Skoletjenestens tilbud til grundskoler


Få oplægsholdere ud, der enten introducerer Verdensmålene – eller hvis de allerede er velkendte, så debatterer dem. Oplægsholderne vil undervejs aktivere eleverne med forskellige øvelser og lege – eller I kan vælge, at oplægsholderne faciliterer vores Verdensmål På Spil, som er en kombination af et brætspil og en app. Du kan læse mere om spillet her.

I samme båd er et rollespil primært for de ældre klasser (7. - 10. klasse). Spillet handler om, hvad der sker mellem landene i verden, når det drejer sig om handelsmæssige uligheder, om konflikter, konfrontationer, krig, katastrofer med mere.

En instruktør fra Skoletjenesten leder spillet og forklarer eleverne om FN undervejs. I løbet af de tre-fire timer, spillet varer, agerer eleverne u-lande, i-lande eller FN selv; de handler med råvarer og færdigproducerede varer (symboliseret ved spillekort); de forhandler, boykotter undertrykkende og krigeriske lande, sikrer sig mod kriser og katastrofer og yder udviklingsbistand. FN griber ind, skaber udvikling, sikrer menneskerettigheder eller hjælper til, når der sker katastrofer - og alt sammen overvåges af verdenspressen.

Eleverne gennemgår i løbet af spillet et stort emneforløb om FN, som de bliver præsenteret for og inddraget i på en spændende og anderledes måde.

Det giver en god forståelse for de problematikker, Danmark og verdens lande står overfor som en del af et globalt verdenssamfund - og for at vi kan gøre noget ved det!

Få besøg af en gæstelærer; Skoletjenestens undervisere har en stor viden om globale forhold og FN's arbejde, og de forstår at formidle komplekse problemstillinger om for eksempel Verdensmålene, udvikling, flygtninge, menneskerettigheder, børnearbejde eller fred og konflikt til eleverne i folkeskolen. Oplæg kan tilpasses temauger eller projektarbejder. 

 

Alle undervisnings- og spilforløb koster 750,- kr. pr. underviser / spilleder + transport. Har du spørgsmål eller er du interesseret i at booke et besøg fra Skoletjenesten, så kontakt os [email protected]