1. januar 0001

Støt FN’s Katastrofefonds indsats i Pakistan

Vi samler ind til Pakistan. Dit bidrag vil gennem FN's katastrofefond, CERF (Central Emergency Response Fund), gå til FN-organisationernes nødhjælpsarbejde i Pakistan.

Du kan indsætte dit bidrag på FN-forbundets særlige indsamlingskonto i Danske Bank, reg. 4180, konto 10748089. Du bestemmer selv, hvor meget du vil give. 


FN har bedt det internationale samfund om 2 milliarder USD til nødhjælp og genopbygning i Pakistan. Ikke halvdelen er gået ind.


UNICEF, WHO, FAO og UNHCR er blot nogle af de FN-organisationer, der er i Pakistan lige nu. Der skal skaffes husly; der skal skaffes mad og adgang til rent vand; der skal skaffes medicin og vaccineres.

 

Det er deres arbejde, du støtter.

 

Oversvømmelserne, der ramte Pakistan i slutningen af juli, er de værste, der har ramt landet i over 80 år. Næsten 2000 mennesker har mistet deres liv. 10 millioner mennesker er blevet hjemløse, og dermed mere udsatte for fejlernæring og epidemier.  


Hvor vandet efterhånden er forsvundet, står de ødelagte hjem og landsbyer tilbage; afgrøder og veje er vasket væk; manglen på rent vand betyder fare for sygdomme som dysenteri og kolera.

 

Der er brug for din hjælp.


Oplysningerne er sidst opdateret den 11. oktober.
Indsamlingen sker i samarbejde mellem FN-forbundet og World Federation of United Nations Associations (WFUNA).