Samarbejde UN Photo/ Logan Abassi
7. maj 2020

Et wake-up call for multilateralismen

I Syrien arbejder UNICEF og WFP, Verdens Fødevareprogram sammen for at beskytte så mange børn som muligt mod Coronapandemien i det krigshærgede område. Børnebøger, der fortæller om, hvordan man kan passe på sig selv og andre, deles ud sammen med sæbe og fødevarer.

For at afværgre fødevaremangel arbejder FAO, FN’s Landbrugsorganisation for at sikre at høsten af verdens fødevareproduktion kan komme i hus, og UNOCHA, FN’s kontor for Humanitær Koordination har netop udstedt en ny appel på næsten 7 milliarder dollars for at kunne fortsætte deres indsats og levere nødhjælp til verdens brændpunkter.    

Imens vores grænser er blevet lukket og rejseforbud opretholdt har det efterladt ofre for menneskehandel endnu mere udsat; dem arbejder UNODC, FN-organisationen for narkotika og international kriminalitet, på at beskytte.   

ITU, FN’s Internationale Telekommunikations Union, arbejder på at hindre spredningen af misinformation og falske nyheder, og WHO, der er i spidsen for den globale indsats mod COVID19, må kæmpe med politiske anklager og manglende økonomiske bidrag. 

Det er blot en brøkdel af FN’s arbejde. Også under Coronapandemien. 

“Det er tid til fornuft, ikke panik. Forskning, ikke fordomme. Fakta, ikke rædsel. (…) Vi er sammen om det – og sammen kommer vi igennem det.” 

Sådan lød det fra lød det fra FN’s Generalsekretær Antonio Guterres, da vi stod i begyndelsen af pandemien - hvad der efterhånden synes som længe siden. Det må vi blive ved med at insistere på. 

Og det bakkes op af den - stadig nye - Alliance for Multilateralisme - og herunder den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod: 

“The COVID-19 pandemic is a wake-up call for multilateralism. Trying to cope with the immediate devastating effects of the virus, nations have turned toward imposing unprecedented executive measures, including closing borders. However, a virus knows no borders. All countries are affected. We must remain united in our shared humanity. The fight against this global pandemic, which is taking so many lives and challenging our societies, requires more and enhanced international cooperation and worldwide solidarity. […] Only by building a more sustainable and resilient world through enhanced international cooperation can we overcome this threat to humanity.”

Læs hele udtalelsen her. 

 

UN Photo/ Logan Abassi