Danmark på vej i den varme stol
Debatindlæg af Ole Olsen, medlem af FN-forbundet. Debatindlægget er også bragt i Jyllands-Posten den 8. april 2021. Foto af Waldemar Nowak fra Pexels
Den 6. maj skal den danske regering sidde i den varme stol i FN’s Menneskerettighedsråd. Det skyldes ikke en helt konkret anledning, men at alle lande skal til ”eksamen” med 4-5 års mellemrum. Det er en mekanisme, som blev vedtaget for 15 år siden, og som knæsætter at lande kan og bør forholde sig til menneskerettighederne i andre lande.
Meget kort fortalt handler det om at vurdere, om der en rimelig balance mellem hensyn til individet og til samfundet i bredere forstand. Sidstnævnte bliver ofte defineret af diktatorer, men også i demokratiske lande kan samfundshensyn bliver defineret på bekostning af individets rettigheder, som de er besluttet i det internationale fællesskab.
Fængsling og registrering
I Danmark kan fx den meget udbredte anvendelse af varetægtsfængsel siges at være over grænsen. Varetægtsfængsel fungerer som straf før endelig dom. Det mener Folketing og regering er rimeligt af hensyn til ”retsfølelsen” i samfundet. Omvendt er enhver iflg. Grundloven uskyldig indtil en domstol er nået til den modsatte afgørelse. Når Danmark kommer i den varme stol i FN-bygningerne i Geneve, vil dette emne sikkert komme op med anbefaling om at skrue ned for omfanget af varetægtsfængsling.
Et andet emne er den fortsatte masseregistrering af teledata, som EU-Domstolen hele tre gange har vurderet i strid med retten til privatliv, herunder retten til ikke at blive registreret eller overvåget uden særlig grund. Her finder regeringen, også i udkast til en revideret lov, at masseovervågningen er samfundsmæssig nødvendig. Denne holdning, som minder om den som Kinas regering har, vil sikkert også blive udfordret 6. maj.
Ghettoområder og -love
Et tredje emne som vil påkalde sig opmærksomhed er at de love, som gælder i særligt udsatte boligområder kan ses som værende i strid med retten til ikke-diskrimination. Det vil blive diskuteret, om det er menneskeretligt i orden, at et af kriterierne for at komme på ”Ghettolisten” alene går på om indbyggerne er indvandrere eller efterkommere. Det er ellers et princip at alle er lige i rettigheder uanset oprindelse, køn, race og andre kendetegn.
Endnu mere problematisk er, at dansk straffelov aktuelt betyder, at en forbrydelse begået i et udsat boligområder giver højere straf end begået i nabokvarteret. Kan det være rimeligt, at en som stjæler en bil i Gjellerupparken skal straffes hårdere end en der stjæler en bil i Trøjborg? Hvorfor skal der ikke være lighed for loven? Regeringens argument vil være, at det er i orden at tilsidesætte individuelle rettigheder af boligpolitiske grunde. Om dette kan være rigtigt og proportionalt, må Danmark også forvente spørgsmål om.
Mangel på refleksion
I regeringens rapport forud for mødet d. 6. maj er det svært at finde tegn på refleksion i forhold til fx ovenstående punkter, men når man også kigger på rapporterne fra fx institut for Menneskerettigheder og fra en bred kreds af NGO’er i Danmark, bliver det klart, at der er rigtig meget som andre lande kan spørge ind til d. 6. maj – at der i Danmark ikke er fuld respekt for dine og mine rettigheder.
Dertil kommer den aktuelle sag om de danske børn i fangelejre i kurdisk kontrollerede områder i Syrien. Her må Danmark – hvis sagen ikke er løst forinden – forvente en række spørgsmål om hvorfor man som regering ikke vil vedstå de rettigheder, som disse børn og forældre har som statsborgere. Her kan den varme stol blive gloende!
LÆS OGSÅ:
Den fælles NGO-rapport til FN's Menneskerettighedsråd
FN's Menneskerettighedsråds overbliksside om Universal Periodic Review