FNs problem i CAR

Udfordringer for den nye flygtningehøjkommissær

Danmark & Menneskerettighederne

APPEL Stop lidelserne i Syrien

Danmark eksamineret i FN

Spørgsmålet om værdighed

Et spørgsmål om lederskab

Kejseren har ingen klæder

FN er blevet den globale sikkerhedsaktør ingen turde håbe på

Lad Danmark være foregangsland

Hvor bliver regeringens udspil af?

Europa står på kanten til en humanitær krise

En bredere og mere folkelig diskussion af fremtidens FN

I am Syrian

Hvem skal være FNs næste generalsekretær

UNHCR stiller sig tvivlende over EUs flygtningeaftale

Giv FN i Vestsahara mandat til at overvåge menneskerettighederne

I dag skriver FN historie

Panama-sagen understreger behovet for globalt samarbejde om beskatning

Hvem bliver FNs næste generalsekretær

Danmark i krig

Engang verdens bedste

Spørgsmålet om Arktis

FN har bekræftet sin fortsatte relevans

Det er tid til at tage globalt ansvar

Forstemmende & uforståeligt

Verdens første Humanitære Topmøde er begyndt

Et skridt af gangen

Et stærkt og prioriteret dansk udviklingssamarbejde, der skaber resultater

Udviklingspolitik handler ikke kun om bistand

FN-forbundet med i opfølgning på FN-anbefalinger

Masser af FN på Folkemødet

Globalt ansvar og hjertesager på Folkemødet

Udkast til ny udviklingsstrategi præsenteret på Folkemødet

Samarbejdets svære kunst og Brexit

Som brødre vi dele

Debat om FNs fredsbevarende missioner

Her er data på Verdens tilstand

Verden 2030

Ulige magtforhold mellem Vesten og Afrika udfordrer FNs fredsbevarende arbejde

Danske børn og unge lærer at forandre verden

Mogens Lykketoft takker af i New York

Topmøde vedr. flygtninge og migranter

Den 71. generaldebat er begyndt

Globalt ansvar & hjertesager

Næstsidste taler på podiet

Én for 7 milliarder - eller én for 5 stormagter

Klimaaftale træder i kraft i dag

Folketinget er åbnet

FNs næste Generalsekretær sandsynligvis fundet

Uafhængig analyse: Dansk udviklingsbistand alvorligt svækket

Guterres ny FN-chef: Med fornyelse som dagsorden

Partnerskaber, der skaber forandring

FN-dag ─ 24. oktober

Vores klode, vores fremtid - vores ansvar

Mange nye kræfter for globalt ansvar

Den Internationale Straffedomstol mister afrikansk opbakning

Konventioner under pres

Donald Trump er USA’s næste præsident. Hvad vil det betyde for FN?

Vi må ikke opgive troen på det globale samarbejde

Verdensmålene er for al politik og for alle lande. Også Danmark

Mogens Lykketoft 70

Hvor bliver handlingsplanen for verdensmålene af?

Hvor bliver handlingplanen for verdensmålene af?

COP22 i Marrakech

Vestlig militær passivitet ikke fejlen i Syrien

At gøre det umuliges kunst

En bredere og mere folkelig diskussion af fremtidens FN

Aldrig før i FN’s historie har der været så stor en åbenhed i processen op til udpegelsen af FN’s nye generalsekretær, der skal overtage det vigtige og prestigefyldte embede efter Ban Ki-moon, hvis 2. periode på posten udløber 31. december 2016. I spidsen for den proces har stået Mogens Lykketoft, der hermed ligger op til ”en bredere og mere folkelig diskussion af fremtidens FN”. Læs Altingets Kasper Frandsens artikel her.

 

Af Kasper Frandsen

Altinget|Udvikling 3. marts 2016

 

 

Når den hvide røg stiger op fra Det Sikstinske Kapel i Vatikanet, har de ca. 120 kardinaler bag lukkede døre endelig samlet sig bag valget af en ny pave. Nogenlunde sådan er de nye FN-generalsekretærer også fundet siden oprettelsen i 1945.

Kardinalerne er bare erstattet af Sikkerhedsrådets medlemmer, mens Det Sikstinske Kapel er flyttet til FN-hovedkvarteret i New York.

Men nu satser FN med blandt andre formand for FN's Generalforsamling Mogens Lykketoft i spidsen at gøre valgkampen mere åben for offentligheden.

Helt utraditionelt vil kandidater i fuld offentlighed blive indstillet til at overtage posten fra den nuværende FN-chef Ban Ki-moon, der stopper 31. december 2016 efter 10 år på posten. Og derefter vil kandidaterne under offentlige høringer i Generalforsamlingen blive krydsforhørt om deres visioner for FN.

"Aldrig før i FN's historie har der været så stor en åbenhed om, hvem der er kandidater, og hvad de vil. Det skal give offentligheden større indsigt i valget og medlemslandene større indflydelse på udfaldet," siger Mogens Lykketoft.

Blandt de allerede syv indstillede kandidater til topposten er der flere FN-profiler. Det handler blandt andet om direktør for UNESCO, bulgarske Irina Bokova, og tidligere FN-flygtningehøjkommissær, portugisiske Antonio Guterres, som tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt i efteråret til det sidste var med i opløbet om at erstatte.

Kandidaterne skal allerede i krydsilden fra 12. april 2016, hvor Mogens Lykketoft skal agere moderator fra sin formandsstol.

Kan flytte magten

Også DIIS-senioranalytiker Louise Riis Andersen karakteriserer det som et markant skift i forhold til tidligere valg af FN-generalsekretærer. "Før var det en meget lukket proces, der foregik i Sikkerhedsrådet - og spørgsmålet var reelt, hvem USA og Rusland kunne blive enige om. Der var formodninger om, hvilke kandidater der var i spil. Men der var ingen offentlige diskussioner," siger hun.

Hun understreger dog, at Sikkerhedsrådet fortsat har vetoret over, hvem der bliver generalsekretær: "Det bliver ingen kandidat, som USA og Rusland ikke bakker op. Det er sikkert. Men det gør ikke indstillingen fra Generalforsamlingen ligegyldig, for det bliver mere op ad bakke for dem at 'overrule' en kandidat med bred opbakning og komme med en helt anden kandidat."

Hvis Generalforsamlingen kan samles om én kandidat, mener Mogens Lykketoft dog, at det bliver svært for Sikkerrådets medlemmer at sige nej til den fælles kandidat. "Landene i Sikkerhedsrådet har jo en stor vennekreds blandt FN-medlemslandene, som de er afhængige af. Så det er ikke så enkelt for Sikkerhedsrådet, at de uden konsekvenser kan sige nej til Generalforsamlingens kandidat," siger Mogens Lykketoft.

Civilsamfundet med

Både Mogens Lykketoft og Louise Riis Andersen ser også perspektiver i, at en-to repræsentanter fra civilsamfundet er inviteret indenfor til at tage del i høringerne. "Vores høringer er bare startskuddet, der skal skubbe en bredere og mere folkelig diskussion af fremtidens FN i gang i mere uformelle fora. Og her kan civilsamfundet spille en vigtig rolle," siger Mogens Lykketoft.

Og generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke Frans Mikael Jansen ser da også med stor interesse på den nye åbenhed om valget af FN-generalsekretær. "Det er meget fornuftigt. Der er inden tvivl om, at FN er kommet med de bedste svar på globale udfordringer, mens nationalstaterne er løbet i en forkert retning. FN har sin største og stærkeste allierede i os fra civilsamfundet," siger han og fortsætter: "Civilsamfundet er en magtfaktor, der kan presse ændringer igennem. Og når vi trækkes med ind og bliver en del af valgprocessen, så øger det også legitimiteten af den nye generalsekretær, der vil stå styrket tilbage."

En verdslig pave... og kvinde

Den helt store opgave for en ny generalsekretær bliver ifølge Mogens Lykketoft at implementere de nye FN-verdensmål, der blandt andet går efter at udrydde absolut fattigdom og sikre alle et job inden 2030.

"Og så ligger der en stor opgave i at gøre FN mere effektive til at forebygge konflikter og humanitære katastrofer. Det handler blandt andet om at sikre bedre finansiering, og om hvordan landene kan blive enige om at fordele mennesker på flugt bedre," siger FN-formanden.

Det er ikke småting. Hvilken baggrund og karaktertræk kræver det hos en ny generalsekretær? "Hun … det ville jo være fint, hvis det blev en kvinde for første gang … eller han skal først og fremmest have en blanding af stærk moralsk autoritet og uafhængighed samt evne til at lede et meget kompliceret administrativt system, som FN også er," siger han.

Mogens Lykketoft lægger især vægt på behovet for "den moralske autoritet" hos kandidaten. "Man skal være en slags verdslige pave, der ligesom den nuværende pave kan tale til folk og regeringers samvittighed. Den personlige integritet og autoritet er afgørende for at have overtalelseskraft, som er meget vigtig, når man ikke sidder på en egentlig magtposition," siger han.

FN's generalsekretær er leder af FN-sekretariatet, der er et af hovedorganerne i Forenede Nationer, og dermed de facto verdensorganisationens talsmand og leder.

Intet ligger fast

FN består af fem geografiske grupper: Vesten, Østeuropa, Afrika, Latinamerika og Caribien samt Asien og Stillehavet. Og generalsekretærposten er mere eller mindre gået på tur, men posten er endnu ikke gået til en person fra Østeuropa. Derfor mener mange, at det er Østeuropas tur denne gang.

Det ses da også tydeligt i det foreløbige kandidatfelt, hvor seks ud af syv kandidater er fra Østeuropa - og/eller kvinde, som mange blandt andet ngo'er håber og arbejder for. Men det er ikke sikkert, at det går sådan: "Det står ingen steder, at posten går på tur. Men det er klart, at der er en stærk opinion for, at det er Østeuropas tur. Men det handler om at have den stærkeste kandidat," slår Mogens Lykketoft fast.

Desuden lever rygterne stadig om, hvilke kandidater der stadig kan finde på at lande i Lykketofts mailboks. Blandt andet har der været vedholdende rygter om, at UNDP-direktør Helen Clark vil melde sig. Og så spøger Tysklands kansler, Angela Merkel, i kulisserne, hvor hun flere gange nævnt som en mulig kandidat.

Ny situation

Ifølge Louise Riis Andersen står FN i en styrket position end for 10 år siden, end da man valgte Ban Ki-moon i 2006. Mange havde ellers afskrevet organisationen som et vigtigt internationalt forum.

Hun peger på, at FN er "kommet stærkt tilbage" på klimaområdet med den internationale klimaaftale fra december 2015 og ikke mindst de 17 nye Verdensmål fra september 2015, som skal sætte retningen for alle 193 medlemslande i forhold til blandt andet fattigdomsbekæmpelse og grøn omstilling.

"Jeg ved ikke, hvor meget man kan give Ban Ki-moon æren for den udvikling. Det har nok rødder i en række andre omstændigheder, hvor eksempelvis det geopolitiske verdensbillede har ændret sig meget," siger Louise Riis Andersen.

"Nye stormagter som Indien, Kina og Brasilien vil gerne have et FN, der danner rammen for vigtige internationale forhandlinger. Når alle lande har én stemme i FN, så har de pludselig mange stemmer bag sig, når de kan sætte sig i spidsen for en stor gruppe af udviklingslande," fortsætter hun.

Styrket FN

Samtidig har verdens rigeste og mest magtfulde nation, USA, blandt andet presset på for at styrke FN's fredsbevarende operationer, så rige, vestlige lande bidrager mere. Igen noget, der ifølge Louise Riis Andersen, styrker FN's legitimitet og pondus. Kan den nye valgproces styrke FN's legitimitet blandt befolkninger og stater?

"Det tror jeg bestemt. Den største fare for FN er, at de nye stormagter tænker, at det alligevel er sejrsherrerne fra Anden Verdenskrig, der tror de skal bestemme over hele verden. Så mister de interessen for at bruge FN," siger hun.

Selvom høringerne starter i midten af april, er det slet ikke umuligt, at nye kandidater kan nå at melde sig på banen. Men Mogens Lykketoft håber på, at man kan have en generalsekretær to-tre måender, før Ban Ki-moon stopper.

 

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Landsmøde 2019

Skal du med til Landsmødet den 28. april? Så find alle de relevante bilag, tidsplan & dagsorden her.

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail fnforbundet@fnforbundet.dk