En provinsiel åbningstale fra Statsministeren
FN-forbundets landsformand Jørgen Estrup undrer sig over manglen på globalt udsyn i statsministerens åbningstale i Folketinget - og over den totale tavshed om FN's betydning for dansk udenrigspolitik.
Det er uforståeligt, at Lars Løkke kan holde en åbningstale uden så meget som med et ord at nævne det samarbejde i FN-regi, som er nødvendigt for at løse helt afgørende problemer omkring menneskerettigheder, terror, masseødelæggelsesvåben, klima og fattigdom. Et samarbejde, hvis nødvendighed et massivt flertal i Folketinget har bekræftet for ganske nylig.
For mindre end 2 uger siden var Lars Løkke selv i New York for at markere den højtprofilerede danske støtte til FN's kamp for bedre levevilkår for de mest udsatte mennesker - de såkaldte 2015 Mål. Og i sidste uge priste den danske FN-ambassadør Carsten Staur fra FN's talerstol 'et stærkt FN-system' på Danmarks vegne.
Er de globale mål og visioner allerede glemt?