8. marts - også en FN-dag

Af Tue Magnussen , bestyrelsesmedlem i FN-forbundet.

I midten af 1970erne - 65 år efter at kvinderne på Jagtvej havde taget den første beslutning om en international kvindekampdag - begyndte de Forende Nationer (FN) at markere 8. marts.

Politisk havde FN siden sin start i 1945 med FN-pagten og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder understreget målet om ligestilling mellem kønnene. FN-pagten forpligtede medlemslandene til at frelse kommende generationer fra krigens svøbe …og at bekræfte troen på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets personlige værdighed og værd, på mænds og kvinders … lige rettigheder … samt at fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed.

Formanden for Dansk Kvindesamfund Eva Hemmer Hansen kaldte i 1970 de første efterkrigsår for kvindernes tid. I bogen Blåstrømper Rødstrømper Uldstrømper, beskriver hun FN's menneskerettighedserklæring som en ligestillingspolitisk milepæl af de helt store: "Kvindesagen sejrede i 1948. Sammen med de farvedes, de anderledes tænkende, de nationale mindretals, de underprivilegeredes, de besiddelsesløses sag."

I 1946 lykkedes det at få oprettet en Commission on the Status of Women, så ligestilling nyskabende blev et selvstændigt politikområde. Planen var ellers, at køn sammen med race, religion og andre diskriminationsområder skulle sortere under menneskerettigheds-kommissionen.

Med milepæle som konventionen om civile og politiske rettigheder fra 1966, konventionen om minimumsalder for ægteskab fra 1965 og især konventionen om eliminering af alle former for diskriminering af kvinder fra 1989 samt konventioner mod trafficking og resolutioner om beskyttelse af kvinder i krigssituationer etablerede FN gradvist et konventionsmæssigt grundlag for at modvirke diskrimination, udbytning og udnyttelse af kvinder.

Men det er især siden 1970erne og frem til i dag at der er sket både en facette-ring og institutionalisering af kvindearbejdet eller -kampen i FN-regi. FN's generalforsamling besluttede i december 1972 at udråbe 1975 til International Women's Year med en bredt favnende overskrift: Ligestilling, udvikling og fred. Trods et skrabet budget og et minisekretariat, voksede kvindeåret ud over alle bredder.

FN's kvindeår blev så stor en succes, at det førte til et kvindetiår og fire internationale kvindekonferencer. Beslutningen om at markere kvindeåret ved en World Conference of International Women's Year i Mexico City blev mødt med stor interesse og opslutning. Den officielle konference havde deltagelse af 133 stater og ca. 1.300 delegerede. Den alternative konference havde 5.000 deltagere.

Succesen i Mexico førte til en beslutning om at forlænge kvindeåret til et kvindetiår med endnu to konferencer: i 1980 i København, hvor den officielle konference havde deltagelse fra 145 stater og ca. 2.000 delegerede, mens den alternative konference havde 8.000 deltagere, og i 1985 i Nairobi, hvor den officielle konference havde deltagelse fra 157 stater og den alternative konference havde ca. 16.000 deltagere.

FN's 2.internationale kvindekonference fandt som nævnt sted i København. Det var en midtvejskonference i FN's kvindetiår, hvor deltagerne skulle vedtage et handlingsprogram for de næste fem år og underskrive CEDAW-konventionen, som Danmark endelig ratificerede i 1983, 73 år eller to generationer efter, at man på Jagtvej havde besluttet det programmatiske grundlag for den internationale kvindekamp, som samtidig fik sin særlige dag. Man kunne også sige over 100 år efter, at Dansk Kvindesamfund i 1871 blev oprettet, 13 år efter rødstrømpe-bevægelsens start, og 8 år efter at ligestillingsrådet blev nedsat i 1975, hvor Danmark fik en ligestillingslov.

Med ratifikation fra 186 af FN's 192 medlemslande er CEDAW-konventionen i øvrigt den mest ratificerede FN-konvention. Til konventionen er tilknyttet en komité, som skal evaluere om medlemslandene opfylder konventionen.

Resultaterne af den forøgede fokus på kvindekampen fra midten af 1970erne var synlige: den internationale kvindegrundlov, CEDAW-konventionen, der blev præsenteret i København og en international handlingsplan for ligestilling, der blev udbygget fra konferencen i Mexico til konferencen i Nairobi for at finde sin endelige form i Beijing, der i 1995 var vært for den foreløbig største kvindekonference med deltagelse fra 189 stater og 17.000 delegerede på den officielle og 35-40.000 deltagere på den alternative. Når det foreløbig ikke er blevet til yderligere egentlige konferencer siden Beijing skyldes det nok en frygt for, at en genåbning af handlings-planen kan resultere i tilbageskridt, især når det gælder seksuelle og reproduktive rettigheder.

Selvom der ikke er afholdt yderligere kvindekonferencer i FN-regi, sker der alligevel fortsat både små og andre, mere markante fremskridt på kvindeområdet: I 1994 udnævntes en særlig rapportør mod vold mod kvinder. I oktober 2000 vedtog Sikkerhedsrådet den tematiske resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed. Resolutionen, der regnes for en milepæl i Sikkerhedsrådets arbejde, fokuserer på kvinder som ofre og ressourcer i den brede vifte af faser under og efter væbnede konflikter, herunder konfliktforebyggelse og -løsning, fredsaftaler, fredsbevaring, demobilisering og genopbygning.

Senest har FN's generalforsamling i juli i år enstemmigt vedtaget at oprette en ny enhed for at styrke indsatsen for kvinder og pigers særlige behov. FN's enhed for ligestilling og kvinder - UN Women - er resultatet af flere års forhandlinger mellem FN medlemslande og internationale kvindebevægelser og skal samle arbejdet af 4 tidligere FN enheder: UN Women startede 1. januar 2011. Organisationen vil ikke erstatte, men styrke de øvrige dele af FN systemets indsatser for at styrke ligestilling og kvinders rettigheder indenfor deres respektive arbejdsområder. UN Women vil hovedsagligt blive finansieret af frivillige bidrag og af FN's generelle budget .

I 1975 under det internationale kvindeår fejrede FN for første gang 8. marts. To år senere i 1977 vedtog FN's generalforsamling en resolution om en FN-dag for kvinders rettigheder og fred. Da København med FN's kvindekonference i juli 1980 igen var vært for en historisk kvindekonference var 8. marts og den internationale kvindekampdag, der som ide blev undfanget på Jagtvej 70 år før, nu via mangfoldige møder og arrangementer blevet en global international mærkedag i FN-regi.

I dag er 8. marts og kvindedagen blevet verdensomspændende og dækker på godt og ondt et bredt spektrum af synspunkter.

Ovenstående er en updatet men forkortet udgave af en længere artikel om 8. marts i FN-forbundets tidligere Nyhedsbrev 2010