Evalueringen af FN's Menneskerettighedsråd ikke helt tilfredstillende

I 2006 blev den daværende Menneskerettighedskommission erstattet af Menneskerettighedsrådet- hvilket er en højere status i FN-systemet og vidner om en øget vægt på arbejdet med menneskerettigheder.

Her 5 år efter, har der været en evaluering af Rådets arbejde, og generelt er det besluttet at arbejde videre og forsøge at gøre nogle af instrumenterne stærkere, f.eks. sikre bedre arbejdsbetingelser for de rapportører, som Rådet udnævner. De har enten til opgave at følge et bestemt land eller et bestemt tema.

I evalueringen understreges det også, at der skal være en ligelig vægtning af arbejdet med civile og politiske rettigheder og arbejdet med de sociale og kulturelle rettigheder. Det synes FN-forbundet, er en udmærket vægtning, selv om det ofte er mangel på civile og politiske rettigheder, der er i fokus.

FN-forbundet savner imidlertid stærkt, at der var blevet ændret på valgreglerne til Menneskerettighedsrådet. Landegrupperne møder alt for ofte frem med netop det antal kandidater, der skal vælges - ofte efter noget der ligner en rotationsordning mere end en overvejelse af, hvad der tjener arbejdet for menneskerettigheder.

Dertil kommer, at Generalforsamlingens resolution fra 2006, der stiftede Rådet, stiller krav om, at Rådets medlemmer skal opretholde de højeste standarder for menneskerettigheder og fuldt ud samarbejde med Rådet. Disse krav er langt fra altid blevet overholdt.

Eksempelvis havde Libyen sæde i Rådet indtil for nylig, hvor begivenhederne udstillede styrets absolutte mangel på respekt for menneskerettighederne, hvorefter FN besluttede at suspendere landet. Tilsvarende trak Syrien for et par måneder siden sit kandidatur, blot nogle få dage før valget, efter at have udstillet sig selv med angreb på demonstranter. Efter valget i 2010 var der også berettiget kritik af, at lande som Angola, Malaysia, Thailand og Uganda, der ikke opfylder kravene, blev indvalgt.

FN-forbundet ønsker ikke, at Rådet skal blive ikke-repræsentativt ved kun at vælge lande med "rene hænder", men der bør være en mulighed for at kunne vælge fra, og flere muligheder for at kunne udelukke de værste lande. Det kunne der ikke opnås tilstrækkelig opbakning til under evalueringen, men ved de kommende årlige valg må der i Generalforsamlingen i større omfang fokuseres på kravet om åbne kandidatlister og på kandidatlandenes evne til at leve op til menneskerettighedsstandarderne.

Omvendt er FN-forbundet tilfreds med, at processen, den såkaldte UPR-procedure, med at alle lande skal sættes under lup hvert 4. år fastholdes. Det er den, hvor Danmark for nyligt er blevet målt og vejet efter menneskerettighedsstandarderne - og fik mange kritiske og bekymrede bemærkninger med på vejen. Det er en god løftestang for FN-forbundet og andre organisationer i Danmark, som ønsker højere standarder.

Som antydet havde FN-forbundet ønsket, at der kunne skabes andre regler for valg. Det skete ikke, men forløbet omkring Libyen og Syrien er måske alligevel en begyndelse på en skærpet linje. Det er der brug for, hvis respekten for - og dermed effekten af - Rådets arbejde skal øges.