terrorpropaganda og ensidighed. Den tyrkisk-kurdiske konflikt kan kun løses gennem våbenhvile og forhandling.

Sammen med stifteren af Rehabiliteringscentret for Torturofre (RCT), Inge Genefke, mangeårigt medlem af FN's komite mod tortur Bent Sørensen og tidligere borgmester Villo Sigurdsson har jeg samt en række kurdiske politikere og ærkebiskop Desmond Tutu indstillet Roj TV til Nobels Fredspris. Tutu skrev til premierminister Tayyip Erdogan: »Vi er overbevist om, at det kurdiske spørgsmål kun kan løses gennem fredelige forhandlinger«. En lukning af Roj TV går stik imod opfordringerne til våbenhvile og forhandling. »Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes«, lød det fra statsminister Anders Fogh Rasmussen under 'Muhammedkrisen'. Da han blev generalsekretær for Nato, benægtede Fogh, hvad tyrkerne hævdede: at han havde lovet at lukke Roj TV.

Retssagen viser, hvad kritikere frygtede: Terrorlovene kriminaliserer international solidaritet. Hvis anklageren får ret, bliver det også kriminelt journalistisk at dække organisationer på EU's terrorliste.

Hvis medierne ikke må bringe reportager fra kamphandlinger, er det en alvorlig indskrænkning af pressefriheden.

En lukning af Roj TV bryder med den måde, som vi i Danmark hidtil har håndteret balancen mellem pressefrihed og medieansvar på. De nye terrorbestemmelser, der anvendes mod Roj TV, gennemhuller medieansvarsloven og udfordrer pressefriheden.

Ytringsfrihed - også for Roj TV - må være udgangspunkt for retssagen. Roj TVmå have de samme betingelser som andre medier i Danmark. Tyrkiet har længe ønsket Roj TV lukket. Men Danmark skal ikke indføre censur af en tv-station pga. en politisk konflikt mellem Tyrkiet og kurderne.

Med det vidtløftige anklageskrift mod Roj TV kan man frygte det.