1. januar 0001

Kai Eide: Ingen fred i Afghanistan uden Taleban

Over 100 personer deltog i Politiken og FN-forbundets debatmøde med den norske diplomat Kai Eide, der indtil marts 2010 var FN’s særlige udsending i Afghanistan. Ni år til dato, efter USA erklærede krig mod al Qaida og Taleban i Afghanistan, var budskabet fra Kai Eide klart: ”Afghanistan er ikke en krig, der kan vindes – men en konflikt, der kan løses.”

2010-10-07 Kai Eide 012


Det var en oplagt - og skarp - Kai Eide, der 7. oktober besøgte FN-forbundet i København. Efter to år i Kabul som FN's særlige udsending til Afghanistan, må han siges at have en unik indsigt i, hvad der en af verden mest komplicerede konflikter i øjeblikket.

Om end Eide gjorde det klart, at de militære styrker ikke kan undværes i Afghanistan, understregede han, at den militære indsats ikke må stå alene! Den civile indsats i Afghanistan er blevet ignoreret, i takt med strategien fra det internationale samfund er blevet militariseret - og det er stor fejl.

Vi mister soldater hver dag, og vi må indse, at vi ikke kan bekæmpe Taleban - og turde tage dialogen med Taleban.

 

 2010-10-07 Kai Eide 042


FN-forbundets holdning er, at de danske soldater i Afghanistan skal trækkes ud i 2011 til fordel for en fredsskabende styrke under FN, så den civile indsats kan komme i centrum - og så Afghanistan kan begynde udviklingen imod at blive et samfund, der bygger på demokratiske principper, samt understøtter og håndhæver dets befolknings ret til udvikling.