Ratko Mladic’ anholdelse er en sejr for menneskerettighedsforkæmpere verden over

Pågribelsen af Ratko Mladic er en god nyhed, som man har ventet på i 15 år. Femten år er længe, men vel at mærke er der ingen tidsbegrænsning eller udløbsdato for den forbrydelse mod menneskeheden som tortur udgør. Forhåbentlig kan anholdelsen bane vej for både det nødvendige retsopgør og på længere sigt bidrage til etablering af den nødvendige forsoningsproces på Balkan. Man må håbe, at anholdelsen og sigtelsen af Mladic kan bidrage til skabelse af en international retsorden.

Mladic anses - sammen med bl.a. Goran Hadzic - for at være en af de hovedansvarlige for de overgreb, der blev begået under krigene i det tidligere Jugoslavien. Siden 1995 har han som den militære leder af enheder i den serbiske hær i begyndelsen af 1990erne været eftersøgt af det internationale krigsforbrydertribunal,ICTY. Han er mistænkt og vil nok blive sigtet for en lang række af forbrydelser mod menneskeheden: folkedrab, etnisk udrensning og krigsforbrydelser, herunder især grov og udbredt brug af tortur.

Anholdelsen af Ratko Mladic' er både af stor symbolsk og politisk betydning. Symbolsk fordi arrestationen forhåbentlig kan bidrage til, at Serbien nu mere aktivt arbejder sammen med det internationale krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien med henblik på at gennemføre det nødvendige retsopgør baseret på Folkerettens principper.

Politisk fordi det sender et vigtigt signal til andre dele af verden om nødvendigheden af at retsforfølge krigsforbrydere og torturbødler, hvad enten de er ansvarlige for etnisk udrensning af bosniere på Balkan, kurdere i Tyrkiet eller af tjetjenere eller er ansvarlige for tortur i Abu Ghraib eller på Guantanamo. Om de hedder Milosevic, Mladic, Putin eller Bush, Cheeney eller Rumsfeld - eller Pinochet er uden betydning. Ikke mindst af hensyn til ofrene for krigsforbrydelser og tortur er det vigtigt, at ofrene får en anerkendelse og oprejsning.

Nyheden er en stor opmuntring for menneskerettighedsforkæmpere verden over og bliver forhåbentlig tillige en milepæl i arbejdet for en international retsorden baseret på folkerettens principper. Det er godt, at udenrigsminister Lene Espersen har hilst anholdelsen velkommen, men det ville være godt, hvis den danske regering også havde mod til aktivt at sige fra overfor Putin eller opfordre Obama til at tage initiativ til at få retsforfulgt Bush, Cheeney eller Rumsfeld for deres ansvar for tortur.

Tue Magnussen
Medlem af FN-forbundets bestyrelse