Smutvej uden om FN-veto?

Artiklen er bragt i Politiken den 20. november 2011

af MERETE JENSEN

En koalition af internationale menneskeretsgrupper er trætte af at se passivt til, mens Syriens repressive regime forfølger fredelige demonstranter.

De har nu sendt en appel til de 193 medlemmer af FN's Generalforsamling, hvori de advokerer for øjeblikkelig fordømmelse af den blodige vold.

»Det påhviler Generalforsamlingen at handle, eftersom Sikkerhedsrådet har fejlet«, skriver de 29 organisationer i deres fælles appel, hvori de minder generalforsamlingen om 'Forenet for fred'-resolutionen fra 1950.

'Resolution 377A' er den FN-tekniske betegnelse for en smutvej uden om Sikkerhedsrådets vetoret. I konflikter som i Syrien, hvor Sikkerhedsrådet på grund af uenighed ikke lever op til sit ansvar for at beskytte civile og genoprette ro og orden, pålægger resolutionen nemlig Generalforsamlingen at handle. Generalforsamlingen skal - som det hedder i resolutionsteksten - overveje en given sag »øjeblikkeligt med henblik på at komme med passende anbefalinger for en fælles indsats, for om nødvendigt med brugen af væbnet magt at opretholde eller genindføre international fred og sikkerhed«. »Det ligger i FN's eksistensberettigelse at gribe ind, hvor fred og sikkerhed trues.

Hvis Sikkerhedsrådet ikke kan eller vil agere på grund af veto blandt de permanente medlemmer, er det Generalforsamlingens forbandede pligt at handle«, siger José Luis Diaz, leder af Amnesty Internationals FN-kontor i New York.

En anbefaling fra Generalforsamlingen er ikke bindende på samme måde som en resolution. Alligevel mener José Luis Diaz, at effekten af en fordømmelse fra Generalforsamlingen vil være markant: »En fordømmelse fra Generalforsamlingen, der trods alt er verdens mest repræsentative forum, kommer ikke uden en betydelig moralsk autoritet«, påpeger han.

En brugbar trussel

Resolution 377 A blev vedtaget i forbindelse med Koreakrigen og banede vej for militær indgriben trods sovjetisk veto i Sikkerhedsrådet.

Siden har den aldrig været i brug, og hos FN-forbundet siger formand Jørgen Estrup, at det er der mange gode grunde til: »Man er forsigtig, fordi resolutionen er en udvanding af Sikkerhedsrådet. Der er næppe nogen tvivl om, at det er noget, stormagterne ser med skepsis på, fordi ' Forenet for fred' flytter beslutningsprocessen ud af Sikkerhedsrådet.

Hvis der bliver præcedens, kan det true deres vetoret«. Mens et simpelt flertal af FN's medlemslande kan bruge 377 A til at komme uden om et ubelejligt veto, kan mekanismen også give bagslag, så ens egen position i andre tilfælde stemmes ned - uden at vetoretten så kan bruges som nødbremse, forklarer Jørgen Estrup.

Omvendt kan 377 A vise sig at blive den bagdør, som eksempelvis Rusland kan bruge til at forklare Syrien, hvorfor man ikke længere kan bruge sit veto imod en FN-resolution. Jørgen Estrup peger på, at resolutionen dermed er effektiv, selv når den ikke bliver brugt: »Resolutionen er en trussel, der kan få permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet til at afstå fra at bruge deres veto.

Franskmændene flagrer i øjeblikket med muligheden for at bruge 377 A uden om Sikkerhedsrådet, og for Rusland og Kina er det måske en mindre ubehagelighed at undlade at bruge vetoretten i Sikkerhedsrådet end at se sig underkendt af et simpelt flertal i salen«. Netop Rusland og Kina brugte 4. oktober deres veto imod en FN-resolution, der fordømte volden i Syrien og kaldte på økonomiske sanktioner.

Siden marts er over 3.000 syrere blevet dræbt, vurderer FN. Samtidig er tusindvis blevet arresteret, fængslet og tortureret.

FN's højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pallay, påpeger, at der er »troværdige anklager om forbrydelser mod menneskeheden i Syrien« og har opfordret FN's Sikkerhedsråd til at referere situationen i Syrien til Den Internationale Straffedomstol i Haag.