FNs problem i CAR

Udfordringer for den nye flygtningehøjkommissær

Danmark & Menneskerettighederne

APPEL Stop lidelserne i Syrien

Danmark eksamineret i FN

Spørgsmålet om værdighed

Et spørgsmål om lederskab

Kejseren har ingen klæder

FN er blevet den globale sikkerhedsaktør ingen turde håbe på

Lad Danmark være foregangsland

Hvor bliver regeringens udspil af?

Europa står på kanten til en humanitær krise

En bredere og mere folkelig diskussion af fremtidens FN

I am Syrian

Hvem skal være FNs næste generalsekretær

UNHCR stiller sig tvivlende over EUs flygtningeaftale

Giv FN i Vestsahara mandat til at overvåge menneskerettighederne

I dag skriver FN historie

Panama-sagen understreger behovet for globalt samarbejde om beskatning

Hvem bliver FNs næste generalsekretær

Danmark i krig

Engang verdens bedste

Spørgsmålet om Arktis

FN har bekræftet sin fortsatte relevans

Det er tid til at tage globalt ansvar

Forstemmende & uforståeligt

Verdens første Humanitære Topmøde er begyndt

Et skridt af gangen

Et stærkt og prioriteret dansk udviklingssamarbejde, der skaber resultater

Udviklingspolitik handler ikke kun om bistand

FN-forbundet med i opfølgning på FN-anbefalinger

Masser af FN på Folkemødet

Globalt ansvar og hjertesager på Folkemødet

Udkast til ny udviklingsstrategi præsenteret på Folkemødet

Samarbejdets svære kunst og Brexit

Som brødre vi dele

Debat om FNs fredsbevarende missioner

Her er data på Verdens tilstand

Verden 2030

Ulige magtforhold mellem Vesten og Afrika udfordrer FNs fredsbevarende arbejde

Danske børn og unge lærer at forandre verden

Mogens Lykketoft takker af i New York

Topmøde vedr. flygtninge og migranter

Den 71. generaldebat er begyndt

Globalt ansvar & hjertesager

Næstsidste taler på podiet

Én for 7 milliarder - eller én for 5 stormagter

Klimaaftale træder i kraft i dag

Folketinget er åbnet

FNs næste Generalsekretær sandsynligvis fundet

Uafhængig analyse: Dansk udviklingsbistand alvorligt svækket

Guterres ny FN-chef: Med fornyelse som dagsorden

Partnerskaber, der skaber forandring

FN-dag ─ 24. oktober

Vores klode, vores fremtid - vores ansvar

Mange nye kræfter for globalt ansvar

Den Internationale Straffedomstol mister afrikansk opbakning

Konventioner under pres

Donald Trump er USA’s næste præsident. Hvad vil det betyde for FN?

Vi må ikke opgive troen på det globale samarbejde

Verdensmålene er for al politik og for alle lande. Også Danmark

Mogens Lykketoft 70

Hvor bliver handlingsplanen for verdensmålene af?

Hvor bliver handlingplanen for verdensmålene af?

COP22 i Marrakech

Vestlig militær passivitet ikke fejlen i Syrien

At gøre det umuliges kunst

Kejseren har ingen klæder

 

 

 

Indlægget er tidligere bragt på Globalnyt.dk

 

 

Regeringen er ved at afvikle udviklingsbistanden. Er det mon det, som det borgerlige Danmark ønsker? Skal krigen i Syrien føre til, at et 50-årigt, internationalt stærkt rost engagement i langsigtede forbedringer for fattige mennesker i fattige lande nu udfases?

Fire forhold forklarer at dansk udviklingsbistand måske ikke længere eksisterer ved årets udgang. Det kan være, at det ikke går så galt, men det kan ikke udelukkes, og det er nok værd for de, der støtter bistanden at tale med venner og bekendte med gode borgerlige værdier om Danmarks internationale engagement.

 

 

For det første skete der over 15 måneder fra august 2014 til november 2015 reelt en halvering af Danmarks langsigtede udviklingsarbejde. Jf. sammenligningen i tabellen nedenfor af den forhenværende regerings udviklingspolitiske prioriteter, som de blev offentliggjort i august 2014, og finanslovsaftalen for 2016 er det ikke den samlede nedskæring fra 0,87 procent til 0,71 procent af BNI, der er den største forandring.


Afgørende brud

 

Det afgørende brud er omfordelingen af midlerne fra langsigtet udviklingsarbejde til flygtningemodtagelse i Danmark her og nu. Bilateral bistand, NGO-bistand, klimaprojekter og udvikling gennem FN-systemet nedprioriteres dramatisk.

 

Nødhjælp friholdes, og bidragene til Verdensbanken, EU m.fl. har man tidligere bundet sig til. Flygtningemodtagelse i Tyrkiet har fået ekstra penge, men ellers er det udelukkende indsatsen i Danmark for at hjælpe ofrene for krigen i Syrien, der prioriteres.

 

At reserverne i 2016 er minus 661,2 mill. kr. betyder, at yderligere besparelser skal findes i løbet af året. Derudover er det værd at bide mærke i, at omlægningen af budgettet er fundet sted under to forskellige regeringer. Allerede i slutningen af 2014, under den daværende regering, begyndte man at omfordele pengene.

 

 

Konklusionen er derfor, at der er bred politisk opbakning til, at den ene halvdel af det langsigtede udviklingsarbejde er skåret bort.

 

Intet dansk loft

 

For det andet besluttede partierne bag finanslovsaftalen, at udgifterne til asylansøgere i så høj grad som muligt skal finansieres af udviklingsbistanden. Der står i aftalen:

 

"En øget tilstrømning til Danmark i 2016 vil medføre merudgifter i 2016, som skal finansieres. Udgifterne vil i vidt omfang og i overensstemmelse med OECD's regler og hidtidig praksis kunne finansieres inden for den ramme til udviklingsbistand, som er afsat på finansloven for 2016. Aftaleparterne er enige om, at mulighederne herfor skal udnyttes fuldt ud." (min kursivering)

 

Den svenske regering har besluttet, at maksimalt 30 procent af den svenske udviklingsbistand må anvendes på modtagelse af flygtninge, hvilket i lyset af den svenske bistandsprocent på ca. 1 sikrer, at Sverige leverer 0,7 procent af BNI på bistand til fattige lande.

 

Norge ligger på knap 20 procent af bistanden til flygtningemodtagelse i 2016, hvilket er historisk højt dér, men Norges samlede udviklingsbistand er helt oppe på ca. 1,1 procent af BNI.

I Danmark er vi i øjeblikket på 30 procent af de 0,71 procent af BNI, men der er altså ikke noget loft.


Nye kriterier for udviklingsbistand

 

For det tredje overvejes det i OECD at ændre på kriterierne for officiel udviklingsbistand. Der har i et stykke tid været utilfredshed med, at kriterierne ikke svarer til den ændrede verden, men flygtningetilstrømningen til Europa har pludseligt skabt interesse for at få gjort noget ved sagen.

 

Der går rygter om, at det ikke kun skal være det første års udgifter til asylansøgere, som kan opgøres som udviklingsbistand, men alle udgifter de første to [3] eller tre [4] år. Et såkaldt højniveaumøde i OECD d. 17.-18. februar vil give et første fingerpeg om, i hvilken retning vinden blæser.

 

For det fjerde har finansminister, Claus Hjort Frederiksen, for nylig anslået [5], at udgifterne til modtagelse og integration af flygtninge i 2016 vil beløbe sig til knap 11 mia. kr. mod ca. 4 mia. kr. i

2013.

 

Forestiller man sig, at OECD i løbet af de kommende måneder når til enighed om, at de første 3 års udgifter til flygtninge kan opgøres som udviklingsbistand, er det allerede politisk besluttet i Danmark, at dette skal udnyttes maksimalt.

 

Der er i øjeblikket knap 5 mia. kr. sat af til langsigtet udviklingsarbejde (minus underskuddet på reserverne og bortset fra bidragene til EU, Verdensbanken og lignende organisationer), og det er vel næppe urealistisk at forestille sig, at udgifterne til flygtningeintegration i 2. og 3. år løber op i dette beløb?


Ingen penge tilbage til langsigtet bistand

 

Dermed er der reelt ingen penge tilbage til det langsigtede arbejde for fattige mennesker i fattige lande. Regeringen vil selvfølgelig bryste sig af, at den lever op til FNs målsætning om at yde 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand som defineret af OECD, men det 'kejserlige' bidrag har ingen klæder.

 

Internationalt vil Danmark stå totalt afklædt, og brage borgerlige såvel som socialdemokratiske vælgere må grundigt overveje, om de vil acceptere sådanne fiksfakserier. Kan Danmark ikke længere hjælpe med at løse denne verdens problemer?

 

 

>>  Se det fulde indlæg samt statistikker og kommentarer på Globalnyt.dk

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Landsmøde 2019

Skal du med til Landsmødet den 28. april? Så find alle de relevante bilag, tidsplan & dagsorden her.

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail fnforbundet@fnforbundet.dk