FNs problem i CAR

Udfordringer for den nye flygtningehøjkommissær

Danmark & Menneskerettighederne

APPEL Stop lidelserne i Syrien

Danmark eksamineret i FN

Spørgsmålet om værdighed

Et spørgsmål om lederskab

Kejseren har ingen klæder

FN er blevet den globale sikkerhedsaktør ingen turde håbe på

Lad Danmark være foregangsland

Hvor bliver regeringens udspil af?

Europa står på kanten til en humanitær krise

En bredere og mere folkelig diskussion af fremtidens FN

I am Syrian

Hvem skal være FNs næste generalsekretær

UNHCR stiller sig tvivlende over EUs flygtningeaftale

Giv FN i Vestsahara mandat til at overvåge menneskerettighederne

I dag skriver FN historie

Panama-sagen understreger behovet for globalt samarbejde om beskatning

Hvem bliver FNs næste generalsekretær

Danmark i krig

Engang verdens bedste

Spørgsmålet om Arktis

FN har bekræftet sin fortsatte relevans

Det er tid til at tage globalt ansvar

Forstemmende & uforståeligt

Verdens første Humanitære Topmøde er begyndt

Et skridt af gangen

Et stærkt og prioriteret dansk udviklingssamarbejde, der skaber resultater

Udviklingspolitik handler ikke kun om bistand

FN-forbundet med i opfølgning på FN-anbefalinger

Masser af FN på Folkemødet

Globalt ansvar og hjertesager på Folkemødet

Udkast til ny udviklingsstrategi præsenteret på Folkemødet

Samarbejdets svære kunst og Brexit

Som brødre vi dele

Debat om FNs fredsbevarende missioner

Her er data på Verdens tilstand

Verden 2030

Ulige magtforhold mellem Vesten og Afrika udfordrer FNs fredsbevarende arbejde

Danske børn og unge lærer at forandre verden

Mogens Lykketoft takker af i New York

Topmøde vedr. flygtninge og migranter

Den 71. generaldebat er begyndt

Globalt ansvar & hjertesager

Næstsidste taler på podiet

Én for 7 milliarder - eller én for 5 stormagter

Klimaaftale træder i kraft i dag

Folketinget er åbnet

FNs næste Generalsekretær sandsynligvis fundet

Uafhængig analyse: Dansk udviklingsbistand alvorligt svækket

Guterres ny FN-chef: Med fornyelse som dagsorden

Partnerskaber, der skaber forandring

FN-dag ─ 24. oktober

Vores klode, vores fremtid - vores ansvar

Mange nye kræfter for globalt ansvar

Den Internationale Straffedomstol mister afrikansk opbakning

Konventioner under pres

Donald Trump er USA’s næste præsident. Hvad vil det betyde for FN?

Vi må ikke opgive troen på det globale samarbejde

Verdensmålene er for al politik og for alle lande. Også Danmark

Mogens Lykketoft 70

Hvor bliver handlingsplanen for verdensmålene af?

Hvor bliver handlingplanen for verdensmålene af?

COP22 i Marrakech

Vestlig militær passivitet ikke fejlen i Syrien

At gøre det umuliges kunst

Udviklingspolitik handler ikke kun om bistand

 

Indlægget er bragt på Altinget | Udvikling, der op til præsentationen af den nye udviklingsstrategi senere i juni sætter fokus på emnet.

 

 

Af Louise Riis Andersen
Seniorforsker, DIIS

Udviklingspolitik handler ikke kun om bistand. Hvis 2030-dagsordenen skal realiseres, kræver det omfattende diplomatiske og politiske indsatser på alle niveauer: nationalt, regionalt og globalt. På den måde kommer udviklingspolitikken i højere og højere grad til at ligne 'almindelig' udenrigspolitik.

Men mens udenrigspolitikken i stigende grad er optaget af akut krisehåndtering, er udviklingspolitikken stadig kendetegnet ved at have fokus på det lange seje træk. Det skal man holde fast i. Der er brug for at kunne tænke og handle langsigtet i en stadig mere foranderlig og urolig verden.

Udenrigsministeren har i en 'udbygget synopsis' for sin kommende udviklingspolitiske strategi løftet lidt af sløret for, hvordan han vil sikre dette. Det er for tidligt at sige, om han når helt i mål. Men det er meget løfterigt, at han vil gøre Verdensmål 16 til "en præmis" for alt, hvad Danmark gør.

 

Verdensmaal_Ikon16_dk_225

 

En oplagt platform

Mål 16 er et af de mest ambitiøse - og komplekse - mål i den nye 2030-dagsorden. Målet handler om fred, retfærdig og stærke institutioner for alle og blev til som en reaktion på de gamle 2015-måls manglende blik for betydningen af god regeringsførelse og voldelige konflikter.

Undervejs blev det klart, at de største fremskridt blev opnået i de lande, der havde 'gode' institutioner, mens det i de lande, hvor regeringsapparatet af den ene eller anden grund var svagt, viste sig stort set umuligt at realisere 2015-målene.

Derfor kom der - med dansk støtte og efter en del diplomatiske sværdslag - et mål ind i 2030-dagsordenen, der eksplicit sigter på at bygge "effektive, ansvarlige og inkluderende institutioner på alle niveauer" for derigennem at "fremme fredelige og inkluderende samfund" med "fokus på bæredygtig udvikling" og "retfærdighed for alle".

Det nye - og visionære - i Mål 16 er, at denne kendte dagsorden om god regeringsførelse, inklusion, retsstat og menneskerettigheder ikke længere kun sigter på staterne, men på det internationale system som sådan. Hvis udenrigsministeren vil, er der her en oplagt platform, hvorfra Danmark kan indfri de store ord om at ville hjælpe verdens fattigste og mest udsatte mennesker, samtidig med at vi holder blikket stift rettet på egne interesser.

Hvis Danmark skal kombinere de to hensyn, er noget af det bedste, vi kan gøre at fremtidssikre det forpligtende internationale samarbejde, der møjsommeligt er opbygget gennem de seneste 70 år, og som i disse år i stadig mere udfordret af globale magtforskydninger og geopolitikkens og nationalismens genkomst.

 

Global governance

Mål 16 har flere delmål, der sigter på at reformere det globale styringssystem, så det i højere grad passer til verden af i dag. Udviklingslandene skal f.eks. sikres bedre repræsentation i de internationale institutioner og den internationale regulering af de strømme af kapital og våben, der fastholder store dele af verden i fattigdom, konflikt og skrøbelighed, skal styrkes.

Reformerne af de internationale institutioner - eller det man lidt bredere kalder global governance - handler således både om, hvem der sidder med om bordet, og om hvilken tilgang til internationalt samarbejde, der lægges for dagen: Er målet at deregulere verdensmarkedet, så finansielle strømme kan flyde så frit som muligt? Eller er målet at skabe rammebetingelserne for en bæredygtig global udvikling?

Den dagsorden, Mål 16 - og resten af de nye verdensmål - lægger på bordet, sigter entydigt på det sidste. Med sin massive fremhævelse af behovet for effektive institutioner på alle niveauer kan Mål 16 danne rammen om det nødvendige opgør med den deregulerende tilgang til globalisering, der har domineret de internationale samarbejdsfora de seneste årtier, og som har medført ekstrem global ulighed og massiv koncentration af rigdom.

Den rigeste 1% af verdens mennesker ejer i dag det samme som alle de 99% andre tilsammen. Det er ikke bæredygtigt. At vende den udvikling bliver ikke nemt. Men den globale anerkendelse af behovet for stærkere international regulering er et første skridt på vejen. Det vil være virkeligt visionært, hvis det er det, udenrigsministeren mener, når han siger, han vil gøre Mål 16 til en præmis for alt, hvad Danmark gør.

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Landsmøde 2019

Skal du med til Landsmødet den 28. april? Så find alle de relevante bilag, tidsplan & dagsorden her.

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail fnforbundet@fnforbundet.dk