Vores internationale projekter

 

 

>> Education for Global Responsibility

 

efgreu_flag_co_funded_pos_[rgb]_right

FN-forbundet er lead partner på Erasmus+ projektet "Education for Global Responsibility".

Projektet er et samarbejde mellem 10 forskellige organisationer og skoler rundt om i Europa, og har til formål at skabe et certificeringssystem for skoler og organisationer i global ansvarlighed.

Rammen for den globale ansvarlighed er FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Målgruppen er skoler og organisationer, der beskæftiger sig med unge i aldersgruppen 13-21 år.

Projektets vigtigste output er etableringen af et website, hvorigennem certificeringen foregår via implementering af globalt ansvarlige rutiner i organisationen eller skolen. På sitet vil der være inspiration til gode rutiner, samt en metodeboks med gode idéer til undervisningsøvelser, der knytter sig til hvert af verdensmålene. For skolernes vedkommende vil øvelserne også være relateret til fagene og deres læringsmål.

Endvidere vil der på sitet også være mulighed for at kontakte og opbygge samarbejdsrelationer på tværs af organisationer og skoler - og på tværs af europæiske landegrænser. Læs mere på globalresponsibility.eu.

 

>> Global Footprintseu_flag_co_funded_pos_[rgb]_right

 

 

FN-forbundet er lead partner i Erasmus+ projektet "Global Footprints", som er et kapacitetsopbyggende projekt med partnere i Danmark, Malawi, Tanzania og Zambia.

I takt med en øget globalisering er verdens udfordringer nødt til at blive håndteret på tværs af landegrænser og verdensdele. Den unge generation er derfor nødt til at dannes i en ånd af global ansvarlighed og respekt. Den ikke-formelle uddannelsessektor har et behov for ressourcer i uddannelse af global ansvarlighed. Gennem dette projekt vil partnerne puste liv i mulighederne for dette, samt stimulere den faglige udvikling af ungdomsledere.

Projektet vil skabe en vifte af metoder til uddannelse i global ansvarlighed for at fremme de unges globale solidaritet og respekt. Desuden vil projektet udvikle ansvarligheden og medansvaret i de unges daglige færden. Metoderne vil adressere de udfordringer som i et globalt perspektiv er størst så som: fattigdom, sundhed, miljø og klimaforandringer.

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

To høringssvar

Folketingets Finansudvalg har besluttet at nedsætte en parlamentarisk arbejdsgruppe om verdensmålene; FN-forbundet har indgivet et eget og et fælles høringssvar i regi af 92-gruppen og Globalt Fokus

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail fnforbundet@fnforbundet.dk