FNs problem i CAR

Udfordringer for den nye flygtningehøjkommissær

Danmark & Menneskerettighederne

APPEL Stop lidelserne i Syrien

Danmark eksamineret i FN

Spørgsmålet om værdighed

Et spørgsmål om lederskab

Kejseren har ingen klæder

FN er blevet den globale sikkerhedsaktør ingen turde håbe på

Lad Danmark være foregangsland

Hvor bliver regeringens udspil af?

Europa står på kanten til en humanitær krise

En bredere og mere folkelig diskussion af fremtidens FN

I am Syrian

Hvem skal være FNs næste generalsekretær

UNHCR stiller sig tvivlende over EUs flygtningeaftale

Giv FN i Vestsahara mandat til at overvåge menneskerettighederne

I dag skriver FN historie

Panama-sagen understreger behovet for globalt samarbejde om beskatning

Hvem bliver FNs næste generalsekretær

Danmark i krig

Engang verdens bedste

Spørgsmålet om Arktis

FN har bekræftet sin fortsatte relevans

Det er tid til at tage globalt ansvar

Forstemmende & uforståeligt

Verdens første Humanitære Topmøde er begyndt

Et skridt af gangen

Et stærkt og prioriteret dansk udviklingssamarbejde, der skaber resultater

Udviklingspolitik handler ikke kun om bistand

FN-forbundet med i opfølgning på FN-anbefalinger

Masser af FN på Folkemødet

Globalt ansvar og hjertesager på Folkemødet

Udkast til ny udviklingsstrategi præsenteret på Folkemødet

Samarbejdets svære kunst og Brexit

Som brødre vi dele

Debat om FNs fredsbevarende missioner

Her er data på Verdens tilstand

Verden 2030

Ulige magtforhold mellem Vesten og Afrika udfordrer FNs fredsbevarende arbejde

Danske børn og unge lærer at forandre verden

Mogens Lykketoft takker af i New York

Topmøde vedr. flygtninge og migranter

Den 71. generaldebat er begyndt

Globalt ansvar & hjertesager

Næstsidste taler på podiet

Én for 7 milliarder - eller én for 5 stormagter

Klimaaftale træder i kraft i dag

Folketinget er åbnet

FNs næste Generalsekretær sandsynligvis fundet

Uafhængig analyse: Dansk udviklingsbistand alvorligt svækket

Guterres ny FN-chef: Med fornyelse som dagsorden

Partnerskaber, der skaber forandring

FN-dag ─ 24. oktober

Vores klode, vores fremtid - vores ansvar

Mange nye kræfter for globalt ansvar

Den Internationale Straffedomstol mister afrikansk opbakning

Konventioner under pres

Donald Trump er USA’s næste præsident. Hvad vil det betyde for FN?

Vi må ikke opgive troen på det globale samarbejde

Verdensmålene er for al politik og for alle lande. Også Danmark

Mogens Lykketoft 70

Hvor bliver handlingsplanen for verdensmålene af?

Hvor bliver handlingplanen for verdensmålene af?

COP22 i Marrakech

Vestlig militær passivitet ikke fejlen i Syrien

At gøre det umuliges kunst

Vestlig militær passivitet ikke fejlen i Syrien

Kommentar af Jørgen Estrup, landsformand i FN-forbundet

 

12-08-2016Aleppo

UN Photo/ UNICEF/ Al-Haj Omar

 

 

Både fra militære eksperter og fra politisk hold er der en næsten rygmarvsbetinget forklaring: Vi undlod at foretage den nødvendige militære intervention i tide. Vi skulle have sendt venligtsindede oprørere flere våben; håndhævet Obama's ʻrøde linje' omkring Assads anvendelse af kemiske våben eller gennemtrumfet en flyveforbudszone uanset evt. konfrontation med Rusland. Senest markeret med overskriften: ʻVesten gjorde sig selv magtesløs i Syrien' (Politiken 15.ds.).
Men den analyse holder ikke. Ingen kan vide præcis, hvad vestlig militær indgriben ville have medført. Men vi havde ikke i dag stået med et Syrien, hvor Vesten kunne beskytte civilbefolkningen imod horrible overgreb. Hverken Rusland eller Kina ville have givet deres accept i FN's Sikkerhedsråd. Og Assad ville have fastholdt, at det krænkede Syriens suverænitet. Syrien ville derfor fortsat være krigszone, som vi har set det i Afghanistan, Irak og Libyen. Og med al den elendighed det medfører for civilbefolkningen.
I foråret 2012 - et år efter opstanden imod Assad startede - så situationen helt anerledes ud. Det syriske militær var i defensiven, og Assad var parat til at forhandle. FN's Sikkerhedsråd havde udpeget den tidligere generalsekretær Kofi Annan til mægler i konflikten, og i marts 2012 lykkedes det ham faktisk at få såvel det syriske styres som oppositionens accept af en fredsplan. Annans 6-punkts plan indebar bl.a. en våbenhvile, som trådte i kraft maj 2012 og blev overvåget af 300 FN-observatører.
Forudsætningen for succes var, at Sikkerhedsrådet gjorde sin del af arbejdet i form af maksimalt diplomatisk pres på parterne i konflikten. Og det ansvar lå primært hos USA, fordi oprørerne var i offensiven. Men Sikkerhedsrådets stormagter og specielt USA svigtede. Man lagde ikke det nødvendige pres, og i stedet eskalerede krigen til et punkt, hvor FN's observatører i juni 2012 måtte give op, fordi arbejdet var for farligt. I august opgav Kofi Annan forsøget på at finde en fredelig løsning.
Fem års ekstrem borgerkrig kunne være undgået. Og den syriske civilbefolkning ville være sparet for ekstreme lidelser. Prisen havde været, at Assad og hans styre kunne fortsætte. En pris, som man også betalte på Balkan, da Milosevic blev siddende en tid trods ansvaret for krigsforbrydelser.
Maksimale diplomatiske anstrengelser gennem FN er civilbefolkningens bedste beskyttelse.

Både fra militære eksperter og fra politisk hold er der en næsten rygmarvsbetinget forklaring: Vi undlod at foretage den nødvendige militære intervention i tide. Vi skulle have sendt venligtsindede oprørere flere våben; håndhævet Obama's ʻrøde linje' omkring Assads anvendelse af kemiske våben eller gennemtrumfet en flyveforbudszone uanset evt. konfrontation med Rusland. Senest markeret med overskriften: ʻVesten gjorde sig selv magtesløs i Syrien' (Politiken 15.ds.).

Men den analyse holder ikke. Ingen kan vide præcis, hvad vestlig militær indgriben ville have medført. Men vi havde ikke i dag stået med et Syrien, hvor Vesten kunne beskytte civilbefolkningen imod horrible overgreb. Hverken Rusland eller Kina ville have givet deres accept i FN's Sikkerhedsråd. Og Assad ville have fastholdt, at det krænkede Syriens suverænitet. Syrien ville derfor fortsat være krigszone, som vi har set det i Afghanistan, Irak og Libyen. Og med al den elendighed det medfører for civilbefolkningen.

I foråret 2012 - et år efter opstanden imod Assad startede - så situationen helt anerledes ud. Det syriske militær var i defensiven, og Assad var parat til at forhandle. FN's Sikkerhedsråd havde udpeget den tidligere generalsekretær Kofi Annan til mægler i konflikten, og i marts 2012 lykkedes det ham faktisk at få såvel det syriske styres som oppositionens accept af en fredsplan. Annans 6-punkts plan indebar bl.a. en våbenhvile, som trådte i kraft maj 2012 og blev overvåget af 300 FN-observatører.

Forudsætningen for succes var, at Sikkerhedsrådet gjorde sin del af arbejdet i form af maksimalt diplomatisk pres på parterne i konflikten. Og det ansvar lå primært hos USA, fordi oprørerne var i offensiven. Men Sikkerhedsrådets stormagter og specielt USA svigtede. Man lagde ikke det nødvendige pres, og i stedet eskalerede krigen til et punkt, hvor FN's observatører i juni 2012 måtte give op, fordi arbejdet var for farligt. I august opgav Kofi Annan forsøget på at finde en fredelig løsning.

Fem års ekstrem borgerkrig kunne være undgået. Og den syriske civilbefolkning ville være sparet for ekstreme lidelser. Prisen havde været, at Assad og hans styre kunne fortsætte. En pris, som man også betalte på Balkan, da Milosevic blev siddende en tid trods ansvaret for krigsforbrydelser.

Maksimale diplomatiske anstrengelser gennem FN er civilbefolkningens bedste beskyttelse.


Debatindlægget er også bragt i Politiken den 22. december 2016

 

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Landsmøde 2019

Skal du med til Landsmødet den 28. april? Så find alle de relevante bilag, tidsplan & dagsorden her.

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail fnforbundet@fnforbundet.dk