10 ting, du skal holde øje med i 2015

Menneskerettighederne skal ind i den politiske debat

2015 må og skal være året for global handling

70 år, 70 dokumenter: En udstilling

Somalia har ratificeret FN’s børnekonvention

Ban Ki-moon: Vi bliver prøvet igen

FN-forbundet savner balance i bistanden

Danske unge får igen et sæde til FNs Generalforsamling

Fire folkehøringer om menneskerettighederne i Danmark

Angreb på civile kan aldrig forsvares

Kære Martin Lidegaard

17 globale mål er ikke ét for meget

Vi, de Forenede Nationers folk

Politikerne diskuterer nye bæredygtighedsmål

National suverænitet til debat

8. marts markeres

FNs Kvindekommission holder møde

Nye bæredygtighedsmål kræver ansvarlig opfølgning

En 70-årig i konfirmationsalderen

Er et stærkere FN vejen til en bedre Verden

Hvor blev medmenneskeligheden af

Det er tid for EUlandene at handle

Det Danmark, vi kendte, er erstattet af ren kynisme

Vores værste mareridt

Politisk kynisme? (1)

Kronikkonkurrence

Vælg Verden

Folkeoplysning for Flygtninge

Danmark skal vedkende sig rollen som foregangsland

FN på Folkemødet

Danmark har råd til globalt ansvar

Forpligtelse til handling

FNpagten fylder 70

Nyt initiativ fra UNHCR skal forbedre beskyttelsen af flygtninge omkring Middelhavet

Aldrig igen

Historisk aftale om nye verdensmål for udvikling på plads i New York

Atomtruslen lever

Vores Sidste Bedste Håb

Vigtige våbenforhandlinger begynder mandag

FNs fremtid og civilsamfundets rolle

Læren fra 90erne

En kandidat med en klar international profil og erfaring

Akut behov for handling

Vær med til at fejre FNs internationale fredsdag

Kære Kristian Jensen

Et stort skridt mod en bedre og mere retfærdig verden tages denne weekend

En historisk dag for verden og for FN

Danmarks rolle i verden

Hvem skal overtage verdens vigtigste job?

Vi kan hvis vi vil

Regeringen vil skære tredjedel af FN-bidrag

Kom med og fejr FN-dagen sammen med os

København lyser blåt på lørdag den 24. oktober

Da Verden lyste blåt

Stort nordisk Model UN i FN-byen i København

Mere gennemsigtighed, bedre samarbejde

Danmarks bidrag til FNs fredbevarende missioner

COP21 i Paris

Fælles nordisk opråb - nedskæringer til FN kan koste menneskeliv

Ban Ki-moon opfordrer til ikke at skære i udviklingsbistand

Da Danmark tiltrådte FNs Flygtningekonvention

Ban Ki-Moon: forsigtig optimisme forud for COP21

35 unge fra Europa, Mellemøsten og Nordafrika på studiebesøg i Danmark

COP21: Fælles opfordring fra de danske miljø- og udviklingsorganisationer

FN har behov for økonomisk værktøj

"En rungende sejr for multilateralisme"

Nye tider i FN

FN 70 ÅR

Året der gik

Israel Palæstina konference januar 2015

Det andet FN

FN-forbundet savner balance i bistanden

I Altinget: Udvikling efterlyser FN-forbundet balance i dansk udviklingsbistand, hvor andelen til multilateral bistand nu er under 30%.

Indlægget følger efter Udenrigsudvalgets høring på Christiansborg om dansk udviklingsbistand, hvor der ikke blev givet noget klart svar på, hvorfor den multilaterale andel var faldet.

Se høringen på 'TV fra Folketinget'.

 

Faldet i multilateral bistand 2004 til 2013

 

For en fair fordeling af dansk udviklingsbistand

 

AF Torleif Jonasson, generalsekretær i FN-forbundet

 

I den danske bistandsdebat er der mange emner, der er værd at diskutere. Ikke mindst fordelingen af bistanden i hhv. en bilateral og en multilateral del. Det kan være svært at skelne helt nøjagtigt hvad der er hvad, men den officielle opgørelse over de senere år viser en nedadgående kurve. Engang var det meste af bistanden multilateral, så blev den officielle målsætning, at bistanden skulle fordeles 50/50, men de seneste tal synes at vise et fald i fordelingen til det multilaterale område fra 41% i 2004 til 27% i 2013.

Organisationer, der er delvist afhængige af den bilaterale bistand, har travlt med at tale det multilaterale ned, og danske politikere har også sværere ved direkte at følge pengene og se specifikke danske resultater af penge, kanaliseret via det multilaterale system. Men det betyder ikke, at den multilaterale bistand er ringere - og danske politikere tager fejl, når de via Finansloven udtrykker at multilateral bistand ikke virker.

Multilaterale donorer er i kraft af en bredere aktørkreds mindre udsatte overfor pression fra enkelte virksomheder, politikere eller NGO'er - samtidig med at de kan have gavn af denne bredere aktørkreds' samlede erfaringsgrundlag. Multilateral bistand er mere ubunden, og ikke i samme grad som bilateral knyttet til egne nationale leverandører. Derved kan priserne holdes nede. Dertil kan opnås lavere transaktionsomkostninger, lavere priser på produkter og services i kraft af større samlede indkøb, samt reducerede udgifter i modtagerlandene ved ikke at skulle tilpasse sig forskellige krav og retningslinjer.

Multilateral bistand kan bedre udnytte komparative fordele i ekspertise, fremfor at enkelte bilaterale donorer hver især skal være eksperter på de samme områder. Hermed kan også opnås forbedret donorharmonisering, øge kvaliteten hos mere ineffektive bilaterale donorer, samt sikre bedre international arbejdsdeling på bistandsområdet. Der kan opnås større effekt ved grænseoverskridende bistandsproblemer, og en større legitimitet, især på rettighedsområdet.

Et spørgsmål om balance

Selvfølgelig er multilateral bistand ikke uden problemer. Der er en tendens til bureaukrati, umiddelbart manglende gennemsigtighed, der er risiko for organisationsimperialisme og dertil organisatorisk inerti. Derfor skal den multilaterale bistand supplere og balancere den bilaterale, men en fordeling på 27/73 er alt for langt fra sådan en balance. Tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach meldte klart ud, at dansk bistand skulle balancere bedre:

"I gamle dage havde du en målsætning om, at 50 procent af pengene skulle gå igennem det multilaterale og 50 procent igennem det bilaterale. Vi kommer ikke derhen igen, men vi er nede på 30-70. Den tendens vender vi nu; vi skal tilbage mod en mere ligelig fordeling. Det er mere effektivt at samarbejde om de her ting", udtalte ministeren til Politiken den 31. marts 2012.

Vi har en lignende udmelding til gode fra Mogens Jensen, selvom den formulerede strategi på området ellers synes klar nok, udtrykt i regeringens 'Retten til et bedre liv' fra 2012:

"Det multilaterale samarbejde, ikke mindst i FN og de internationale finansielle institutioner, er krumtappen for arbejdet for udvikling, menneskerettighederne, fred, sikkerhed, terrorbekæmpelse, en stabil global økonomi, global sundhed og for håndtering af globale miljø- og klimaproblemer. Alt sammen faktorer, der er afgørende for, at også det bilaterale udviklingssamarbejde kan lykkes."

Hvorfor Danmark skal satse på multilateral bistand blev også ret klart formuleret i 'regeringens bud på nye prioriteter for dansk udviklingsbistand' fra 2003, sidst Venstre havde statsministerposten:

"Som et lille land har Danmark en klar interesse i et stærkt multilateralt system, baseret på et solidt og forudsigeligt internationalt retssystem. En række globale og regionale problemer kan kun effektivt løses gennem internationale aftaler med bistand fra effektive multilaterale organisationer. Ikke mindst for de fattige udviklingslande udgør de internationale fora og organisationer et vigtigt led, som skal sikre disse landes rettigheder og deres inddragelse i det internationale samfund. Den danske multilaterale indsats skal i høj grad medvirke til at støtte udviklingslandenes reelle inddragelse i det internationale politiske og økonomiske samarbejde."

Dengang blev ord fulgt af omvendt handling, men de nyeste regeringsord synes ikke at have formået at forbedre tingenes tilstand.

 

 

Note:

I svar fra handels- og udviklingsministeren til Udenrigsudvalget den 27/9 2014, opgøres den multilaterale bistand for perioden 2004 til 2013 (grafen øverst). Der tages forbehold for rapporteringen i forbindelse med ændring i opgørelsen fra 2010, hvorfor det anføres "at Danmarks multilaterale engagement ikke faldt i disse år". Det er dog ikke umiddelbart muligt at trække de ændrede tal ud. Derfor lægges den fremlagte oversigt til grund for vurderingen, indtil ministeriet fremlægger en ny og mere sammenlignelig opgørelse. Det ses dog tydeligt, at andelen faldt i perioden 2004 til 2009, og at andelen stort set er uændret i 2013 sammenlignet med 2010.

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Landsmøde 2019

Skal du med til Landsmødet den 28. april? Så find alle de relevante bilag, tidsplan & dagsorden her.

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail fnforbundet@fnforbundet.dk